Danish Cricket Yearbook 2010

Hvornår begyndte Du at spille cricket? Jeg er vokset op i Esbjerg med mit barndomshjem, cricket- klubben og skolen indenfor en radius af 500 meter – det var derfor kun helt naturligt, at jeg som 10-årig, midt i 70’erne, begyndte at spille cricket. Så vidt jeg erindrer, hvervede klubben sine medlemmer ved bl.a. at komme på skolen for at fortælle os unge mennesker om cricketspil- lets fortræffeligheder, og vi blev primært ”lokket” med budskabet om røde pølser og sodavand. Min bror, Jan, samt spillere som Leif Slebsager, Peer Jensen, Kurt Knud- sen m.fl . startede i øvrigt på samme tidspunkt. Hvad er det bedste og mest spændende ved cricket? Jeg tilstår gerne, at set udefra virker cricket for den uind- viede som en engelsk overklassesport uden nerve og i øv- rigt alt for langtrukken. For os andre, som har tabt vore hjerter til denne sære sportsgren, er det noget helt andet; den ældste holdsport i verden, traditioner, The Ashes, tek- nik, stamina, spænding, lidenskab, koncentrationsevne, fællesskab, boldøje, udstyr, Lords, venskab, kammerat- skab, konkurrence og sammenhold. Hvilke trænere har haft en positiv indflydelse på din cricket karriere? Don Smith, denne engelske herre, der år efter år træ- nede ungdommen i Esbjerg Cricket Klub, ham har jeg alt at takke for. Han var vist tidligere professionel på kanten af det engelske testhold sidst i 1950’erne, eller også var han bare en habil spiller med et stort hjerte for cricket og unge mennesker; han var vist også en kendt træner i England eller også var han bare Pedel på en kostskole i Sydengland; det var egentlig også lige meget for han be- tød alt for mig og de andre drenge i Esbjerg Cricket Klub. Don Smith flyttede sidenhen til Adelaide, Australien og han er stadig på julekort med mine forældre . Hvad skal der efter din mening til for at få unge til fortsat at dyrke cricket? Frivillige ledere..ja, det lyder enkelt, men det er sandt. Fri- villige kompetente ledere, der viser ægte interesse for de unge og har lyst og tid til at skabe rammerne og mulig- hederne. Cricket er som bekendt en utrolig tidskrævende sport, og fungerer det ikke udenfor banen, får man som ung ikke lyst til at dyrke cricket; det er følelsen af fælles- skab, både på og udenfor banen, der skaber lysten til at dyrke cricket. Ellers er det mit indtryk, at vi i forbundsregi og i mange klubber med kæmpe hjælp fra integrationskonsulen- terne, gør et stort og forhåbentligt frugtbart stykke ar- bejde for at fremme interessen for cricket blandt landets unge ude på skoler og institutioner. Hvad har været din sjoveste cricketoplevelse? At skulle udpege den sjoveste, er en umulig opgave efter så mange år.. Der er rigtig mange unikke oplevelser, både i klub- og landsholdsregi. På klubplan: Midt i 80’erne blev vi i Esbjerg danske mestre efter at have slået Herning i Herning. Vi skulle vinde med 8-0 (ja, den- gang spillede vi 1-dages tests ) for at snuppe mesterska- bet for næsen af Svanholm, og det lykkedes primært på grund af mit century lavet på 10-15 overs eller noget i den retning i 2. innings. Jeg er sikker på at samtlige Svan- holm’ere, og i særdeleshed Hr. Nissen, alle var overbevist om, at der var aftalt spil og snyd med i den sejr. Nå, men vi fik en hel del at drikke på vej hjem i bussen, og jeg må have pralet voldsomt af mit century undervejs, for ved festen i klubhuset havde vores daværende formand ”Lille- Dry”, alias Kurt Hansen, fået lavet en kæmpestor plakat med holdopstillingen for kampen, og alle 11 spillere bar navnet: Tim Jensen PROFILEN ■ Profil: Tim Krarup Jensen ■ Alder: 46 år ■ Landskampe: 25 ■ Debut på landsholdet: 1983 ■ Klubber: Esbjerg – Colchester & East Sussex Cricket Club, England - Victoria Univer- sity of Wellington Cricket Club, New Zealand – Herning – KB – Glostrup – Husum. Tim Jensen og Dean Jones I 32 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 10