Danish Cricket Yearbook 2008

I 34 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 08 vandt Forty med Steffen Meibom som topscorer med 46 point. Prematchen mod England tabte vi pga. Neal Aparham. Han blev noget af et bekendtskab for Jan Hansen, Ring- sted. I Jans 2. over lavede han ganske ubesværet 3 seksere og 1 firer plus et par løb. Jan betroede senere næsten hele medlemsskaren, at sådan var hans kast aldrig blevet be- handlet før. Det så også grimt ud. Neal blev topscorer med 73 point. Vor egen Kent Petersen, Fredericia lavede kun 57 point og Abbas, Odense tog 5 gærder for 24. I løbet af første dag blev teltet til nyskabelsen ”Ladies Corner” sat op. Det skulle efter gode råd fra ”Ekspert- bænken” placeres længst væk. Det blev det så, med det resultat at der ingen Ladies kom i teltet. De var mere inte- resseret i Nykøbings tilbud om Open Night og gik derfor i butikker. Selve turneringen startede med en kamp mellem SGS og The Forty Club, England. Den blev overbevisende vundet af englænderne, som ifølge ekspertbænken kunne have taget Holland for 50 point, men var venlige og ”forære- de” omkring 75 point væk. Det var nok lidt overdrevet, men viser noget om ”ekspertsbænkens” niveau hvad overdrivelser angår. Fortys førsteturneringskamp mod SGS Hollænderne scorede i løbet af de 45 overs, 163 point. Topscorer blev Raimond v.d. Berg med 38 runs, inden Pre- ben Nielsen, Ringsted greb ham ud på Jan Hansens kast. Hollændernes anfører Amin Kasam nåede næsten ikke at blinke, før Preben havde stokket ham ud for 0 point. Hol- lændernes 163 skulle være en overkommelig opgave. Det var det også ………for Peer Jensen, Esbjerg. Uden ham var sejren sikkert ikke kommet i hus. Han spil- lede strålende, og det gamle bentøj holdt til alle 86 point not out. Den store finaledag, hvor vinderen af turneringen skulle findes, spillede Forty, Danmark mod Forty, England. Kent Jensen, Esbjerg blev på Mors for at deltage i tors- dagskampen – heldigvis. Anfører Jan Hansen vandt lodtrækningen og valgte at gå i marken først. Det forstod englænderne ikke helt. Neal nåede heldigvis kun 20 point inden Ole Olsen med et meget flot greb i ca. cover point satte en stopper for hans score. Det forlyder fra ekspertbænken, at Ole på eget ini- tiativ havde lusket sig hen på den markplacering. Godt for det. Phil Deakin fik 37 point og blev grebet af Preben Nielsen på Anders Grønlunds kastning. 3. og 4. gærde fik henholdsvis 52 og 32 point, så der blev lagt godt ud fra englændernes side. Sidste mand blev grebet ud i over nr. 45, kampens sidste. Kurt Østergård, Fredericia havde to spektakulære greb i den kamp. Med en hurtig reaktion parerer han bolden med højre hånd over hovedet. Den falder derefter mod jorden, hvor Kurt omgående ”styrter ned” med venstre hånd og griber den. Det andet greb var på et godt slag til square leg, hvor han kaster sig ud i vandret og griber bolden. (Peter Carrols opretning af banen, efter at Kurt Ø. igen var kommet op at stå, var også en præstation, der aftvang respekt). 6 mand blev grebet ud. Flot, flot markspil. Kent Jensen må kaldes kampes bedste bowler med 3 gær- der for 21 point på 8 overs. Jan Hansen havde også en af de gode dage med 4 gærder for 51 point på 7 overs. England sluttede med en total på 233 point. Her var no- get at gå efter. 5-6 runs pr. over. Forty fik en chokstart, idet de tre første gærder Jan Han- sen, Kurt Østergård og Jan Østergård gik ret hurtigt. Til- sammen scorede de kun 19 point. Men derefter kom Kent Jensen (72) og Ole Olsen, Ringsted (52) til, og i et flot og pointgivende spil fik de ændret situationen og lagt grun- den til en sejr. Der var adskillige seksere, især fra Kent´s bat. De startede med at skulle score over 7/over, men fik ”stille og roligt” sat scoren ned til omkring 4/over. En me- get, meget flot gærdestand. Kent Petersen fulgte godt op som nr. 6 med 43 point. Steen Østergård og Preben Niel- sen sluttede af med at score de sidste 6 point. I den sidste over skulle der scores 4 point. Og det gjorde Forty på den 3. bold i overen. Totalen blev på 234 point. Nervepirrende og god cricket for alle pengene. Under de sidste ca. 15 overs af kampen var der fuldstændig stilhed rundt om banen. Forty XL vandt med 4 stående gærder ... og pokalen Forty England 233 (Jan Hansen 4/51, Kent Jensen 3/21). Forty Danmark 234/6 (Kent Jensen 72, Ole Olsen 52, Kent Petersen 43). Dansk Cricket Forbunds formand, Thomas Kentorp, over- rakte efter kampen ”Axel Morild Pokalen” til anfører for Forty XL, Jan Hansen. ”Presidents Mug”- pokalen gik til englænderne. Peter Hargreaves, Englands anfører Ron Hart og Hollands præsident Duco Ohm har listet sig ind i “Ladies Corner”, men hvor er the ladies? Forty er mere end spillet på cricketbanen, det er også ’aftercricket’, hvor dagens episoder genopleves og gøres bedre samt garneres med deltagernes næsten sandfærdige erindringer om gamle dage. Her ses de mest udholdende en sen nattetime på Nykøbing Vandrerhjem.

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=