Danish Cricket Yearbook 2010
Pokal turneringer Sæsonen startede med den traditionelle pokalturnering, der spilles over 40 overs og uden de kendte begrænsnin- ger. Spørgsmålet er desværre efter ICC’s valg, at det skal være Twenty/20 i fremtiden i Europa, om det betyder et farvel til denne turneringsform. Det er ikke alle hold i Elite- og 1 division, der deltager og turneringen opfattes af flere som træning forud for den almindelige turnering. Turneringen startede med en overraskelse, idet KB blev kastet ud for 75 af Ishøj, der passerede for 2 gærder. Is- høj fik tilnavnet ”pokaldræber”, da de ugen efter i en tæt kamp slog Nørrebro. Esbjerg slog Kolding i den første weekend og efterfølgende Husum i en lav scorende af- fære. Glostrup gav nyoprykkede i 1. division, Hvidovre, en lektion i at kastningen skal være mere stram, hvis holdet skal klare sig i 1. division, mens AB ikke havde problemer med at vinde over Køge. Herning havde heller ikke de store problemer med at slå Skanderborg, der nu er i 1. division. Pokaldræberne fra Ishøj trak Svanholm i den første kvart- finale på Sjælland. Ishøj var så tæt på at fjerne det tredje elitedivisionshold fra pokalturneringen i en kamp, der var reduceret til 35 overs pga. vejret. Ishøj scorede 162 inklu- sive tillæg. Med en bold tilbage manglede Svanholm 3 points for at vinde eller 2 for uafgjort. Svanholms Zameer Khan scorer en toer og vender for at løbe treeren, men han falder. Kasteren står nærmest med bolden i hånden, men stikker ved siden af gærdet, skønt han kunne have gået hen og vippet overliggeren. Kahn får rejst sig op og når treeren. Var han blevet løbet ud, havde begge hold mistet 8 gærder og holdene skulle ud i en kastekonkur- rence. Dermed endte Svanholm på 163 for 7 og videre til semifinalen. Den anden kvartfinale var slet ikke drama- tisk. AB skuffede ved gærdet og kunne kun levere 122 mod Glostrups 227. Herning vandt den jyske semifinale ude over Esbjerg, hvis 282/4 (Carsten Pedersen 88) ødelagde al spænding. Semi- finalen i øst blev spillet i maj måned. Svanholm scorede indledningsvis 135 på den tunge bane, hvor Hamid Shah holdt halvlegen sammen med en fin, moden 72. Glostrups halvleg var bemærkelsesværdig. Glostrup tævede så hårdt til bolden i de første 2 overe af pokalsemifinalen hjemme mod Svanholm, at holdet havde 18/0 og bolden måtte udskiftes. 22 overe senere var holdet ude for 76. Det var Svanholms spinnere Brett Mulder og Bobby Chawla, der tilsammen tog syv gærder, som var bag sejren. Finalen: For de besøgende jyder var det først på dagen en kold fornøjelse at være på Svanholm Park. Solen dukkede først op hen på eftermiddagen og temperaturen nåede slet ikke på højde med som det var på Jylland. Der var mas- ser af varme på banen til gengæld, da begge hold gik til vaflerne i en dyst, der først hældede til jydernes fordel, og derefter så det ud til at Svanholm alligevel kunne nå det, før Herning til sidst sejrede. En sejr der var fortjent, dels på grund af en veloplagt Troels Thøgersen ved gærdet, dels fordi Herning var mere skarp i marken, selv om begge mandskaber tabte chancer. Herning måtte bruge en tolv- temand, da Mogens Christiansen igen var skadet og tolv- temandens samvittighed blev ren, da sejren kom i hus, da han havde tabt Svanholms bedste gærdespiller Jim Moniz på første bold. Herning vandt lodtrækningen, gik til gærdet og fik en god start mod Svanholms åbningskastere, idet der var 34 på tavlen før skadede Mogens Christiansen blev kastet ud af Anjum. Herning blev først holdt i skak ved introduktion af spin ved Hamid Shah, Bobby Chawla og Brett Mulder. Især Mulder havde godt fat i Herning i starten og det var underligt han blev taget af for at skifte ende, for det gav Herning noget af pusten tilbage. Hamid fik Michael Pe- dersen grebet ud og straks efter blev bror Carsten kastet bagom af Bobby Chawla. Det var Troels der holdt scorin- gen i gang og det var slet ikke hovedløst tæskeri, men velplacerede slag i hullerne. Han fik god assistance af Ja- cob Larsen og Morten Hedegaard, der begge faldt til Mul- der. I de sidste overs i jagten på points faldt gærderne, og Troels blev grebet ud for 87 ud af Hernings total 169 for 8. Hernings bedste våben i marken var Hamad Zaman, der kun kastede 5 overs, men satte sig i respekt med det samme. Hamad fik Svanholms farligste spiller, Zishan Shah, grebet uden at score og senere kastede Rashid. Svanholm var i defensiven med to nede for 21 og 3 nede for 33, da Khan snittede Jacob Larsen til keeperen. Hamad stak direkte gærdet ned fra deep mid off for at fjerne Hamid Shah. Kuppet ville være fuldendt, hvis Jim Moniz blev gre- bet første gang han slog bolden, men i stedet bed Jim sig fast og spillede fornuftigt efter omstændighederne. Men det kneb at finde en fast partner til Jim. Kun Brett Mulder så ud til at holde fast, og Svanholm begyndte at knibe sig hen mod Hernings total, så der begyndte at opstå en spænding. Udløsningen kom, da Jim på 59 drivede en bold tilbage til afløsningskasteren Troels Thøgersen, der holdt fast. Det var som om gassen gik ud og Mulder var sidste mand ude, da Svanholm endte 28 bagud med 141. Efter kampen var det DCFs formand Thomas Kentorp, der overrakte pokalen til anfører Michael Pedersen og han mente vi var vidne til en god kamp. Han gjorde også op- mærksom på, at Herning med dagens sejr fik ejendoms- retten til pokalen Hernings pokalvindere I 14 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 10
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=