Danish Cricket Yearbook 2007

DANSK CRICKET - ÅRBOG 2007 28 Af Tim Krarup Jensen 28 kampe i elitedivisionen, 1 pokalse- mifinale, 1 pokalfinale, 2 landskampe mod Bermuda, 336 timer = 14 døgn på en cricketbane, 7 dobbeltture til Jylland, 6000 km på landevejen = 60 timer = 2 ½ døgn…………….og her er ikke engang nævnt én uges ophold på Guernsey for at dømme U23 !! Disse tal overgås bestemt ikke af nogen aktive danske cricketspillere, måske bortset fra Michael P og F. Klokker i England! Ovennævnte tal er nævnt bare for at give den gode læser, og aktive cricket- spiller, en ide om, hvor meget tid en engageret dommer bruger om året på sin fritidsinteresse – videre er det vel heller ikke overraskende for de fleste, at der ikke blot er tale om et stort engagement fra min og andre ak- tive dommeres side, nej her taler vi om en virkelig stor glæde ved, og kærlighed til, at opleve cricket inde på banen i stedet for bare passivt at se til fra tilskuer- rækkerne nogle få gange henover sæsonen. Jeg vil i denne forbindelse ikke undlade at nævne, at der i denne sæson har været alt for mange ”uheldige” episoder fra spil- lere og tilskuere – det er virkelig beskæmmende for cricketsporten og for dansk crickets fremtid i det hele taget. Personligt kan jeg sagtens se igennem fingre med at én eller flere tilsku- ere i Glostrup, i Herning eller for den sags skyld, i Esbjerg, sviner mig til og mener at jeg snyder med vilje, jamen herregud da, jeg har jo selv spillet som aktiv i så mange klubber, at hvis jeg skulle være partisk, så kunne jeg ikke dømme elitedivision. Det er straks meget mere alvorligt, når enkelte spillere, og til tider ét enkelt hold, føler sig hævet over alle gængse regler og opfører sig som de har lyst til – det skal vi som forbund og som dom- mere til livs, og lur mig om ikke der fra dommernes side bliver taget meget hårdere fat hvad angår indberetninger i den kommende sæson; så må vi bare håbe at klubberne er i stand til at mønstre 11 spillere..! I min verden er cricket stadig en gentleman-sport, og når jeg nu er ved det lidt negative, så vil jeg komme med en opfordring til ikke bare de ak- tive i elitedivisionen, men til alle aktive danske cricketspillere, store som små: Sørg nu for at hilse pænt på dom- meren inden kampens start – gi´ ham hånden! Dette gælder i princippet alle spillere på et hold, men specielt anføreren! Det er elementært, men sker desværre sjældent at man som dommer automatisk får et håndtryk af begge anførere! Efter kampen er det ”obligatorisk” at spillerne gir hinanden hånden og siger tak for kampen – hvorfor, om jeg må spørge, gælder det ofte IKKE dom- meren! Hvorfor skal jeg eller vi som dommere ikke have hånden og en tak for kampen – hvorfor er det sådan, at flere spillere ”altid lister af” når der skal siges tak for kampen til en dom- mer? Eksempelvis fik jeg måske kun ét eller to håndtryk af Glostrup efter DM-finalen, resten vendte ryggen til, det er bare ikke godt nok! Jeg havde egentlig tænkt mig ikke at nævne navne i dette indlæg, men vil alligevel gøre et par undtagelser i forlængelse af ovennævnte omkring at give hånd og sige tak for kampen osv. Bashir Shah, AB – magen til positiv og velopdragen menneske skal man lede længe efter – her er et hånd- tryk og en snak, både før og efter kampen, bare en del af Bashir´s måde at være på - jeg ville ønske at vi havde mange flere af Bashir´s slags blandt ind- vandrere i dansk cricket. Anders Rasmus- sen, Glostrup – et glad og et positivt menneske på og udenfor banen – her kan man altid være sik- ker på et håndtryk og et smil, uanset udfaldet på kampen Ellers var det vel en sæson, som forløb uden de helt store overraskel- ser….: Glostrup startede som lyn og torden, og evnede at holde dampen oppe det meste af sæsonen, men tabte momentum i den afgørende kamp om DM på eget græs i Solvangsparken, efter den foregående weekend at have ydmyget Svanholm på udebane i den sidste turneringskamp; som sædvanligt, tør man næsten sige, blev Glostrup altså igen i år ”snydt” for mesterskabet. Lad mig i øvrigt rose det flotte ”set-up” i Solvangsparken til DM-finalen - det mindede faktisk lidt om en engelsk county-bane! Svanholm ”cruisede” som vanligt af sted i sæsonens løb, og holdet besid- der en formidabel evne til altid at vinde de tætte kampe og afgørende kampe – med sejren skrev man i Svanholm danske idrætshistorie ved at vinde det danske mesterskab for 24. gang – tillykke med det. Herning løb med bronze efter i store dele af sæsonen at have bejlet til både sølv og guld, men de ”gamle ben” i Herning kunne alligevel ikke helt stå distancen – tillykke, Herning! Det mest positive jeg kan finde på om AB, må være Bashir´s blotte tilstedeværelse, et par flotte halvlege af anføreren og sidst men ikke mindst, en god opførsel. Nørrebro ønsker jeg personligt ikke at dømme mere og deres sæson vil jeg ikke udtale mig om. KB har så mange talenter, at det er mig uforståeligt at de ikke vinder nogle flere kampe – her kan jeg vel kun op- fordre Niels Bindslev til at træde ind, for John kan ikke selv magte opgaven på banen at skulle få det bedste ud af spillerne! Husum og Esbjerg klarede begge frisag og undgik dermed nedrykning til 1. division – godt gået og tillykke med det, et stort hjerte banker for begge klubber, men derfor er jeg altså stadig en neutral dommer Tak for sæsonen 2007 og vel mødt til 2008.

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=