Danish Cricket Yearbook 2011

■ Af landsholdanfører Michael Pedersen Det danske landshold deltog i perioden 19.-24. juli i Euro- pean T20 Division 1 turneringen i Jersey/Guernsey. På pa- piret var vi sammen med Italien blandt de stærkeste hold jf. vores rangering i World Cricket League sammenhæng, men som det har været tilfældet ved de sidste par turne- ringer for landsholdet, var der igen tale om et dansk hold med mange nye unge og relativt uerfarne spillere i in- ternational sammenhæng. Dette viste sig dog i den grad at være til vores fordel i turneringen. De fleste af vores modstandere havde udtaget deres hold ud fra et cricket- og erfaringsmæssigt perspektiv, mens vi med vores mange unge talentfulde spillere var de andre nationer overlegne på det fysiske plan, som i høj grad afspejlede sig i vores markspil. Vi var i stand til at tage gribe- og løbet ud-chan- cer, som de andre kun turde drømme om, samtidigt med at vores løb mellem gærderne var i en klasse for sig sam- menlignet med de andre deltagerlande. Vi var i pulje med Israel, Belgien, Frankrig, Jersey og Tysk- land, hvoraf de to bedst placerede i puljen ville kvalificere sig til semifinalerne. Umiddelbart ville kampen mod Jer- sey være den sværeste, men da vi ikke kendte meget til de andre hold udover tyskerne (som vi havde slået i april), turde vi ikke at tage noget for givet, da vi var klar over, hvor lidt der skal til for at vinde en T20 kamp. Vi snak- kede meget internt på holdet om, hvor vigtigt det var at holde fokus på vores eget spil og hele tiden spille op til de standarder, vi havde sat for os selv. Rent taktisk var fokus på at batte positivt, men stadig sørge for at have gær- der i behold til de sidste par overs, mens vi kastemæssigt ønskede at holde det simpelt og gøre det så svært som muligt for modstanderen at score point ved hjælp af godt og energisk markspil. Den første kamp mod Israel var relativt let overstået, idet vi battede over deres indledende total på 94 for 9 ved kun at miste 2 gærde på 15 overs. Israelernes score virkede måske høj, men den skal ses i lyset af den lille og lynhur- tige bane, Farmers, som vi spillede på. Anden kamp var mod Belgien, som vi på forhånd havde hørt lidt rygter om spillede ganske fornuftigt. Jeg tabte lodtrækningen, og vi blev sendt i marken. Umiddelbart ikke noget der betød det store for os, da det samtidig ville give os en mulighed for at se nærmere på forholdene på en anden bane (FB Fields). Belgierne indledte med 104 for 10 gærde, hvilket vi var tilfredse med. De fik en rigtig god start, men vores langsomme kastere fik os tilbage på sporet i midterfasen. Vores halvleg startede til gengæld katastrofalt, og vi var på et tidspunkt 6 gærde nede for kun 27 point. Vores folk fra den lavere gærdeorden kæm- pede dog heroisk, og vi var så tæt på en forløsning, som man overhovedet kan komme det – nemlig 1 point! Hvad der helt præcist gik galt for os i kampen, tør jeg ikke sige, men mit bedste bud er, at vi simpelthen lagde for meget pres på os selv, da vi battede. Vi valgte de svære løsnin- ger, frem for at gøre det nemt for os selv ved at gøre det, som vi er gode til mod et ikke-frygtindgydende belgisk kasteangreb. I den tredje kamp stod vi overfor Frankrig, og som hold havde vi brug for en succesoplevelse. Nederlaget til Bel- gien tog hårdt på os, men vi havde mange positive ting, vi kunne tage med videre fra kampen. Der var opstået en tro på, at uanset, hvilken situation vi kunne komme i, ville der være en mulighed for at komme sejrrigt ud af det. Derudover snakkede vi meget om vores game-plan vedrørende gærdespillet, når vi blev presset. Snakken gik primært på, hvordan hver enkelt spiller skulle holde sig til sine styrker, og på den måde bidrage til holdets præ- station. Frankrig vandt lodtrækningen og gik til gærdet i en kamp, der var skåret ned til 14 overs på grund af regn og våde baneforhold. De franske spillere blev mødt af et virkelig tændt dansk hold på en forfærdelig pitch (på ba- nen Grainville). De blev bogstavelig talt kørt midt over og sluttede med 38 for 8 på deres 14 overs. En score, som kunne have været endnu lavere, hvis ikke vi havde tabt to gribechancer givet af deres topscorer, som stod 24 point af deres total. Til gærdet gjorde vi kort proces og battede over for tabet af 2 gærde på 7 overs. Franskmændene for- måede på trods af den bowlervenlige pitch ikke at presse os, og gærderne vi tabte skyldes mere fejl fra vores side end gode præstationer fra deres. Den fjerde kamp bød på Jersey, og vi var nu tilbage på Farmers. Kampen kunne blive afgørende for os, idet Jer- sey ved en sejr kunne kvalificere sig til semifinalen, mens det samtidig ville stille os dårligere i forhold til Belgien med hensyn til run rate. Igen var vi meget opsatte – både for at vise de mange fremmødte tilskuere, at kampen mod Belgien var en ”svipser” – men selvfølgelig også fordi vi med en sejr kunne tage et vigtigt skridt mod en videre kvalifikation. Jersey vandt lodtrækning og sendte os til gærdet, hvilket passede os fint, da det var det, vi gerne ville. Det viste sig at blive en af de rigtig gode dage, hvor alt kørte for os, og hvor vi havde heldet i de situationer, vi havde brug for det. Vi sluttede med 168 for 3 gærde på vores 20 overs til stor frustration for de fremmødte lokale tilskuere, som var meget efter deres lokale helte, men jeg synes ikke, at man kan klandre Jersey-spillerne for deres indsats. De kæmpede bragt, men vi spillede bare fantastisk, og tingene gik vores vej. Vi nød vores succes og kunne mærke, at presset i løbet af 20 overs var gået fra os over på det lokale hold i takt med tilskuernes åbenlyse utilfredshed. Vores kastning var i Jerseys halvleg endnu engang god, og den blev bakket op af endnu bedre mark- spil. Jersey fik mildest talt ikke et ben til jorden, og til sidst spillede de ikke for en sejr, da den var uden for række- vidde, men for at sikre mindst mulig forringelse af deres run rate, som kunne få betydning for placeringen i puljen. T20 European Division 1 in Jersey/Guernsey Danmark I 21 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 11