Danish Cricket Yearbook 2013

n Af Theo Cupido, Mitchell Smith og Lars Hedegaard Andersen U19 landsholdets forberedelsestur til U19 Europamester- skabet gik i juli 2013 til Durham i England, hvor holdet del- tog i en trekantsturnering med følgende to hold: NUSC, der er et hold bestående af de bedste spillere fra Dur- ham County’s universiteter, samt det australske hold ACE Academy fra Perth, der ledes af den tidligere Derbyshire spiller Ian Thacker. DCF havde booket rejsen, så vi skulle flyve København-Amsterdam-Durham International, så vi troede alt var i fineste orden. Men nej, flyselskabet KLM, som skulle flyve os fra Amsterdam, havde valgt at aflyse flyet og ombooke os til et fly, der fløj til en lufthavn 100 km nord for Durham. Vi fik således en ventetid på 6 timer i Amsterdam, så det var en noget tung start på turen. Hel- digvis tog U19 spillerne det i stiv arm og brugte tiden på at shoppe i lufthavnen, så de hollændere fik os i hvert fald ikke ned med nakken på denne måde! Vi ankom sidst på eftermiddagen med bus til den oprinde- lige lufthavn Durham International, hvor Mitchell Smith (Koldings spillende træner) stødte til som leder/chauffør, og det skulle senere vise sig, at Mitchell også blev en ny U19 spiller. Vi fik vores udlejningsbiler og fandt også let vores hotel. Der var tid til lidt social hygge, samt selvfølge- lig et spillermøde om morgendagens kamp mod værterne fra NUSC. NUSC vs. Danmark U19 Dagens kamp var programsat til 40 overe, og Danmarks anfører An- ders Bülow vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Vores innings startede skidt, da Anders Bülow blev kastet ud på kampens anden bold af åbningsbowleren Van We- sthuizen fra Durhams 2. hold, en virkelig kvalitetskaster, som ingen af vores gærdespillere kunne spille. De eneste af vores gærdespillere, der kunne matche NUSC kasterne, var Saim Saeed med 41 not out samt Aqeel Amjad med 15 points. U19 endte med 102 all out. Det viste sig hurtigt, at NUSC’s gær- deside også var rigtig stærk, med en åbningsgærdespiller, der star- tede med at slå de tre første bolde til 4. Så var standarden ligesom lagt. Det hele endte med, at NUSC battede over for 2 gærder, som begge faldt på Anders Bülows kast- ning. At vi tabte den første kamp, var måske ikke dagens største overraskelse, det var deri- mod uventet, at Mitchell Smith fik sin første kamp for et dansk nationalmandskab. Vi havde kun 11 spillere med på turen, da to spillere havde lagt sig syge dagen før af- rejsen fra Danmark, og DCF ikke kunne ændre navnene på deres billetter med så kort varsel. Og ja, efter 6 overs i marken fik Mads Nyeng et hold i ryggen og var således ukampdygtig på resten af turen. Med andre ord ikke den bedste start et dansk hold har fået, men det var nu sjovt at se australieren Mitchell spille for Danmark. T20 kampe Næste dag var der arrangeret to T20 kampe mod først NUSC og derefter det australske cricketakademi fra Perth. NUSC vandt lodtrækningen og valgte at batte. U19 lands- holdet bowlede lidt løst til at starte med, men da vores spinnere tog fat, faldt modstandernes scoringstempo heldigvis, og NUSC endte med 168 for 6 gærder på de 20 overs. Topscorere for NUSC blev Kyle Davis med 54 points på 46 bolde, samt den norskfødte Walid Ghauri, der lavede 51 på 34 bolde. Vi undrede os over, at Walid ikke spiller for Norge, men som han selv sagde, så er han ikke gammel nok til U19 med sine blot 17 år. Vores bedste bowler var Adeel Akhtar med 4 for 29. På et tidspunkt så det ud til, at Durham holdet ville lave over 200, men med tæt slowbowling og godt markspil fik Danmark bremset scoringen til sidst. Det viste sig hurtigt, at totalen alligevel lå langt fra, hvad vi kunne matche. Skal vi ikke bare sige det meget kort, at vi var all out for 75 points med Saad Ahmed som topscorer med 25 runs på 25 bolde. Englændernes åbningsbowlere startede med at tage vores 4 første gærdespillere i løbet af 4 overe, og så var vi reelt ude af den kamp. I dagens sidste kamp mødte vi ACE akademiet, der i kam- pen inden havde tabt knebent til NUSC, så vi vidste godt, at vi ville få det svært, men U19 drengene havde givet hin- anden håndslag på at give den fuld gas og kæmpe hele vejen. Vi vandt lodtrækningen og gik i marken. ACE fik en god start, selvom vi bowlede meget mere disciplineret i denne kamp og ikke gav noget væk. ACE endte på 110 for 7 på 20 overe, hvilket vi troede på, at U19 landshol- det kunne komme tæt på. I forhold til vores kastning skal nævnes, at Fa- zan Ahmed tog 2 gærder for 14 på 4 overs, og Aqeel Amjad havde et kastresultat på 2 for 23 på 4 overs. U19 fik en god åb- ning med Fazan Ahmed 17 points og Mads ’Viking’ Rasmussen med 37. De to åbnings- gærder skiltes først ved 42 points i over nr. 8, så der var lagt en ganske god base for de næste gærdespil- lere. Men så kom ACE spinnerne på, U19 i England Adeel Akhtar Anders Bülow I 24 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 13

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=