Danish Cricket Yearbook 2010

spiller og som bowler. Aftabs opgave de kommende år bli- ver at få styr på den vigtige mentale del, få ryddet alle de små tekniske fejl af vejen og så ellers bare ”blive voksen”. Når det sker, bliver han den mest komplette cricketspiller vi har i Danmark, helt på niveau med tidligere stjernespil- lere som Henrik Mortensen og Søren Henriksen. Hvilket landshold anser du for at have været det bedste gennem årene? U83 – ingen over og ingen på siden af dette fantastiske hold, der sensationelt vandt Europamesterskabet i Hol- land foran bl.a. Nordengland og Sydengland. Hvem er de bedste du har spillet imod? Ole Mortensen, Carsten Morild, Henrik Mortensen og Sø- ren Henriksen er uden tvivl de bedste danskere jeg har spillet imod, specielt Søren og jeg havde mange drabelige dyster mod hinanden i 80’erne som bowler/gærdespiller; Søren som bowler og jeg som gærdespiller, hvis nogen skulle være i tvivl, selvom jeg tydeligt erindrer en dren- gefinale sidst i 70’erne, Svanholm-Esbjerg, hvor jeg som bowler endte med analysen 9 – 1… Ross McLellan, som spillede en tid i Ålborg Chang, er den hurtigste fastbowler jeg nogensinde har stået over for, ganske frygtindgydende. Bruce Edgar, åbningsgærde for New Zealand sammen med John Wright i 80’erne, er den teknisk bedste og mest overbevisende gærdespiller, jeg har mødt på min vej. Han var lefthanded som jeg selv, og formentlig en af de største gærdespillere New Zealand nogensinde har produceret. Jeg spillede mod ham 4 gange i sæsonen 87/88 i Wel- lington, og han lavede 2 eller 3 flotte centuries. Hvem er dit cricketidol? Ian Botham; efter min mening den bedste allrounder cricketverdenen nogensinde har set. Ingen kunne som han svinge og cutte med en bold som bowler, og ingen kunne som han afgøre kampe med vigtige innings ved gærdet. Derudover har jeg jo altid haft et godt øje til lefthanded gærdespillere som jeg selv, og i den forbindelse må jeg nævne Mark Greatbatch fra New Zealand, som jeg stif- tede bekendtskab med som tilskuer på Nelson Park i Na- pier, da New Zealand – England spillede en serie ODI’s. Greatbatch udspillede faktisk England totalt med et cen- tury, som bestod næsten udelukkende af 4’ere og hertil en håndfuld kæmpemæssige 6’ere. Hvad fik dig til at blive cricketdommer Jeg har som aktiv stiftet bekendtskab med så mange dommere af mere eller mindre tvivlsom karakter, så jeg tænkte, at det måtte jeg kunne gøre meget bedre. I al beskedenhed er jeg da også af den overbevisning, at jeg og alle andre aktive dommere i dansk elitecricket, gør et godt stykke arbejde på cricketbanerne weekend efter weekend, og det bør alle spillere i elitedivisionen være taknemmelige for, selv ham kriminalbetjenten fra Glostrup, som evigt og altid er utilfreds med alt og alle, specielt når noget går Glostrup imod og som altid synes at slippe af sted med selv de mest injurierende synspunkter og påstande på klubbens hjemmeside. Dommergerningen har givet mig mulighed for at fast- holde kontakten til cricketsporten og dets udøvere i hele landet, samtidig med at den har givet mig mulighed for at udføre internationale dommeropgaver for ICC, hvilket har resulteret i mange spændende oplevelser og nye ven- skaber rundt omkring i Europa. Det er i virkeligheden det cricket drejer sig om: fællesskab og venskab udover alle grænser. Hvordan ser fremtiden for dansk cricket ud: Mørk, bogstaveligt talt. Bangladesh holdet I 34 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 10

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=