Danish Cricket Yearbook 2010

På landsholdsplan: 3 uger i Swansea, Wales, med landsholdet – der er 3 kvin- der for hver mand Hvad er det største du har oplevet rent cricketmæssigt? Igen må jeg konstatere, at her rækker det slet ikke kun at fortælle om én episode. Der er mange store oplevelser, og enkelte af dem kommer her i vilkårlig rækkefølge. Da jeg lavede 52 mod Bermuda på en stenhård pitch i Ha- milton, Bermuda og den ene åbningsbowler kastede sit hjerte ud for at få mit gærde; Terry Burgess var nemlig min ven, som jeg privat havde besøgt flere gange, men han var også en lynhurtig fastbowler, så det var virkelig en ekstra kamp i kampen. Terry døde desværre i 2005 af kræft, kun 40 år gammel. De 2 ODI s mod Australien i 1989 – DCF havde på for- underlig vis fået inviteret de australske verdensmestre til Danmark. På daværende tidspunkt tilbragte de somme- ren i England, og senere vandt de The Ashes sensationelt det år. Jeg var så heldig at blive udtaget og samtidig få lov at åbne ved gærdet begge dage i henholdsvis Slagelse og på Brøndby Stadion. Det var en stor oplevelse. Gunnar Nu Hansen speakede, der var mindst 2000 tilskuere, og banerne så ud som de flotteste engelske ellers kun kan. Geoff Lawson, David Boon, Dean Jones, Allan Border og Tom Moody, for blot at nævne de mest kendte på det australske hold, spillede alle og de spillede godt, specielt Tom Moody maltrakterede bl.a. Steen Thomsen med de største 6’ere vi nogensinde havde set. Under den officielle bankét, var jeg så heldig at sidde mellem Dean Jones og David Boon, to af mine allerstør- ste cricketidoler; vi sludrede og de fortalte historier fra ”down under”, som om vi havde kendt hinanden altid. Det er netop det cricket gør ved én, det rører én dybt, og vi bliver alle på en eller anden måde som én stor familie. Jeg husker at Dean Jones fortalte mig, hvordan han havde givet bowlere rundt omkring i verden grå hår i hovedet ved at have ”opfundet” nye slag, heriblandt det løftede slag over leg-marken, hentet fra off-pinden eller endda udenfor off-pinden. Europamesterskabet U-83 var ligeledes en stor og på mange måder uvirkelig oplevelse, som blev skabt af et unikt fællesskab blandt en trup af umådeligt talentfulde spillere, krydret med Flemming Jørgensen, Skanderborg, som maltrakterede de engelske kastere i en sådan grad, at de rev sig selv i håret af bare frustration over denne danske viking, som heldigvis ikke havde opdaget, at flere af de engelske spillere stod på kanten til en professionel kontrakt hjemme i England. Danmark – PIA i 1989 Vi havde besøg af et stjernespækket Pakistansk ”B-lands- hold” anført af ingen ringere end Zaheer Abbas, en af de mest elegante gærdespillere nogensinde i international cricket. Den samlede PIA-trup repræsenterede på davæ- rende tidspunkt ikke færre end 236 testmatcher. Bangladesh – Danmark i Dacca 1990 Den første ”Day/Night-kamp” et dansk hold har spillet. Der var 15-20.000 bindegale og hujende Bengalere på til- skuerpladserne, og min bror Jan og jeg skulle åbne for Danmark, iført grønt tøj og grønne benskinner. Jan blev senere Man of the Match og fik tildelt 400 dollars; alle- rede dengang var der utrolig mange penge i cricketspor- ten i Bangladesh. I øvrigt levede vi af kylling i alle mulige afskygninger i alle 14 dage, og vi var flere der glædede os voldsomt til at komme hjem til den mere nuancerede danske kost; og hvad skete der? Jo, ganske rigtigt, min kone serverede kylling for mig den første aften efter hjemkomsten! Hvad har været din værste cricketoplevelse? Den føromtalte tur til Bangladesh i 1990 hører faktisk til i begge kategorier. Cricketmæssigt var det en kæmpeople- velse, men rent menneskeligt var det en frygtelig ubeha- gelig oplevelse, hvor vi ved selvsyn fik øjnene op for, hvor fattige folk var i det område. Vi blev fint og flot indlo- geret på et stort Interkontinental Hotel midt i byen med meterhøjt hegn omkring, der mere skulle holde folk ude end os inde. Her løb vi og spillede tennis, squash, bordten- nis og badede i poolen, mens befolkningen på den anden side af det høje hegn sultede og levede under fattige og miserable vilkår. Vi måtte heller ikke bevæge os udenfor, med mindre vi var mange samlet eller havde vagter med. Turen i bus hver dag ud til Dacca International Cricket Sta- dium var et sandt trafikhelvede af tohjulede og firbenede i ét virvar; et virkeligt mirakel, at der ikke skete alvorlige uheld. Jeg husker desuden tydeligt, hvordan vi ved an- komst til banen, blev sluset ind i gennem en levende tun- nel af politifolk, som skulle beskytte os mod disse horder af mennesker, som alle ville se og røre ved os! Hvem ser du som den næste danske topgærdespiller og topbowler? Aftab Ahmed, Glostrup. Hvis (når) denne unge mand lærer at få styr på sine egne kvaliteter, bliver han lynende farlig, både som gærde- Ungdomslandsholdet som vandt EM i 1981 I 33 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 10