Danish Cricket Yearbook 2011

som jeg aldrig har oplevet lignende. Der var mennesker overalt! Vi blev indkvarteret på et stort og flot hotel sammen med fire af de andre hold (Italien, USA, Papua New Guinea og Oman). Alle sammen hold vi i landsholdsregi har stiftet bekendtskab med tidligere, hvoraf Oman er det eneste, vi ikke har slået. Spillerne fra Hong Kong boede hjemme, så dem så vi kun ved vores indbyrdes kamp og ved officielle arrangementer. Turneringen skulle spilles på tre forskellige baner: Hong Kong Cricket Club, Kowloon Cricket Club og Mission Road. For de to førstnævnte er der tale om decideret sportsklub- ber, hvor man gennem sit (meget dyre) medlemskab har mange muligheder, blandt andet kan man spille cricket, tennis og lawn bowls, dyrke fitness og svømme. Alt var samlet på et sted, og igen var der nærmest tale om, at tingene lå ovenpå hinanden. Træningsnettene til cricket ved Hong Kong CC var fx placeret ovenpå taget af det enorme klubhus! Vores første kamp i turneringen var mod Italien på den flotte bane ved Hong Kong CC. Jeg tabte lodtrækningen, og vi blev sendt til gærdet først. Vi fik en udmærket start og var på et tidspunkt 97 for 3, hvilket var ganske for- nuftigt. Vi vidste dog også, at det ville være nødvendigt at lave mange point, for banen var lille og lynhurtig. Vi sluttede med 227 for 10 på vores 50 overs, hvilket vi havde på fornemmelsen ville blive svært at forsvare. Det var lidt som om, at hver gang det begyndte at se rigtig fornuftigt ud for os med et godt partnership, mistede vi et gærde og skulle starte forfra med at bygge op. Dette understre- ges meget godt af, at vi havde fem gærdespillere, som scorede mellem 20 og 50 point fordelt mellem Frederik Klokker (39), Rizwan Mahmood (59), Carsten Pedersen (20), Naveed Mughal (26) og Martin Pedersen (26). Alle sammen rigtig gode bidrag, men desværre ikke nok til, at vi som hold kunne få den helt store score på den lille bane. Italienerne brugte kun 3 gærder og 44 overs til at passere vores indledende total. De formåede at gøre det, vi ikke kunne – nemlig at etablere store partnerships. De havde først et på 87 og afslutningsvis et på 98 point. Til sammenligning var vores højeste på 46. Alt i alt et neder- lag, der var svært at sluge, fordi vi netop havde vist gode takter undervejs i kampen, men aldrig helt ramte det ni- veau, som vi gerne ville. Den anden kamp bød på USA på Mission Road, som er den største af de tre baner og en, der minder om det, vi kender fra Danmark uden en masse yderligere facili- teter ud over dem til cricket. Banen har dog ikke noget klubhus, men der var stillet telte op til os, som fungerede fint til det formål. USA havde slået Hong Kong stort da- gen forinden og kom således med en masse selvtillid. Jeg tabte lodtrækningen, og vi blev igen sendt til gærdet. Min umiddelbare opfattelse var ud fra den lidt arrogante væ- remåde flere af de amerikanske spillere havde, at de for- ventede at gøre kort proces med os, så de kunne komme hjem for at slappe af. Vi etablerede undervejs i vores in- ning igen flere gode mindre partnerships og sluttede med 193 for 6 gærder på vores 50 overs (Frederik Klokker 24, Yasir Iqbal 31 og Michael Pedersen 78*). En score, som på papiret virkede lav, men som vi stadig følte, gav os en gode muligheder, da opfattelsen blandt alle, der havde battet, havde været nogenlunde den samme angående forholdene. Pitchen var udmærket, men meget langsom, hvilket gjorde det svært at forcere og angribe kasterne. Når dette så blev kombineret med størrelsen på banen, gjorde det det virkelig svært at score mange point. Vores plan blev derfor, at vi som udgangspunkt skulle knokle for sagen og forsøge at fielde bedre, end USA havde gjort det. De havde virket lidt ligeglade og uinteresseret i mar- ken, hvilket nok havde givet os 20-30 point mere, end vi burde have haft. Vores plan lykkedes virkelig godt, og vi blev ved med jævnligt at tage gærder. Amerikanerne op- levede de samme problemer som os med den langsomme pitch, men de formåede aldrig at tilpasse deres spil. De gik alle sammen hårdt til bolden og forsøgte at slå sig ud af problemerne. Vi bowlede dem ud for 163 på 40 overs, hvoraf de sidste to gærder nåede at lægge 25 point på to- talen. Alt i alt en velfortjent sejr, som var ekstra sød efter amerikanernes arrogante tilgang til tingene. Tredje kamp var mod hjemmeholdet Hong Kong, som havde fået en dårlig start på turneringen med to neder- lag. Vi skulle igen spille på Mission Road, og vi håbede, at vores kendskab til forholdene ville give os en lille fordel. Dette skulle vise sig på ingen måde at være gældende. Jeg vandt lodtrækning, og vi gik til gærdet. Vi var sikre på, at hvis pitchen opførte sig som mod USA, ville det være en fordel at batte først og forsøge at forsvare en total ved hjælp af godt markspil. Vi vidste, at vi ikke behø- vede at starte som lyn og torden til gærdet, men ”bare” skulle spille os ind og være tålmodige for at kunne bygge en score op. Dette lykkedes nogenlunde, og vi var på et tidspunkt 71 for 3. Dette var hverken fantastisk eller fa- talt. Derfra gik det desværre galt for os – vi blev simpelt- hen kørt over af Hong Kongs spinnere. De udnyttede den langsomme pitch fuldt ud, og vi endte med at blive kastet ud for 102 på bare 36 overs. En på ingen måde tilfredsstil- lende præstation, hvor ingen af os kunne se sig fri for at begå elementære fejl ved gærdet på så langsom en pitch. Hong Kong battede over vores total for 3 gærder på 25 overs, hvor gærderne faldt, mest af alt fordi de forsøgte at få kampen overstået hurtigt, frem for at vi kastede godt. Det var tydeligt, at alle var meget skuffede, specielt med vores gode præstation mod USA på den samme bane in mente. Papua New Guinea (PNG) var vores modstander i den fjerde kamp. Dem skulle vi møde på Kowloon Cricket Clubs flotte bane, som er kendt for årligt at arrangere ”Hong Kong Cricket Sixes”, der er en invitationsturnering, Danmark out Rizwan Mahmood I 16 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 11