Danish Cricket Yearbook 2012

n Af Thomas Kentorp Efter jubelåret 2011 med landsholdets EM triumf på Jer- sey i T20 cricket med finalesejr over Italien og U19 lands- holdets EM for 2. divisionsnationer på Isle of Man kom DCF ned på jorden igen i 2012. Landsholdet slog Bermuda i ICC’s kvalifikationsturnering til T20 VM, men tabte der- efter resten af kampene i Dubai. Senere på året sikrede landsholdet vores status som 4. divisionshold i ODI cricket (50 overs) ved at slå USA, Malaysia og Tanzania. Heldigvis overraskede vores talentfulde U17 landshold ved at vinde ICC’s EM for 2. divisionsnationer under en skøn solbeskin- net uge på Svanholm Park. I juli 2013 skal landsholdet for- svare sit EM i T20 i Sydengland, hvor de to hold i finalen på county cricketbanen Hove, Sussex går videre til T20 VM-kvalifikation i UAE i oktober 2013, mens U19 lands- holdet skal spille VM kvalifikationsturnering i Holland. DCF’s bestyrelse afholdte i 2012 et strategiseminar med assistance fra DIF og har efterfølgende arbejdet videre med visioner, udfordringer og kerneopgaver. Der er enig- hed om, at der fortsat – efter afslutningen af forbundets integrationsprojekt – skal være fokus på klubudvikling og rekruttering af nye cricketspillere. Den danske idrætsmo- del er karakteriseret ved, at sporten er organiseret i for- eninger og klubber. Dette vil DCF naturligvis fastholde, således at de 35 registrerede cricketklubber i Danmark er vores omdrejningspunkt. DCF har i en årrække fået solid økonomisk støtte fra ICC til vores landsholdsaktiviteter indenfor såvel ungdomslandshold som seniorlandshol- det, hvilket vi selvfølgelig har været glade for, men in- gen landshold uden velfungerende cricketklubber og nye cricketspillere. DCF’s bestyrelse har derfor besluttet, at vi fortsætter i 2013 med de to fuldtidsudviklingskonsulenter Mikkel Grøn og Lars Hedegaard, der står til rådighed for klubberne. Udviklingskonsulenterne vil aktivt kontakte klubberne i løbet af 2013, men det er selvfølgelig endnu bedre, hvis klubberne selv kontakter DCF’s medarbejdere med ideer, projekter og aktiviteter i forhold til rekrutte- rings- og fastholdelsesarbejdet. En væsentlig grundsten i DCF’s snart 60 år som selvstæn- digt idrætsforbund har været planlægning, organisering og gennemførelse af en Danmarksturnering under DIF med Elitedivision, 1. division, bredde- og ungdomsræk- ker. Den internationale udvikling indenfor cricketsporten med mere T20 cricket betyder, at der kan være behov for at ændre på vores turneringer i DCF. Skal vi spille mere T20 cricket fremover, da det er her muligheder ligger for landsholdet? Eller skal vi sørge for at spille længereva- rende kampe, hvor alle spillere på holdene kommer i ak- tion? Uanset hvad, så vil bestyrelsen til enhver tid sørge for, at turneringsændringer er drøftet med klubberne og vedtaget på et repræsentantskabsmøde. Ned på jorden igen og fokus på udviklingen i de danske cricketklubber Formanden har ordet I 3 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 12

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=