Danish Cricket Yearbook 2009

I 56 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 09 Tidligere redaktionssekretær på TV 2-sporten Per Panduro døde i juli måned kun 66 år gammel. Per var en stor cricketentusiast, og har haft flere tillids- hverv inden for den hvide sport. Hans journalistiske løbebane strakte sig fra uddannelsen på Kjerteminde Avis, via en stor karriere på BT og senere Ekstrabladet, indtil han i 1991 fik tilbuddet om at blive redaktionssekretær på TV 2 – sporten. Jeg tillader mig at citere Pressen CCs tidligere formand journalist Lars Jørgen Andersens mindeord i Fyns Stiftsti- dende: ”Pers skarpe pen som journalist på Ekstrabladet i mange år, og hans sans for at gå ned i detaljen samt hans evne til at finde direkte ind til sagens kerne gjorde, at han vandt respekt overalt, også blandt de, der ellers følte sig ”hængt ud” i redaktørens artikler” som Lars Jørgen så smukt skriver i sin nekrolog over Panduro. Per var i nogle år formand for cricketafdelingen i B1909, ligesom han var medstifter af Pressens Cricket Club i 1977. For 20 år siden var Per en meget kompetent redaktør af det nu nedlagte forbundsblad Cricket, og undertegnede havde den store ære for 10 år siden, at være medkom- mentator med Per, ved en af de meget få viste TV- cricket- kampe mellem det danske landshold og et engelsk hold, hvor han var en meget medlevende cricketspeaker under den 7-8 timers direkte transmission på TV 2. Æret være hans minde Jørgen Jønsson Det var med stor sorg, at vi i DCF modtog meddelelsen om, at Jan Ribel er afgået ved døden i en alder af 64 år. Jan Ribel lærte at spille cricket i Akademisk Boldklub (AB) på Nørre Allé i 1950’erne og rykkede sammen med klub- ben ud på det nye anlæg på Skovdiget i Bagsværd i mid- ten af 1960’erne. Her spillede Jan Ribel i de følgende 15 år tæt på 300 kampe på AB’s førstehold. Jan Ribel, som var tandlæge, flyttede senere til Sønderborg, hvor han fik en stilling som specialtandlæge indenfor tandregulering. I Sønderborg meldte Jan sig ind i den lokale cricketklub og spillede i klubben indtil lukningen. Jan Ribel var i en årrække midt i 1990’erne holdleder for landsholdet, hvor spillerne og landstræneren havde glæde af Jans organisatoriske evner og påpasselighed. Jan var blandt andet holdleder under ICC Trophy turne- ringen i Malaysia i 1997, hvor Danmark blot var en enkelt sejr fra at komme med til A-VM i England i 1999. Senere blev Jan Ribel præsident i Dansk XL (Forty Club), hvor han også var aktiv som spiller og deltager på Forty-turene til England og Holland. Dansk Cricket har mistet en trofast leder, spiller og cricke- tentusiast. Vi vil huske Jan Ribel for hans engagement og altid gode humør. Æret være Jan Ribels minde. Thomas Kentorp In memoriam Per Panduro In memoriam Jan Ribel

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=