Danish Cricket Yearbook 2012

Hvornår begyndte du at spille cricket: Jeg var vel omkring 11-12 år. Spillede dengang på KIF’s lilleputmesterhold i fodbold, bl.a. på hold med Jan Mølby. Efter en fodboldkamp, så jeg nogle gamle mænd løbe rundt i hvidt tøj, nede på Præsteengen. Jeg gik ned for at se, hvad det var og kom så i snak med en af dem, Åge Wange Thomsen, som med cigarsovsen løbende ud af mundvigen, beordrede mig ind på banen, da de kun var 10 mand i marken… Da jeg kom hjem fortalte jeg min mor, at nu gik jeg altså til cricket. Hvad er det bedste og mest spændende ved at spille cricket: At man som individuel spiller kan have stor indflydelse på et holds resultater. At der indenfor sporten er så mange facetter i spillet, så en ny spiller kan udvikle sig i mange forskellige retninger. Her tænker jeg på, at nogle er gode til at bowle, men kan ikke batte og omvendt, samt at nogle kan mestre det hele. Derudover er det meget spæn- dende, at en cricketkamp, som jo kan vare en hel dag, kan blive afgjort på kampens sidste bold. Hvilke trænere har haft en positiv indflydelse på din cricketkarriere: Her må jeg først og fremmest nævne Åge Wange Thom- sen. Da jeg som ungdomsspiller var med på mellemræk- keholdet og 3. divisionsholdet battede jeg altid som nr. 11 og mistede som regel gærdet for nul. Det blev jeg træt af og tog derfor ved lære af ’Wange’, som tålmodigt lærte mig at parere en bold. Da det så var lært, kunne modstan- derne ikke få mig ud, og jeg har siden da været et rimeligt stabilt åbningsgærde. I starten af 80’erne havde vi Colin Beer (Kolding øl) som træner i en sæson. Han var af den gamle skole, men sam- tidig en træner som kunne få os til at forstå, at man skulle yde til træningen for at nyde i kampen. Udover oven- nævnte kommer jeg ikke uden om Lars Peter Nielsen. Han har simpelthen bare altid, altid været der. På banen, udenfor banen, som træner og leder har Lars Peter altid guidet mig i den rigtige retning. Hvad skal der efter din mening til, for at få unge til fortsat at dyrke cricket: DCF’s integrationsprojekt med skolebesøg er en god start for de unge spillere og er fortsat noget, vi i Kolding vil være med til, men det er et langt sejt træk. Vi er nu kom- met så langt i Kolding, at skolerne selv henvender sig til klubben om deltagelse i skoleprojektet samt den afslut- tende skoleturnering. Når så ungerne kommer i klubben, skal vi være bedre til at tilbyde oplevelser til den enkelte alt efter niveau. Hvad har været din sjoveste cricketoplevelse: Sjove cricketoplevelser, dem har der været mange af. Da jeg var med til at løbe en 7èr sammen med Bent Brodersen i en cricketkamp i England. Englænderne rystede på ho- vedet og kaldte os for silly danes. Det var kampens sidste bold, og vi manglede langt over 150 runs for at vinde…. Og da vi spillede den afgørende kamp om oprykning til den daværende 2. division imod Silkeborg. Meget ner- vepirrende og spændende kamp, hvor Bo Scønnemand skulle batte som nr. 7, og vi manglede vel omkring 40 runs for at vinde. Bo gik ind til gærdet og ville spørge domme- ren om ’midterpinden’, da han opdagede, at han havde ’glemt’ battet. Der var godt nok lang vej ud for at hente det, men de 40 runs fik vi da lavet. På en dobbelttur til Nykøbing mors og Aalborg for mange år siden, tror det var omkring 1983-84, vi overnattede på vandrehjemmet i Nykøbing Mors og var bestemt ikke enige i, hvordan aften og natten skulle forløbe. Der var dyb splittelse, råben og højlydt diskussion gennem hele natten, da nogen ville gå i seng og nogen ville fortsætte, men der var en, der faktisk stod op! Klokken var omkring 04.00, og det var Torben Hirtch, som kun iført underbuk- ser, gik ned til og ud i vandkanten med sin blokfløjte og spillede ’I østen stiger solen op’. Hvad er det største, du har oplevet rent cricketmæssigt: Da KIF-crickets drengehold vandt DM for drenge på Svan- holm Park i 2003. Ingen regnede med, at Koldings drenge kunne matche AB og KB undtagen os selv. Vi var fuldt overbeviste om, at det nu var Koldings tur. Ugen forinden havde jeg sagt til Pauline, at jeg ville købe guldhatte til hele holdet og have dem med til turneringen, men det fik jeg meget bestemt ikke lov til, og den dag i dag ærg- rer jeg mig over det. Det ville have været fantastisk at komme ud fra omklædningsrummet til medaljeoverræk- kelse med guldhattene på. PROFILEN n Profil Peder Pedersen, Kolding n Alder: 49 år n Landskampe: Har aldrig været i nærheden heraf n Debut på landsholdet: Venter stadig på opringningen n Klubber: Ovenstående behøver ikke at være i flertal, da der kun er en klub for mig: KIF – Cricket Kolding Peder Pedersen I 47 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 12

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=