Danish Cricket Yearbook 2012

tage vores forbehold mod amerikanernes stærke pace- bowlere. Vores halvleg startede, lige som i kampen mod Tanzania, stille og roligt, og vi var 2 ude for 43 på 13 overs. Andy (51) battede tre og havde en god dag. Han straffede de løse bolde, løb aggressivt og spillede positivt, inden han nåede frem til den berygtede ’varmemur’ efter en times tid ved gærdet. Pointene fortsatte dog med at komme stille og roligt på tavlen, og vi stod i over nr. 37 med 167 for 5 gærder. Undertegnede (59) havde på da- værende tidspunkt haft en god gærdestand med Frederik (39) på 45 points, og fik sammen med Bashir (19) lavet yderligere 60 points hen mod slutningen, som var med- virkende til, at vi endte med 244 for 9 gærder på vores 50 overs. Lidt under det vi havde håbet på, da vi stod i en rigtig fornuftig position undervejs, men et par hurtige gærdefald sænkede vores scoringstempo en smule hen mod slutningen. USA startede som lyn og torden, og man skulle næste tro, at de forsøgte at vinde kampen før de første 10 overs var spillet. 40 var der på tavlen efter de første 5 overs, hvor- efter Aftab (2 for 20) fik den ene åbner grebet på stregen af Andy i et fantomgreb. Det var vendepunktet for os, og vi begyndte stille og roligt at spille os tilbage i kampen ved præcis kastning og godt markspil. USA var således 54 for 3 efter 11 overs. Bashir (3 for 11) fik i over 19 gærder nr. 5 stokket ud med kun 71 points på tavlen, og vi var derfor virkelig ovenpå, da det begyndte at regne. For det gjorde det – i enorme mængder. Vi havde på daværende tidspunkt nået 23,4 overs, og USA havde 86 for 5 gærder. Vi ventede længe, hvorefter dommerne med ca. 1½ times spilletid tilbage aflyste resten af kampen. Status var, at vi på dette tidspunkt var 56 points foran i forhold til Duck- worth/Lewis-kalkulationen og således havde vundet kam- pen. Leif sluttede med 4 overs for 13 points, Bobby 1,4 overs for 6 point, og jeg endte med 5 overs for 9 points. To sejre ud af to mulige var den perfekte start for os, og med en velfortjent hviledag i vente, var der smil på læben hos drengene. Danmark – Singapore (Bayuemas Oval) Kampen mod Singapore skulle spilles på den tredje bane, som blev benyttet i turneringen, Bayuemas Oval. Jeg vandt lodtrækningen og var en del i tvivl om, hvad der ville være bedst for os. Indtil videre havde vi haft stor suc- ces med at batte først, men samtidig var der her som i den forrige kamp tale om en pitch, der formodentlig ville as- sistere bowlerne i starten. Jeg gik efter min første indsky- delse, som var at gå til gærdet. Vi fik igen en nogenlunde start med 30 på tavlen, inden det første gærde faldt. Der- efter formåede ingen rigtigt at bide sig fast udover She- hzad (50) og Frederik (45), der havde en gærdestand på 74 points. Udover denne mistede vi løbende gærder og sluttede med 173 for alle på 46,3 overs. Singapore var på ingen måde skræmmende, men de havde en del ældre og rutinerede spillere, som på dagen var klogere end os til at læse forholdene og agere derefter. Til det skal det dog siges, at Singapore til hverdag spiller på græs året rundt, og vi, som det så ofte er blevet diskuteret, ikke får nok eksponering på dette underlag, hvilket jeg er overbevist om, ligeledes var en medvirkende årsag. Vores håb om at få et par hurtige gærder i starten blev forholdsvis hurtigt gjort til skamme. Vi formåede simpelt- hen ikke at få presset de to Singapore-åbningsgærder til- strækkeligt. Først i den 12 over gik det første gærde for 62. Derefter lykkedes det os at få et gærde mere kort tid efter (68 for 2), hvorefter det blev svært for os. De næ- ste par gærder faldt ved 110 og 129, men der tegnede sig et billede af, at der skulle ske noget ekstraordinært. Singapore tog ikke de store chancer og spillede stille og roligt, mens vi var nødt til at prøve at angribe dem lidt. Det lykkedes kun i et begrænset omfang, da vi kun for- måede at tage 2 yderligere gærder, således at Singapore battede over vores total for 6 gærder på 46,4 overs. De 6 gærder fordelte sig med 2 til hver af Bashir (2 for 49) og undertegnede (2 for 24), samt en enkelt til Bobby (1 for 21) og en løbet ud. Min fornemmelse efter kampen var, at 30-40 point mere kunne have gjort forskellen for os. Det ville have givet os mulighed for at spille en smule mere defensivt med vores spinnere, hvilket i de andre kampe skaffede resultaterne for os. Vi var dog på trods af skuffel- sen indstillet på at revanchere os dagen efter mod hjem- meholdet Malaysia på den samme bane, som vi nu kendte lidt bedre. Danmark – Malaysia (Bayuemas Oval) Kampen mod hjemme- holdet Malaysia var lidt en blandet landhandel af godt og dårligt cricket- spil. Undervejs spillede vi i perioder elendigt, mens vi i andre spillede eminent. Jeg tabte lod- trækningen, og vi blev sendt i marken. Vores ellers normale fornuf- tige markspil svigtede os i denne kamp, hvor vi tabte nemme gribechancer og i det hele taget ikke havde meget held med, hvad vi foretog os. Selvom vi efter de første 30 overs havde holdt Malaysia på 107 points for 3 gærder, burde det have set anderledes ud med os i en bedre situation. De sidste 20 overs blev for vores vedkom- mende et forsøg på at begrænse Malaysias total mest mu- ligt. Det var svær opgave, da vi som nævnt ikke havde den bedste dag i marken, men vi formåede dog at tage alle deres gærder, således at halvlegen lukkede på 252 points en bold før tid. Gærderne fordelte sig med 1 for 31 på 10 overs til Bobby, Bashir 1 for 34 på 8 overs, Aftab 2 for 34 på 9 overs, Leif 3 for 55 på 9 overs og Hamid 3 for 41 på 4,5 overs. Vi fik en nogenlunde start til gærdet, inden vi mistede et par hurtige gærder, som betød, at vi var 80 for 4 ef- ter 20 overs, og det virkede som om, at Malaysia havde et lille overtag. Carsten (83) spillede dog en fantastisk in- nings og var med forskellige partnere omdrejningspunk- tet i vores halvleg. Han og jeg (29) havde et partnership på 74 points, hvorefter Carsten fortsatte i en gærdestand med Aftab (25) på 25 point. Status i over nummer 42 var således en total på 202 for 7. Hamid (29) og Bobby (31) mødtes derefter i en ubrudt gærdestand på 52 points, og vi passerede således i over nummer 48 med 254 for 7 gær- der. Dette var klart en af de bedste sejre, jeg kan mindes i min landsholdskarriere. Specielt pga. det faktum, at vi skulle batte sidst, under det pres der nu en gang er, når man skal score over 5 point i overen. Uanset hvordan det så ud undervejs, blev vi ved med at kæmpe og komme igen. Det var tydeligt, at Malaysia i takt med vores halv- leg skred frem fornemmede, at presset gik fra os til dem. Fejlene i marken viste sig, kastningen blev uskarp, og de berømte ’små marginaler’ var pludselig på vores side. Efter sejren mod Malaysia I 22 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 12

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=