Danish Cricket Yearbook 2010

De rituelle handlinger Tilbage til selve dagen. Da vi var færdig med rundvisnin- gen på det smukke område, fortsatte ritualet på akademi- ets billardbord, hvor jeg skulle introduceres i Pool-spillets finesser. Efter pool-spillet blev endnu en tradition opfyldt – inden træningen med de unge skulle vi lige ned på torvet og drikke en kop kaffe, og her brød jeg nok traditionerne lidt, da jeg havde taget en klejne med til kaffen. Kl. 17.30 var vi gæster til alumnernes aftensmad, og det var tydeligt, at de mange flinke og høflige elever kendte Flemming og Frank godt, og vi blev nærmest modtaget som en slags ”Vip-personer”. Efter aftensmaden drog vi over i Hallen, for at rigge til – kastemaskine og sætte net op med mere – og hvor den tredje instruktør, den tidligere 63-årige førsteholdsspiller i Sorø, Jørgen Sarøe mødte op. Jeg var på forhånd spændt på, hvor mange elever der dukkede op på denne kølige og blæsende mørke novem- beraften. Træningssamling med eleverne Ved halv syv tiden begyndte de unge mennesker at an- komme. Hver enkel kom pænt og høfligt hen og gav hånd, og tog straks over i kollektivet. Deltageantallet blev 14 ivrige og meget lyttende elever, og der var masser af crickettalent i mange af dem. Jeg husker ikke navnene på alle de søde unge mennesker, men en af dem jeg husker, var en meget talentfuld leg- spinner ved navn Fahad Khan, ligesom der var fire piger, der godt kunne gå hen og pynte på de nye kommende pige/damehold i dansk cricket. En anden ung spiller som imponerede, var Malthe, som havde nogle håndled, som en hver landsholdspiller ville misunde ham. Han havde store anlæg for gærdespillet, og slog hårdt til bolden, hvor han gang på gang løb frem og slog til den i opspringet. Alle deltagere følte sig fortrolige og inspireret af de tre gamle instruktører, og det var en stor fornøjelse at se hvordan eleverne og Frank, Jørgen og Flemming hyggede sig. Det rev simpelthen i en gammel instruktørs hænder og mund, jeg kunne da heller ikke lade være med at blande mig i instruktionen, og det tilgav Flemming og Frank mig med ordene ” det er skam derfor vi har taget dig med”. Hvem har trænet eleverne igennem alle disse mange år? De første godt hundrede år var det gymnastiklærerne og andre cricketinteresserede lærere, bl.a. Thomas Petersson i en tiårig periode. Senere har trænere fra København bl.a. Peter Hargreaves, en engelsk træner, gammelsora- neren Ole Hückelkamp, Jørgen Arnsbjerg, dygtige cricke- telever og nu i de senere år Balstrup, Pearson og Sarøe. Det var egentlig nu afdøde Jørgen Arnsbjerg, der for over 11 år siden tog fat i den daværende rektor Erling Kristen- sen, og sagde ” Sorø Akademi kan ikke leve videre uden cricketspillet” Det gav rektor ham ret i, og var således med til at videreføre spillet under de nuværende former. Trætte men glade instruktører slutter dagen Vi sluttede træningen kl. 21.00, og det var tre trætte, men tilfredse ”Old Boys” – drenge der i Franks bil ”tøffede” hjem efter en oplevelsesrig onsdagstræning på Sorø Aka- demi, hvor snakken gik hele vejen hjem med anekdo- ter og andre uforglemmelige oplevelser, vi alle gennem årene naturligvis har oplevet og jævnligt ser tilbage på. Det er nok et godt ”ældretegn”, men hvad gør det, vi generede jo ingen andre end os selv. Frank Pearson og Flemming Balstrup i aktion I 43 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 10

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=