Danish Cricket Yearbook 2011

nalen, og vi blev sendt i marken. Umiddelbart havde vi også selv battet først, men vi var stadig ved godt mod, ef- tersom det var italienernes første kamp på banen, hvor vi selv havde haft brug for tid til at vænne os til forholdene. Vi håbede derfor på at kunne drage nytte af den erfaring, vi havde gjort os specielt i nederlaget mod Belgien. Vi snakkede meget om, at det nu var italienerne, der skulle forsøge at ”diktere” kampen, mens vi som udgangspunkt skulle holde os til det, vi var gode til (vores standarder) og lade dem lave fejlene på en bane, de ikke kendte noget til. Det lykkedes os at få det 1. gærde på allerførste bold, hvilket selvfølgelig var en fantastisk start. Italienerne for- måede dog at etablere en fornuftig 2. gærdestand på 41 point, som vi dog følte, at vi havde nogenlunde styr på, idet de ikke scorede deres point så hurtigt. Vi skulle såle- des bare være klar, når de begyndte at tage chancer for at forcere scoren. Det kan man roligt sige, at vi gjorde, for italienerne mistede deres sidste 7 gærde for 16 point, ef- ter at have været 67 point for 3 gærder, og de var således all out for 83. Umiddelbart på papiret et vildt comeback fra vores side, men som sagt var min fornemmelse hele ti- den, at det kun var et spørgsmål om tid, før vi ville få hul. Vi gjorde ikke noget ekstraordinært, udover selvfølgelig at gribe de chancer, som vi fik. Kort sagt – Italien ”gav os en lillefinger og vi snuppede hele hånden”. Vores mod- stander var selvfølgelig presset i forhold til at tage gærder fra starten i vores halvleg for at skabe pres, og vi vidste, at vi med en fornuftig start hurtigt ville kunne spille dem ud af kampen. Sådan skulle det dog ikke gå, og vi var hurtigt 3 gærde nede for kun 16 point. Snakken i spillerteltet blev hurtigt rettet ind på at tro på egne evner og holde det simpelt ved gærdet uden at tage unødvendige chancer. Spille enere og toere og løbe hårdt mellem pindene for at sætte de italienske markspillere under pres. Vi skulle trods alt kun lave 84 for at vinde, så alt, vi behøvede, var et eller to gode partnerships for at vinde kampen. Dette lykkedes i form af et partnership først på 29 point og dernæst et på 39 point, og sejren var således hjemme efter 18,1 overs for 4 gærde. Igen et ”på papiret” overbevisende resultat i en kamp, der dog alligevel gav mulighed for at komme hele følelsesregisteret igennem! Da det vindende point blev scoret, var alle fra vores trup i ekstase. Den forløsning, det gav i det øjeblik, er en, som jeg personligt sent vil glemme, og jeg er stolt af at have været en del af den præstation, det nu en gang var at vinde turneringen. En ting er at vinde, noget andet er måden, vi gjorde det på. Min holdning er helt klart, at vi, som jeg nævnte indledningsvis, var de andre hold overlegne specielt på det fysiske plan. Vi var hurtigere og bedre i marken, hvilket i høj grad var grunden til, at vi var i stand til at holde de andre hold fra at score mange point imod os. De turde ikke tage chancer i deres løb, og hvis de lavede fejl, stod vi der til at gribe. Jeg har med vilje valgt ikke at fremhæve enkelte spil- leres præstationer i ovenstående af én grund – turne- ringssejren ved European T20 Division 1 turneringen var en HOLD-præstation, som inkluderede 14 spillere (+ de spillere fra truppen her i Danmark, som ikke blev udta- get), samt en gruppe officials bag holdet. Spillerne uden- for banen (oversidderne) var lige så vigtige for vores re- sultater, som dem på banen, og de havde lige så stor del i vores succes. Der var en sund konkurrence om pladserne på holdet, som alle ønskede at spille på, og vi var derfor skarpe til træning. Alle vidste, at de spillede for at komme på hold. Overordnet havde vi to fælles krav – det første var at leve op til de standarder, vi havde sat for os selv, mens det andet var at nyde hvert et øjeblik af det, som vi var en del af. Hårdtarbejdende, motiverede og glade cricketspillere er en svær kombination at besejre, hvilket jeg utvivlsomt synes, vi fik bevist. Jeg vil benytte lejligheden til endnu en gang at ønske alle mine holdkammerater i turneringen og resten af Cricket Danmark et stort tillykke med resultatet, som jeg vist godt uden at fornærme nogen kan kalde det bedste for dansk cricket i mange år. Turneringen i Dubai i marts 2012, som vi har kvalificeret os til, bliver en kæmpe udfordring, som vi alle sammen i dansk cricket kan se frem til. I den forbin- delse håber jeg, at I alle deler forhåbningen om, at vi kan skabe en overraskelse eller to mod cricketnationer, der på papiret er rangeret højere end os selv. Aftab Ahmed scorer en vigtig sekser Ægte glæde I 23 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 11