Danish Cricket Yearbook 2012

n Af Mikkel Grøn Dansk Cricket Forbunds store integrationsprojekt er af- sluttet. I tre år har forbundet sammen med de danske cricketklubber arbejdet målrettet med integration af unge med anden etnisk baggrund end dansk gennem cricketsporten. Integrationsprojektet har givet Cricket- forbundet mulighed for i en periode at køre med øget bemanding og afholde mange nye aktiviteter. I forhold til integrationsprojektet er vi nået i mål på næ- sten alle områder. Forbundet har gennemført mere en 350 skolebesøg og har introduceret mere en 6.500 børn og unge til cricketsporten. Forbundets skolebesøg har været en stor succes og har været populære hos både lærere og elever. På trods af de gode resultater har det været svært at se succesen afspejlet i cricketklubberne. Et af målene i integrationsprojektet var, at alle medvirkende klubber skulle have rekrutteret 25 nye spillere i løbet af projektet. Mange af klubberne har oplevet øget tilgang i løbet af projektet, men få klubber kan prale af, at de har 25 ungdomsmedlemmer mere, end da de startede. For- bundets samlede medlemstal har ikke rykket sig i løbet af de tre år. Skal vi se positivt på udviklingen, er det lykkedes at bremse det fald i antallet af medlemmer, som gennem mange år har plaget cricketsporten. En stabilisering af til- standen er bare ikke nok til på sigt at sikre cricketspor- ten. Der er behov for vækst. Vi er i øjeblikket meget tæt på den grænse på 2.000 medlemmer, som DIF har sat for specialforbundene. Hvis vi når under denne grænse, vil vi indgå i DIF’s udviklingsprogram og begynde at blive til- delt midler efter et nyt regelsæt. Det er måske ikke noget, vi skal være bange for, idet det gør det muligt at fokusere på de aktiviteter, som er relevante for Cricketforbundet i situationen. Men det er da utilfredsstillende, at vi ikke kan få den næststørste sport i verden til også at blomstre i Danmark. På trods af at integrationsprojektet ikke har givet den ønskede medlemsfremgang, er der alligevel mange gode erfaringer at bygge videre på. Dansk Cricket Forbund har tegnet kontrakt med de to ud- viklingskonsulenter Mikkel Grøn og Lars Hedegaard frem til udgangen af 2013. Det giver forbundet mulighed for at fortsætte med en solid bemanding. Konsulenternes rolle bliver fremadrettet især at styrke cricketklubberne i deres arbejde med at rekruttere og fastholde nye spillere. Dette indebærer også, at konsulenterne fremadrettet vil bruge mindre tid på skolebesøg. Vi kan se, at de skole- besøg, der virker bedst, er der, hvor klubberne er direkte involveret. Hjemmesiden Spilcricket.dk er også begyndt at blive brugt ude på skolerne og gør skolerne i stand til selv at starte cricketforløb op, og det er der flere skoler, som gør. Forbundet får stor ros for det materiale, som ligger på spilcricket.dk, og konsulenterne vil fortsætte med at forbedre det og udbrede kendskabet til det på skolerne. I forhold til skolearbejdet vil konsulenterne stadig satse på at få egentlige skoleturneringer op at stå på skolerne omkring de danske cricketklubber, da det er en meget ef- fektiv vej til at udbrede kendskabet til spillet. Forbundet har i 2012 sat mange klubudviklingsprojekter i gang for at styrke klubberne i deres arbejde, og det er et tilbud, som forbundet vil videreføre i 2013. Klubud- viklingsprojekterne er vigtige for cricketspillets udvikling i Danmark, og forbundet håber, at klubberne vil tage rigtigt godt i mod tilbuddet. Det er vigtigt at forstå, at klubudviklingsprojekterne er ment som en hjælp til klub- berne. Forbundet kommer ikke og fortæller klubberne, hvad de skal og må. I stedet tager vi en snak om de ud- fordringer og ønsker, som klubberne har, og arbejder ud fra disse. Forbundet får et bedre indblik i, hvor langt klubberne er, og hvor de bevæger sig hen. Håbet er, at klubudviklingsprojekterne også giver klubberne et bedre overblik over, hvor de står, samt et godt fundament at ar- bejde videre fra. Klubudviklingsprojekterne er forskellige fra klub til klub, og hvis klubben har et specifikt område, man ønsker at arbejde med, så har konsulenterne en stor værktøjskasse med tilbud fra DIF til rådighed. Vi ses i din klub i 2013. Integrationsprojektet er afsluttet – Hva’ så nu? I 44 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 12

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=