Danish Cricket Yearbook 2012
Finalestævnet Finalestævnet lagde ud med semifinalekampen Esbjerg mod Svanholm, og Esbjerg stillede med et reservespækket hold på grund af klubbens Englandstur. Martin Øre var anfører for Esbjerg, og han blev bedt om at tage sit hold med i marken af Svanholm, der godt kunne se fordelen i at batte først. Svanholm var i rigtigt T20 humør, og med James Moniz (34) og Sair Anjum (33) på toppen endte to- talen på 168/9 (Daniel Klitgård 4/28). Sair Anjum fjernede Esbjergs åbner Mads Schmidt i første over. Jakob Rubin bidrog heller ikke særligt, men Mirza Hoadzimesinoc, der normalt ikke får alt for mange chancer i Esbjergs gærde- side, greb chancen for en tur ved gærdet og scorede 34 på 59 bolde, mens makkeren Martin Øre var pænt ovenpå med 32 på 30 bolde. De to herrers anstrengelser var dog ikke nok til en sejr, men Esbjerg slap absolut fra kampen med æren i behold ved at score 102. Næste semifinale var Herning mod Nørrebro. Herning startede med at miste sine 4 første gærder for 9 points, og 5 gærder var ude for 18. Brødrene Carsten og Michael Pedersen led samme skæbne som andre gærdespillere i denne sæson nemlig ’snittedøden’ til de særdeles fjendt- lige åbningskastere Faisal Siddique (2/29) og Irfan Khan (1/15). Tilskuerne regnede denne kamp for stort set over- stået, men en sammenbidt Ihjas Saumy (33 på 44 bolde) fik næsen ned over bolden, og landstræner Morten He- degaard (50 på 41 bolde) slyngede battet omkring med effektivitet. Herning endte med 133/8, og så troede man, at det skulle der nok kunne blive en kamp ud af. Dog kun indtil, at tilskuerne havde set Nørrebros Faisal Siddique i sving. Han hamrede simpelthen med et boldøje, som mo- dernatur har givet ham i fødselsgave, boldene ud over grænserne (74 på 36 bolde), og så havde Nørrebro 80/1 efter seks overe, og så kunne ingen forestille sig, at det skulle blive interessant. Men igen vendte det hele i typisk T20 stil, da der blev introduceret spinnere. Tonen fik en ganske anden neddæmpet lyd. Michael Pedersen (2/6 på 4 overe) og Leif Slebsager (2/11 på 4 overe) vendte kampen fuldstændig, og Nørrebro stod med 8 mand ude for 129 med små to overe igen. Men Herning løb desværre tør for spinbowlere, og Nørrebro passerede Hernings 133 i den sidste over i en flot og spændende T20 kamp. Så var vi klar til finalen mellem Svanholm og Nørrebro. Svanholm vandt igen lodtrækningen og gik til gærdet, og holdet valgte fra første færd at angribe Faisal Siddique og Irfan Khan. Det kostede Svanholm de to første gærder for 25 i den tredje over, men der var ingen kære mor for Nørrebro. Hamid Shah virkede på vej tilbage til topfor- men med 35 på 29 bolde, og den spillende træner Paul Johnstone ydede sin bedste præstation for klubben med 51 not out på 47 bolde. Waqasali Yasin (26 på 15 bolde) og Taha Ahmed (31 på 15 bolde) drejede gaflen rundt i de trætte og opgivende Nørrebro spillere, og Svanholm endte med 175/4. For at true den total skulle Faisal Siddique gentage ind- satsen fra Herning-kampen. Men det blev spoleret af Basit Javed, hvis 4 kastet-ud-gærder blandt Nørrebros topfolk vel egentlig godt kunne have skaffet ham ’man of the match’ battet. Ingen af Nørrebros gærdespillere lavede tocifrede scorer. Det gjorde kun Mr. Ekstra, der var top- scorer med 14 ud af Nørrebros 79 all out på 15 overe. Dermed vandt Svanholm T20 pokalen til ejendom, mens Svanholms Waqasali Yasin blev kåret som ’man of the match’ af DCF’s formand Thomas Kentorp for sit under- holdende gærdespil, præcise kastning og gode humør. Svanholms T20 vindere I 11 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 12
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=