Danish Cricket Yearbook 2008
I 3 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 08 n Af Thomas Kentorp På sit album fra 1994, ’Sjælland’, synger den kanoniserede C.V. Jørgensen på det iørefaldende nummer ’Spildte be- drifter’ ordene: ”Jeg står ved en korsvej og savner – dem begge to”. Det er godt nok sin kæreste og sin nabo, som Carsten Valentin synger om, men alligevel har jeg haft sangen i hovedet i forbindelse med, at jeg skal forsøge at gøre lidt status for Dansk Cricket Forbund (DCF) efter 2008 sæsonen, og se lidt fremad mod 2009. DCF står ved en korsvej her primo 2009 og ved endnu ikke, hvilken vej vi skal vælge i de kommende år. Det bliver nemlig først afgjort i april 2009, hvor vores landshold skal spille World Cup Qualifier Tournament i Sydafrika. Vores landsholds placering i den turnering afgør, om DCF bli- ver et forbund med 5-7 ansatte og en omsætning på 8-10 mio. kr., et forbund med 3-5 ansatte og en omsætning på 5-7 mio. kr., eller om situationen blot er status quo med Ole Roland som sekretariatsleder og Mickey Lund, Jacob Larsen og Peter Palle Klokker som deltidsansatte. Hvis landsholdet ender på en af de første fire pladser ud af 12 hold i Sydafrika i april 2009, så skal hele vores organi- sation og præmisser ændres, og DCF skal i bogstaveligste forstand drives professionelt, således at både spillere og ledere bliver aflønnet. Hvis vi ender på en plads fra num- mer 5 til nummer 10 ud af de 12 hold, så er vi inde ’i var- men’ hos ICC, og der bliver bevilget penge til udviklingen af både cricketgræsrødder og landsholdscricket. Skulle vi være uheldige og ende på en af de to sidste pladser i Syd- afrika, så bryder vores verden ikke sammen, men så må vi erkende, at vi ikke er med i ’det fine selskab’, dvs. blandt de 20 bedste lande i cricketverdenen. Det er et stort pres, der hviler på landsholdets skuldre, og bestyrelsen har i DCFs budget for 2009 forsøgt at give landsholdet optimale forberedelsesmuligheder op til tur- neringen i Sydafrika. Der er planlagt træningssamlinger, og så arbejdes der sammen med vores sponsor, Torben Nøhr, på en forberedelsestur til Afrika i februar eller marts 2009. Der skal tages hensyn til spillernes civile jobs og fa- milier, og vi satser selvfølgelig ikke ’hele DCF butikken’. Nu har vi lige fået nogenlunde styr på økonomien. Heldigvis har optakten til World Cup Qualifier 2009 været opmuntrende. Vores landshold tog bronzemedaljer med hjem fra ICC Europamesterskabet i Dublin i juli 2008. Vi besejrede Norge og Italien, og tabte til Irland og Skot- land, og da kampen mod Holland regnede væk, så betød Italiens sejr over Holland tidligere på ugen, at det var os, der blev nummer 3. Anfører Frederik Klokker blev fortjent kåret til ’Man of the tournament’, og der var ros fra ICC Europe for vores koncentrerede indsats igennem hele tur- neringen. Vores øvrige landshold var også ude at spille turnerin- ger i Europa. Resultaterne var hæderlige, uden at være prangende. Irland og Skotland har med sine klart flere cricketspillere og klubber kunnet udvikle sig hurtigere end os, så vi skal i øjeblikket koncentrere os om at vinde over Guernsey og Jersey samt spille lige op med arve- fjenden Holland. Desværre viste sæsonen 2008, at vores unge cricketspillere ikke helt har den stolthed og ydmyg- hed ved at spille på et dansk landshold, som vi forventer af dem. Det gik ud over op- førslen både på banen og udenfor. Det vil ikke gentage sig. Fra sæsonen 2009 vil der blive indgået gensidige afta- ler mellem spillere, ledere og DCF, inden ungdomslands- holdene drager ud i Europa til ICC-turneringerne. Internationalt udvikler cricket sig hastigt. Nye Twenty/20 turneringer dukker op hele tiden i Asien og Vestindien, og i England har countyklubberne også fået en ny tiltrængt indtægtskilde. Vores egen MAAZA Twenty/20 turnering har kørt i 2 sæsonerne nu, og spillerne og DCF er glade for turneringen. Vores landshold har endnu ikke spillet officielle Twenty/20 kampe, men da Holland besøgte os i maj måned 2008 blev der spillet en 50 overs kamp, som Danmark vandt den ene dag, og den næste dag viste Hol- land os i to Twenty/20 kampe, hvordan den slags cricket skal spilles. I den ene kamp scorede Holland præcist 12 point per over i snit. Sjovt at være tilskuer, knap så sjovt at være kaster. I 2008 fik vi ansat endnu en breddekonsulent. Det be- tyder, at Mickey Lund ikke skal bruge så mange timer i sin bil hen over Storebæltsbroen længere. Jacob Larsen har nu ansvaret for de jyske cricketklubber, og sammen gennemfører vores 2 breddekonsulenter cricketlejre og udenlandsaktiviteter. Denne effektivisering af breddear- bejdet har vi været glade for, og det er i øvrigt lykkedes for Mickey Lund at få markeret dansk crickets udviklings- aktiviteter så godt i England, at Middlesex CCC har spurgt, om DCF er klar til et samarbejde i de kommende år. ’Ja tak’ – vi er klar – både til samarbejde og videreudvikling vedrørende cricket i Danmark. Til slut vil jeg sige tak til Forty Club (Dansk XL) og Nykø- bing Mors CC for et flot arrangement i juli 2008, hvor de ældste cricketspillere fra Holland, England og Danmark mødtes. Bestyrelsens fornemmeste opgave er selvfølgelig at sørge for rekruttering af ungdomsspillere, planlægge Danmarksturneringen og sørge for eliten, men det er også vigtigt at passe på vores trofaste oldboys spillere. Dansk Cricket Forbund ved en korsvej
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=