Danish Cricket Yearbook 2013
tede ville forbedre forholdene. Vi fik en god start, men blev så igen bremset en smule af faldet af et par hurtige gærder. Dog sluttede vi stærkt af og endte således med 161 for 7 på vores 20 overs. Frederik (75) var bedst godt støttet af Michael (29) og Taha (21). Tyskerne kom aldrig rigtigt i gang. Dertil bowlede og fieldede vi for godt. En enkelt af deres spillere nåede 28, mens resten ikke bidrog med alverden. De blev således kastet ud for 107. Bashir (3 for 16), Basit (2 for 5), Aftab (1 for 23), Bobby (1 for 11) og Kamran (1 for 27) tog gær- derne, mens vi ligeledes løb to mand ud. Vores tredje puljekamp var mod Frankrig på Horsham 2. Pitchen til denne kamp var væsentlig bedre end den brugt mod Gibraltar i vores opvarmningskamp på den samme bane. Vi valgte derfor efter at have vundet lodtræknin- gen at gå først til gærdet, hvilket viste sig at være en god beslutning. Tavlen viste 185 for 4 gærder efter 20 overs med Aftab (54), Frederik (53), Kamran (39) og Carsten (25) alle stærkt bidragende til totalen. Franskmændene forsøgte sig i starten, men mistede pu- sten i takt med, at de jævnligt mistede gærder. De gik fra at være 45 for 2 gærder til 71 for 8 og sluttede med 96 for alle 10 gærder. Igen en mere end godkendt præstation med bolden og i marken. Kamran og Hamid tog begge 4 gærder for henholdsvis 8 og 25 points, mens Basit (1 for 11) og Bashir (1 for 13) hver fik et enkelt. Efter en hviledag var vi tilbage på Preston Nomads 2, hvor vi skulle møde det eneste andet ubesejret hold i puljen, Jersey. Vi tabte lodtrækningen, og blev, nok lidt overra- skende for os, sendt til gærdet. Vi var selv gået til gær- det, hvis vi havde vunde lodtrækningen, og havde op til kampen snakket om, at netop lodtrækningen kunne blive vigtig for kampen. Flere bidrog undervejs i vores halvleg med points scoret på få bolde, hvilket gav os momentum. Jersey var hele tiden et skridt efter og havde svært ved for alvor at bide sig fast i kampen. Vi endte med 164 points for 5 gærder på vores 20 overs, hvor Frederik (41), Michael (36*), Rizwan (29*), Aftab (21) og Kamran (18) alle bidrog. Jersey startede udmærket, men da vi først fik hul ved to- talen 24, og derefter fulgte op med endnu et gærde – deres bedste mand – ved 27, havde vi kampen mere eller mindre under kontrol. En enkelt af deres spillere nåede mere end 20 points i halvlegen, som sluttede med 116 for 9 gærder på 20 overs. Gærderne blev taget af Hamid (3 for 25) og Bashir (2 for 27), mens Basit, Michael, Kamran og Bobby hver tog én. En god sejr mod et hold, der på papiret var vores største konkurrent i puljen. Modstanderen i vores sidste puljekamp var Belgien på Preston Nomads 1. Vi vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet mod et belgisk hold, som var præget af in- terne uroligheder. En enkelt spiller var rejst hjem i protest mod ikke at spille, og flere spillere nægtede at snakke med træneren. Vi battede igen godt, og flere bidrog igen til vores store total på 199 for 4 på 20 overs. Frederik (87), Kamran (48) og Taha (25) stod for de fleste points. Belgierne virkede meget modløse og var ikke i stand til at nå i nærheden af vores total. De sluttede med 75 for 9 gærder på deres 20 overs. Bashir tog 4 for 17, mens Ba- sit, Bobby, Kasper og Aftab hver fik én. Alt i alt var det ikke en kamp, som vi kunne bruge til meget andet end at tanke lidt selvtillid. Dertil var belgierne simpelthen for dårlige. Finaledagen Semifinalerne og finalen skulle spilles på Sussex’s county holds hjemmebane, Hove, i Brighton. Vores indledende resultater med sejr i 5 ud af 5 kampe i puljen gjorde, at vi skulle møde Guernsey, som sluttede som nummer to i den anden pulje efter Italien. Semifinalerne var således begge gentagelser af den forrige turnering, da Italien skulle møde Jersey fra vores pulje. Mod Guernsey vandt vi lodtrækningen og valgte som de andre gange at batte først. Det viste sig at være en fantastisk beslutning, da pitchen var eminent for gærde- spillerne. Opspringet og hastigheden var perfekt, og der skulle mere eller mindre en fejl fra gærdespillerne selv til for at få dem ud. Frederik (129 på 65 bolde), Aftab (52 på 34 bolde) og Rizwan (36 på 17 bolde) blæste fuldstændig Guernsey-kasterne ned, og de fik ikke et ben til jorden. Boldene fløj til højre og venstre langs jorden (på den lyn- hurtige bane) og i luften til stor fornøjelse for publikum og os andre, der sad ude på bænken og så på. Vi nåede hele 226 (!) for 3 gærder på vores 20 overs. Vores total viste sig hurtigt at være fuldstændig uden for rækkevidde for Guernsey. De mistede jævnligt gærder undervejs og endte således med 113 for 9 gærder på 20 overs. En dansk sejr på hele 113 points i en altafgørende semifinale om en plads ved T20 VM-kvalifikationsturne- ringen i Dubai senere på året. Italien vandt den anden semifinale, som var blevet spillet inden vores kamp, og vi fik derfor ikke mere end ca. 45 min. pause til lidt mad, inden det igen skulle gå løs. På in- gen måde en ideel forberedelse til så vigtig en kamp, men Både på bane og storskærm Phil Hudson overrækker prisen til Frederik Klokker – man of the tournament I 15 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 13
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=