Danish Cricket Yearbook 2007

DANSK CRICKET - ÅRBOG 2007 44 Alder: 31 år LANDSKAMPE: 76 DEBUT: 1993 for Svanholm og 1996 for Danmark mod Gibraltar UDLANDET: Professionel for Hampshire CCC 1997 – 1999 Mount Waverley CC 1997-99 og 2005- 06 og Port Adelaide 2000-01 Hvornår begyndte du at spille cricket : Jeg begyndte i 1986, da du en dag ringede til min far og spurgte, om ikke det var noget for mig at deltage i Skanderborg – Silkeborgstævnet. Siden hen spillede jeg ungdom- scricket helt frem til 1994. Hvad er det bedste og mest spændende ved at spille cricket : De største oplevelser har jeg haft, når jeg har repræsenteret dansk cricket på det danske landshold ved 3 ICC-Trophy mesterskaber; i Malaysia i 1997, i Canada 2001 og Irland i 2005. Og så selvfølgelig glæ- den og følelsen efter en sejr ved de turneringer, hvor vi har haft succes alle tre gange. Det eneste jeg stadigvæk er lidt ærgerlig over er, at vi hver gang har været meget tæt på at kvalificere os til det endelige A-VM, desværre uden det er lykkedes os. Det har også været værdifuldt at opleve det gode kammeratskab, der har eksi- steret ved ICC-turneringerne. Hvilke trænere har haft en positiv indflydelse på din cricket karriere : Der er en del personer der gennem årene har hjulpet mig i mine bestræbelser på at udvikle mig som spiller. Jørgen Jønsson som lilleputtræner i Svanholm og senere U 19 landsholdstræner, Søren Henriksen som drengetræner og senere både træner for Svanholms 1. hold og landsholdstræner, Peter Palle Klokker som U 19 landsholdstræner og nuværende landsholdstræner, og endelig Ole Mortensen som har været landsholdstræner i mange år og som i 1997 hjalp mig til England. Alle har, i forskellige stadier i min karriere, været med til at udvikle mit cricketspil i en positiv retning Hvad skal der efter din mening til for at få unge til fort- sat at dyrke cricket: Det er stadigvæk den gode gamle historie om at få de rigtige ”ildsjæle” ind i klubberne, der er nødvendigt for at trække de unge til. De unge kommer ikke af sig selv uden typer som fx Mickey Lund, Ivan Thomsen, Asmat Ullah, Umair Butt, Jörg Krüger. Jeg kunne nævne mange flere, men overordnet er det utrolig vigtigt, at personer som dem holder sporten i live i ungdomsregi. Det er meget vigtigt, at man holder fokus på disse typer af ”ildsjæle” i klubberne, og at man til stadighed ”finder” nye. Hvorfor vinder din klub Svanholm så mange mester- skaber: Først og fremmest har vi efter min mening i mange år haft det bedste hold. Men vi har også en evne til at koncentrere os på de rigtige tidspunkter og vinde de vigtige kampe. Så skal man heller ikke glemme, at vi i Svanholm altid er velorganiseret på alle niveauer. Derudover har vi de sidste tyve år været beriget af at have spillere, som har været tidligere county spillere i England, og det har efter min mening en betydning i form af at en af de ledende spillere på holdet har prøvet kræfter med professionel cricket på højeste niveau. Hvad er det største du har oplevet rent cricketmæs- sigt: Det var nok da jeg i 1997 debuterede i Countyturneringen for Hampshire CCC i en kamp mod Somerset CCC, hvor jeg bowlede 26 overs for 62 points. Selv om jeg ikke fik gærder, var det en kæmpe oplevelse at bowle til Graeme Hick og Tom Moody. Somerset lavede 550 for 2 og de 2 nævnte havde en gærdestand på 450. Men det var også en stor oplevelse, da jeg i Cape Town i Sydafrika spillede en ”Day and Night-kamp”, hvor vi slog et stærkt hold fra Western Province. Hvordan syntes du Danmark klarede sig i Namibia: Danmark klarede sig godt, da vi opfyldte vores målsætning ved at slutte blandt de 4 bedste. Standarden blandt de andre var noget bedre, end jeg havde forventet. Oman havde 1 spiller som var født i Oman (han bat- tede 11 og kastede ikke). Ellers bestod deres hold af spillere født i Indien og Pakistan, som var flyttet til Oman med henblik på at spille cricket. UAE havde 5 spil- lere, som havde repræsenteret Pakistan U-19. Nu håber jeg bare at vi får optimale forberedelse op til ICC- Trophy i Dubai i foråret 2009, og at vi kan stille med nogenlunde samme hold og trænerstab til selve turneringen. Hvem ser du som den næste danske topbowler: Den næste topbowler er i mine øjne Bashir Shah fra AB. Den udvikling han har gennemgået i løbet af de sidste 6 måneder er ”outstanding”. Det er kun 1 sæson siden han spillede i 1 division, og nu er han én af landsholdet allerbedste bowlede. Jeg håber for dansk cricket, at han har mod på at blive endnu bedre, ved fx at spille nogle sæsoner i England eller Australien. Jeg ser ikke nok ung- domscricket til, at jeg kan komme med et kvalificeret bud på hvem der kunne være dansk crickets næste topbowler blandt Danmarks ungdomsspillere. Hvem er dit cricketidol Det er helt oplagt Shane Warne, som efter min mening har revolutioneret spinbowling i den internationale verden. Før hans tid var spinbowling nærmest ved at uddø, men takket være hans evner og forstand på at udvikle, vrimler det nærmest med kvalificerede spinbowlere i den nuværende internationale cricketverden. Hvilket landshold har været det bedste at spille på : Det er meget svært konkret at beskrive hvilket hold, der har været det bedste, men der er ingen tvivl om, at det nuværende hold, nok er det mest homogene. Her tænker jeg på, at vi faktisk har alle facetter i dette team, og træ- nerne Peter Palle Klokker og Neil Foster forstår virkelig at få det bedste ud af spillerne. Vi har gode slowbowlere, pacebowlere, mange allroundspillere og sådan kunne jeg forsætte. Tidligere var holdet meget bygget op med rigtig gode pacebowlere, men det nuværende hold har efter min mening alle ingredienser. Jørgen Jønsson

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=