Danish Cricket Yearbook 2009

I 48 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 09 Hvornår begyndte du at spille cricket? Jeg startede som 10-12 årig i Esbjerg. Min klasselærer Duvald Christensen fra Grådybskolen spillede selv lidt cricket, og tog os drenge med over på cricketbanen. Mange fra denne skole har betydet rigtig meget for Esbjerg Cricketklub – jeg kan blot nævne Leif Slebsager, Jan og Tim Jensen. Hvad er det bedste og mest spændende ved at spille cricket? Det er muligheden for at præstere som individuel spiller på et hold. Som spiller skal man helst indordne sig, men alligevel gøre forskellen / toppe som individuel spiller, når kampen er i gang. En cricketkamp er næsten aldrig afgjort før sidste bold er kastet – det uforudsigelige kan ske hvert øjeblik. Et gær- defald eller en gærdespiller som ’kommer i slag’, så resul- tatet er aldrig givet på forhånd. Hvilke trænere har haft en positiv indflydelse på din cricket karriere? Jeg har faktisk haft rigtig mange trænere, som har haft en positiv indflydelse i min lange karriere. Den bedste og vigtigste for mig har været Don Schmidt, som i en periode var klubtræner i Esbjerg. En gammel country-spiller, som havde en meget god/ fin fornemmelse for hele pakken – både spillet, teknikken og spilleren. Henrik Mortensen lærte jeg rigtig meget af, og ikke mindst fik vi spillere respekten for en træner. Jørgen Jønsson viste at man kan nå langt, hvis man har styr på alt det organisatoriske. Ole Mortensen – en god bundsolid træner, der viste, hvad det vil sige at være professionel – også at spille på de bed- ste baner, og bo på de flotteste hoteller. Hvad skal der efter din mening til for at få unge til fortsat at dyrke cricket? DCF gør lige nu en masse for at få gang i ungdomscricket i Danmark, og det skal de blive ved med. Spillet skal måske moderniseres endnu mere og gøres endnu mere under- holdende. Måske kunne kortere kampe, men til gengæld flere af slagsen, gøre en forskel. 20/20 går lige nu sin sejrsgang over hele verden, så hvorfor ikke også her i Danmark? Vi bør også videreudvikle fællesskabet og forståelse for hinanden, især når så mange nationaliteter dyrker vores herlige sport. Hvad har været din sjoveste cricketoplevelse? Der er sgu mange, men i en af VM-turneringerne var jeg med som keeper, men lige pludselig også kaster. Sø- ren Mikkelsen var anfører med seddel med på banen i baglommen fra træner Jønsson. Og han gik slavisk efter denne, og lige pludselig ’stod jeg med klatten i hånden’. Min første (og eneste over) kostede vel omkring 10-12 p. Da anføreren til min næste over ville kaste bolden over til mig, løb Ole Mortensen imellem og greb bolden og meddelte: ”Jeg tager den – den lille tykke dreng skal ikke kaste mere”! På landsholdets første tur til Namibia var jeg anfører og boede på eneværelse. Der var Kasino på hotellet, og lige pludselig blev der banket på døren. Anders Rasmussen og Baljit Singh stod udenfor. De havde tabt lidt penge, og spurgte om de kunne låne lidt af mig. Jeg hjalp dem selv- følgelig, men påpegede samtidig, at det kun var denne ene gang jeg trådte til overfor dem. En times tid efter ban- kede det igen på døren. Anders Rasmussen forespurgte atter, idet han denne gang havde taget sin kæreste med … Baljit Singh havde lagt turbanen og hele hår- pragten var slået ud, så han faktisk lignede en dame. Det kunne jeg ikke stå for..!! Hvad er det største du har oplevet rent cricketmæssigt: Australienskampen med omkring 2.000 tilskuere på læg- terne på Brøndby Stadion i 1989 – Geoff Lawson kastede til mig og jeg styrtede frem slog til bolden. Han kom stille og roligt op til mig, og meddelte at det kunne jeg godt stoppe med ellers vil han benytte sit noget længere tilløb. Bangladesh – 20.000 tilskuere på et stadion i Dhaka i en Day / Night kamp, var en fuldstændig vanvittig oplevelse at være med til. Newland i Sydafrika i 1997 – nok den flotteste bane jeg nogensinde har spillet på. Zimbabwe turen, hvor jeg havde den fornøjelse at clean- bowle en af Flower brødrene. Pokalfinalen 2009 – Esbjerg vandt denne finale med et hold, som måske ikke matchede modstanderen, men på dagen gjorde vi det, og oplevelsen ved at vinde var enorm. Hvad har været din værste cricketoplevelse? Glostrup – Svanholm på Brøndby Stadion i midten af 90’erne. Svanholm havde indledt med en pæn total lige under 200 p., og det så længe ud til at min daværende klub Glostrup ville vinde kampen. Men som altid er spillet uforudsige- PROFILEN ■ Profil: Peer Jensen, Esbjerg ■ Alder: 44 ■ Landskampe: 52 ■ Debut på landsholdet: 1987 ■ Klubber: Esbjerg / Herning / Glostrup / Aalborg

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=