Danish Cricket Yearbook 2013
og havde efterfølgende træning i nettene. Søndag fik pi- gerne selv et trænergrundkursus af David Gelling med et formål, at være bedre rustet til at tage imod nye spillere ude i klubberne. Der har derudover været et par regionaltræninger både i Jylland og på Sjælland, to fællestræninger afholdt i Fre- dericia med bl.a. en T20-kamp mod Forty Club og så en afsluttende landsholdstræning lige op til turen til Italien. Landsholdet Danmark deltog i år i et uofficielt EM i 2. div. afholdt over 3 dage i Bologna, Italien. Foruden Danmark og værtslan- det deltog også Estland, Gibraltar og Belgien. Oprindeligt skulle også Frankrig, Tyskland, Jersey og Un- garn have deltaget, men på grund af økonomi og politik valgte disse lande at trække sig fra turneringen og af- holde deres egen turnering. Lidt ærgerligt for Danmark, som niveaumæssigt nok har mere til fælles med f.eks. Tyskland og Jersey end Belgien og Estland. Men Danmark havde en forrygende turnering, og det var bestemt godt for selvtilliden at deltage. Vi gik sejrsrige fra 3 ud af 4 kampe og reelt voldte kun Italien os besvær. Vores første kamp var mod Estland, som blev sendt først til gærdet. Vi får en drømmestart, da Anne Østergaard på første bold stikker bolden lige i pindene, og vi får de- res åbner løbet ud. Desværre får nervøsiteten alligevel overtaget, hvilket viser sig ved 42 ekstras og et par tabte gribechancer. Værd at fremhæve fra markturen er dog Luise Christensen, der som helt ny i spillet, tager 2 gærder for 11, og Anne Østergaard som tager 2 gærde 16 samt to flotte greb. Estland ender på 80 points. Juliette Chri- stensen og Line Østergaard, det faste åbningspar gennem hele turneringen, starter med at lave 14 points på de før- ste 4 bolde, og efter 7,5 overs har vi passeret de 80 for tabet af nul. Juliette får 28 point og Line 32. På den anden turneringsdag møder vi Gibraltar, som i forhold til vores hold, er et meget ungt hold i en noget bedre fysisk form. Gibraltar vinder lodtrækningen og sender os til gærdet. Gibraltar er rimeligt godt kastende, men Juliette og Line laver igen en god åbning med 45 points på 9 overs, hvor Line løbes ud. Kort efter må også Juliette ud, men så er det jo herligt, at Charlotte Pallesen som 3’er, og Anne Østergaard som 4’er bare går ind og tager over. Anne laver 40 point på 8 overs, og vi ender på 126 for tabet af 3 gærder. Charlotte går not out sammen med anfører Malene Slebsager, som kun lige når ind og vende til halvlegens sidste bold. Vores marktur i denne kamp er ganske enkelt forrygende. Turneringens bedste kasteresultat får Camilla Østergaard her med 4 gærde for 5, heraf to greb på egen kastning. Luise Christensen får 3 gærde for 14 og tager derudover et fantastisk greb i slip- pen. Line Østergaard får 1 gærde for 8 (greb på eget kast) samt yderligere to greb. Alle giver sig fuldt ud i denne kamp og alt oser af teamplay og good spirit. Gibraltar er all out for 69 points i 19. over. Turneringens sidste dag bød på to kampe. Første kamp mod Italien må siges at være finalekampen, da vi klart var de to stærkeste hold. Danmark vinder lodtrækningen og vælger efter mange drøftelser med de to trænere, som desværre ikke er helt enige, at gå i marken. Vi får en dårlig start med en del ekstras, men humøret holdes højt og med 50 points efter 10 over, ser det ganske fornuf- tigt ud. Herefter går det imidlertid hurtigt med pointene, men vi formår dog at holde scoren på 131, hvilket ikke burde være uoverkommeligt for os at nå. Fulde af tro på os selv går vi til gærdet og får også en rimelig start ved åbningsparret med 45 points ved 10. over. Det lykkes os imidlertid ikke at øge scoringshastigheden herefter, især var Line ramt af varmen, og presset heraf mister vi hurtigt de 5 bærende gærdespillere. Det bliver kun sværere og sværere for de efterfølgende gærdespillere, især da itali- enerne er meget disciplinerede i både deres kastning og deres markpositioner. Der kæmpes bravt, men vi når ikke op på mere end 80 for 9. Vi går dog derfra med oprejst pande, da italienerne bare var bedre på dagen, og var- men var imod os. En sjov tanke er, hvordan kampen ville være faldet ud, hvis vi var gået til gærdet først ….. I sidste kamp mod Belgien er vi klare favoritter. Vi er dog meget bevidste om ikke at blive hverken overmodige el- ler for tilbagelænet. Vi går ind til kampen med et ønske om at yde vores bedste og VINDE sølvet. Danmark vinder lodtrækningen og vælger at gå til gærdet først for at få så meget ud af kampen som muligt. Vi scorer 177, heraf er topscorerne Charlotte Pallesen med 58, Anne Østergaard med 26 og Marlene Slebsager med 17. Også i marken går vi til opgaven med kampgejst og lyst til at vise vores bed- ste, men Belgien lader sig ikke sådan kyse og yder faktisk god modstand. Belgien forsvarer deres gærder godt, og det er kun Aadlia Jawani, der som kaster får ramt pin- dene. Dog får de aldrig rigtig gang i scoren og ender efter fulde 20 overs med 68 for 4. Dermed er sølvet vores. Allover har kvinderne ydet en mere end godkendt ind- sat på turen til Italien. Der har været rigtig mange gode individuelle præstationer både kastemæssigt og på gær- desiden. Også keeper Charlotte Pallesen fortjener særlig opmærksomhed for sin hurtighed og udholdenhed. Men individuelle præstationer alene kan ikke gøre det. Team- ånd og det at man kan støtte hinanden igennem svære tider og juble sammen i gode tider er lige så vigtigt – og der vandt vi klart over Italien. Ud over præstationerne på selve turen skal også fremhæ- ves, at de bærende kræfter på holdet virkelig har taget opgaven alvorligt og hele sæsonen har ydet en stor ind- sats med såvel teknisk som fysisk træning. Dette har tyde- ligt båret frugt, og dermed kan det også konkluderes, at der fortsat er et stort udviklingspotentiale for hele holdet. I september var de danske piger endnu en gang i den røde trøje, da et klubhold fra Hursley Park, England, gæstede Esbjerg Cricketklub. Der var lagt op til en 40 overs kamp lørdag og en T20 om søndagen samt endnu en T20 mel- lem ECV’s piger og Hursley Park. Grundet store mængder regn, blev lørdagens kamp rykket indendørs, hvor begge hold blev delt i to og 4 kampe afviklet. Her må det siges, at Hursley Park var betydeligt overlegne. Der var klart en større rutine i forhold til indendørscricket, og så må deres stabile kastning på offsiden, og den dertil stillede mark anerkendes. I søndagens T20 på var vi noget mere lige. Danmark mod Gibraltar I 20 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 13
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=