Danish Cricket Yearbook 2012

n Af Søren Nissen Når man kommer fra København, så må man blive forundret og imponeret over det hav af flotte faciliteter, diverse byer i Jylland har bygget op rundt om- kring håndboldklubber. DCF har ofte gjort brug af dem i Herning, fremover kommer Viborg med, og i 2012 fik DCF’s repræsentanter til det årlige repræsen- tantskabsmøde mulighed for at opleve de lækre lokaler m.m., som KIF-centret i Kolding byder på. Det velbesøgte møde blev afholdt søndag den 4. marts 2012 i Kolding. Et af de standende punkter på dagsordenen – og noget som kan sætte sindene i kog hvert eneste år – er at be- slutte (eller ikke beslutte) sig til hvilke tiltag, der virker for at få klubberne til at stille ungdomshold, om tvang overfor klubber i form af trusler om minuspoints og evt. tvangsnedrykning virker – eller mere bløde tiltag såsom tvungen konsulentbistand er at foretrække. På mødet måtte man jo konstatere, at virkemidlet mi- nuspoints/tvangsnedrykning havde DCF haft i arsenalet i længere tid, men dels er det ubehageligt at bruge for en flok ubetalte bestyrelsesledere mod klublederkolleger, der måske har gjort et stort, men forgæves arbejde, dels er effekten umålelig. Til gengæld kan man så sige, at det med konsulenterne er ligesom at trække en hest til truget – altså sende konsu- lenten ud – men at få hesten til at drikke (altså at få klub- ben til at arbejde efter konsulentens råd) det er noget helt andet. Nåh – diskussionen endte med, at bestyrelsen ville gå hjem og stykke et kompromisforslag sammen inspireret af et forslag fra Glostrup CC og bakket op af breddekonsu- lenter og de fleste klubber, hvorefter en klub kan undgå minuspoints, hvis den indgår i en udviklingsplan og arbej- der sammen med forbundets konsulenter om ungdoms- arbejdet. Der er en kendt vise – glansnummer hos visesangeren Kjeld Ingrisch – der hedder ”De halve abers paradis” – og den løsning kunne Kjeld Ingrisch passende have sunget sin vise til, hvis han altså havde været i live. Der var også en diskussion om samarbejdet med SFO’erne og skolerne. Om det første kan man sige, at der ikke var gode erfaringer og det sidste, at det ikke var noget uni- versalmiddel, og at det er meget vanskeligt at få børnene fra den muntre oplevelse, som crickettrænerne er i stand til at give dem på skolen, over i klubberne. Når man taler med andre forbund, er oplevelsen præcis den samme. Et skolebesøg har i sig selv ikke anden ef- fekt, end at børnene kommer til at vide, at sportsgrenen eksisterer. Ellers præsenterede bestyrelsen en nyhed om udsigt til en ændret hjemmeside, og bestyrelsen fik gennemført sit forslag om indførelse af Duckworth/Lewis metoden til beregning af targetscore ved regnvejr i de bedste rækker. Bestyrelsens forslag om kunstgræspitche som en forud- sætning for deltagelse i de to øverste rækker blev tiltrådt med virkning fra 2014. Bestyrelsen kunne notere sig tilslutning til den såkaldte ”Frederik Klokker-regel”, hvor- efter spillere, der har deltaget i udenlandske turneringer den pågældende sæson, ikke kan være med i de sidste to kampe og i evt. om- og/eller kvalifi- kationskampe, medmindre en spiller har deltaget i mindst to kampe i eliteturneringen eller elitepokalturneringen tidligere på sæsonen. Et uventet forslag fra bestyrel- sen om mulighed for klubskifte senere end nu (efter to kampe i turneringen mod nu senest efter pokalturneringen) blev mødt med en særdeles kraftig hovedrysten. Kvindeudvalget kom med forslag om en ekstra kvinde- repræsentant i bestyrelsen, hvilket den myndige dirigent ærespræsident Jørgen Holmen dog afviste, da det ikke var fremsat formelt som en ændring til lovene. Kvinderne ønskede ikke at stille en person op som modkandidat til en af de opstillede bestyrelseskandidater, der i øvrigt alle fik genvalg, således at bestyrelsen er uændret – dog lo- vede bestyrelsen, at inddrage kvinderne i videre omfang fremover. Kasserer Umair Butt var tilfreds med det økonomiske re- sultat, der gav mulighed for at putte lidt til side til evt. dårligere tider samtidig med, at der var hensættelser til at dække 2012’s sportslige og projektmæssige økonomiske krav. Den effektive budgetlægning og økonomistyring resul- terede i, at forbundet kom ud af 2011 med et overskud på 259.000 kr. og dermed forøgede egenkapitalen til 1.898.000 kr. Den samlede omsætning lå på ca. 4,5 mio. kr. – inklusiv ministerietilskud til Integrationsprojektet. I sin beretning mindedes formanden Thomas Kentorp tre cricketpersonligheder, der er afgået ved døden siden se- neste repræsentantskabsmøde, nemlig Jørgen Morild fra Århus Cricket Club og Forty Club (Dansk XL), Jens Peter Jensen fra Køge Kricket Klub og Henning Hauth fra AB. Formanden Thomas Kentorp vurderede i sin beretning, at 2011 på mange måder havde været DCF’s bedste sportslige år de sidste 2 årtier. Vi har vundet 3 turnerin- ger – Europamesterskabet for ama- tørlandshold i T20 på Jersey, Nordic Cup i T20 på Svanholm Park og en- delig ICC European Championship U19 Div. 2 på Isle of Man. Og så var der genvalg. Løst og fast fra repræsentantskabsmødet i Kolding Om at trække heste til truget Og bruge de halve abers paradis som løsningsmodel Søren Nissen Formand Thomas Kentorp aflægger beretning Kasserer Umair Butt præsenterer det flotte regnskab I 43 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 12

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=