Danish Cricket Yearbook 2011

De nåede 110 for 9 på deres 20 overs, hvilket således gav os en storsejr over hjemmeholdet. Den femte og sidste puljekamp var mod Tyskland, som vi havde gode erfaringer med. Deres hold var ikke helt magen til det, som vi spillede mod i april, men grund- stammen var den sammen. Vi vandt lodtrækningen og gik til gærdet (igen på Farmers). Endnu en gang gik det fantastisk, og vi sluttede med 166 for 1 gærde på vores 20 overs. Tyskerne viste ikke meget til gærdet og virkede fysisk trætte efter de mange kampe på få dage. De nåede kun 74 for 9 på 16 overs. En af de tyske spillere battede uden hjelm og spillede en bold i ansigtet på sig selv, så han kunne ikke batte mere i kampen. Vi fik således ikke muligheden for at tage det sidste gærde. Status i puljen blev således, at vi samlet sluttede med 8 point ligesom Jersey. Vi blev dog nr. 1 på grund af vores væsentlig bedre run rate (2,52 mod Jerseys 1,20), som be- tød, at vi skulle møde nr. 2 fra den anden pulje (Guern- sey) i semifinalen. En semifinale, som ville afgøre, om vi ville kvalificere os til T20 World Cup Qualifier turneringen i Dubai i marts 2012. Der var en god positiv (men stadig en smule nervøs) stemning i truppen. Vi havde stor tro på egne evner på grund af vores overbevisende præsta- tioner i fire af de fem indledende kampe, men vi blev stadig ”holdt på jorden” som følge af vores nederlag mod belgierne. Vi var udmærket klar over, at kampen på ingen måde var vundet, og at det ville kræve hårdt ar- bejde mod et rutineret Guernsey mandskab med en flok højtråbende medrejsende fans. Specielt havde vi noget at bevise overfor os selv, idet semifinalen skulle spilles på den samme bane (FB Fields), hvor vi tabte til Belgien. Jeg vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet først. Den primære grund var, at vi havde spillet bedst i de kampe, hvor vi havde været i stand til at ”diktere” kampene ved at lægge pres på modstandernes kastere frem for at for- søge at jagte gærde med vores egen kastning. Vi havde spillet mere frit og uden nerver i de kampe, hvor vi havde battet først. Dette lykkedes endnu en gang glimrende, og vores indledende 136 point for 4 gærde på 20 overs var efter min overbevisning en rigtig god score på den store bane. Inden markturen mindede vi hinanden om vores taktik om at holde fokus på vores egne standarder, uanset hvordan Guernsey ville gribe tingene an. Vi vidste, at de- res to bedste battere (Savident og Ravenscroft) ville åbne, så hvis vi kunne få én af dem, ville der være et enormt pres på den anden af dem, samt den resterende gærde- orden, som ikke havde haft stor succes i turneringen. Det lykkedes os (igen) at fielde fantastisk, og fornemmelsen i marken fra starten var hele tiden, at et gærde var lige om hjørnet. Specielt Savident havde svært ved at score point, og vi snuppede ham for 1, mens Ravenscroft gik for 24 point ved totalen 31. Det var som om, der blev slukket et lys for Guernsey spillere og tilskuere, da han gik, for der var ikke den samme energi og larm, som der havde været, mens han var inde. Resten af gærdespillerne havde som forudset store problemer med at score mod vores lang- somme kastere, der bowlede størstedelen af vores overs efter den gode start med de to vigtige gærde. Vi snup- pede det 10. gærde for 78 point, og sluttede således med endnu en storsejr, samt en kvalifikation til turneringen i Dubai. Det var en kæmpe forløsning for os alle, og smi- lene, omfavnelserne og glæden ved sejren var nærmest ubeskrivelig. Vores første mål var nået – kvalifikation til Dubai. Finalen skulle spilles dagen efter på samme bane mod Ita- lien, som havde slået Jersey i den anden semifinale. Der var god ”buzz” i truppen og på trods af, at vi allerede havde sikret os videre kvalifikation, havde vi alle et stort ønske om at slå italienerne. Et hold som de sidste par år umiddelbart har været vores største rival, hvis man tager antallet af indbyrdes opgør i betragtning. Vi slog dem på Jersey i 2010, mens de slog os i Hong Kong i 2011. Derud- over kunne man mærke, at ønsket om at gå hele vejen i turneringen og løfte trofæet fyldte meget mere end til- fredsheden med at være gået videre. Vores sult efter suc- ces var simpelthen ikke stillet. Dette blev selvfølgelig også hjulpet på vej af, at størstedelen af de andre nationer i turneringen støttede os og håbede på, at vi ville vinde. Italienerne havde tilsyneladende skabt sig et uheldigt omdømme hos modstandere, de lokale, og turneringsof- ficials, og mange gav derfor udtryk for deres support til os (officielt eller uofficielt). Jeg tabte lodtrækningen i fi- Så er den hjemme I 22 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 11