Danish Cricket Yearbook 2008

I 43 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 08 Hvad har været din sjoveste cricketoplevelse: Der har været rigtig mange, og at skulle udpege en en- kelt som den sjoveste er svært. Turene med landsholdet er altid underholdende. Når man er af sted sammen i 14 dage ad gangen er der altid basis for drillerier internt på holdet, som er med til at skabe sjove episoder: Med frygt for diverse hævnaktioner fra de implicerede er her en oplevelse fra kvalifikationsturneringen i Namibia i november/december i 2007. En aften skulle vi ud og spise, og ved et tilfælde blev vi delt i to grupper, da vi gik fra hotellet. Vi endte dog alligevel på samme restaurant, men gruppen, som jeg var i, ankom senest og vi blev placeret ved et andet bord et stykke fra de andre. Vi bestilte derfor sidst og mens snakken gik, kom vi til at tale om, at det nu kunne være sjovt, hvis vores mad kom først. Det førte til, at vi bestak tjeneren ved vores bord til at sikre, at vi blev betjent først. Da vi havde spist vores dessert og betalt (og bestukket) tjeneren gik vi hjemad. På vej ud gik vi selv- følgelig forbi det andet bord og var ikke sene til at give dem ret i, at betjeningen i øvrigt var sløv, og at det var fuldstændig vanvittigt, at vi kunne nå at få serveret og spise al vores mad, inden de overhovedet var nået til ho- vedretten. Det skal lige siges, at maden var rigtig god og at vi endte med at komme tilbage til restauranten mange gange senere på turen, og at vi der fik en rigtig god (og hurtig) betjening. Hvad er det største du har oplevet rent cricketmæssigt: At de fleste af de førende cricket nationer hører hjemme på den sydlige halvkugle, har haft den betydning for mig, som så mange andre cricketspillere, at der har været en del rejser. De største oplevelser i forbindelse med cricket, er derfor også fra rejserne med landsholdet og i forbin- delse med mine ophold i henholdsvis Australien og New Zealand. På rejserne til Australien og New Zealand har jeg haft muligheder for at møde andre kulturer og leve i andre lande. Det har givet mig en masse venner, som jeg fortsat har kontakt til, og ikke mindst være med til at udvikle mig som menneske. I forhold til cricket så oplevede jeg i New Zealand at spille med og mod landsholdspillere og fik bevist, at jeg kunne gøre mig i den bedste række i Auckland. Med landsholdet i ”høj-cigarførings”-perioden under Ole Mortensen besøgte vi flere gange Afrika og oplevede an- dre kulturer og folkeslag. På turene var der også mulig- hed for udflugter til bl.a. safari parker, Victoria Falls og krokodille farme, men at se landene var en kæmpe øjen- åbner for en dengang ung mand. Det er også på en af disse ture, at jeg spillede en af mine bedste innings, da jeg i en 3-dags kamp mod Namibia battede 6 timer i 30º C i 1.600 meters højde og lavede 197. Jeg får stadig kulde- gysninger, når jeg tænker tilbage på de minder jeg har fra kampen, og ikke mindst, hvordan jeg havde det i benene efterfølgende. Hvad har været din værste cricketoplevelse: I 1992 blev jeg som 15-årig udtaget til U-19 landsholdet til EM på hjemmebane i Nykøbing Mors. I mine tre første kampe lavede jeg 0 og spillede ikke mere i turneringen. Det tog mig nogle kampe inden jeg havde rystet den op- levelse af mig, men gav også en masse hår på brystet. Hvordan tror du Danmark klarer sig i Sydafrika: Jeg tror, at det bliver en svær turnering i forhold til videre kvalifikation til VM, da antallet af kvalificerende hold er sat ned fra 6 til 4. Omvendt tror jeg, at vi kan slå nogle af de hold, som forventer ”nemme” kampe mod os. Senest spillede vi os i gode positioner mod ved WCL Div2 lige op med Namibia og til EM mod Skotland, men formåede ikke at udnytte det til en sejr. I Sydafrika kræver det, at vi ud- nytter sådanne chancer for de vil uden tvivl komme. Er vi i stand til det, så tror jeg på en fantastisk turnering og så må vi se, hvor langt det rækker. For nogle af de ældre spil- lere er det formentligt også sidste tur med landsholdet. Da man ofte bliver målt på sit seneste resultat er jeg helt sikker på - kan allerede mærke det i truppen på nuvæ- rende tidspunkt – at folk er indstillet på at give alt, hvad de har i både forberedelsen og i selve turneringen. Hvem ser du som den næste danske top gærdespiller: Jeg må indrømme, at jeg mit kendskab til unge danske spillere begrænser sig til de spillere, som jeg har spillet mod eller med i elitedivisionen. Her står Rizwan Mah- mood fra Skanderborg, som den klareste stjerne og hans resultater i år bevidner også dette. Rizwans opgave de næste år bliver at lære sit eget spil endnu bedre at kende og luge ud i de små tekniske fejl. Derudover skal han lære at styre egne og andres forventninger, samtidig med, at han kommer i bedre fysisk form. Hvem er dit cricketidol: Jeg har ikke noget specifikt idol, men nyder at se de gær- despillere, der formår at gøre batting simpelt: På svære pitche formår de at overleve god kastning for siden at udmarve og dominere kasterne. På batting-tracks er de i stand til at dominere kasterne fra bold nr. 1 og mod ag- gressive kastere, der mener, at de er i deres gode ret til at fortælle deres mening om alt og alle under kampen, vinder de den mentale kamp. På kastesiden har jeg stor respekt for de kastere, der ken- der deres opgave og derefter går ind og løser den uden den store virak. Populært sagt lader de bolden gøre arbej- det, og på eliteniveau tror jeg også, at de fleste gærde- spillere alligevel er klar over, om en bold var god og helt sikkert ved de det, hvis de ikke ramte den. I 3 I S I ET SS IFT