Danish Cricket Yearbook 2013

og vi endte med 109 for 8 gærder, og tabte med blot 1 point. Der skulle scores 9 points på den sidste over, og 2 på sidste bold for at vinde. Det var tæt på, og det blev en meget medrivende kamp, som vi desværre tabte. Kampen viste dog, at vi blev bedre og bedre, som turen skred frem. ACE Academy vs. Danmark U19 Den sidste kamp på Durham turen var mod ACE, som vi dagen inden havde tabt med 1 point til i T20, så vi var opsat på revanche. Kampen var en 40 overs kamp, hvor vi vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Det skal næv- nes, at vi dagen inden havde mistet Anders Bülow, som vi venligst havde sat på toget til Sussex, så Anders kunne hjælpe landsholdet under EM T20 turneringen. U19 fik en nogenlunde start, selvom vi mistede det første gærde ved 21. Den næste gærdestand med Mads ’Viking’ Ras- mussen og Mati Malik bed sig fast og skiltes først ved 91 points, så det så ud til en total i nærheden af 200. Men desværre startede korthuset at falde, og pludselig var vi 5 gærder nede for 110 og under pres fra ACE’s spinnere. De sidste gærdespillere fik os imidlertid bragt op på 187 for 9 gærder, hvilket var lig med ’all out, da vi spillede med 10 mand inkl. Mitchell Smith. Vi battede desværre kun 38 overs. ACE’s innings startede stille og roligt, og australierne lå faktisk i de første 30 overe til at rulle sejren hjem, da de var 130 for 3 gærder. Men så fik vi hul igennem, og ACE begyndte at miste gærder til vores spindere, der igen bowlede rigtigt fornuftigt. ACE skulle score 15 points på de 2 sidste overe. Desværre var vi løbet tør for bowlere, men Jannick Wiese klarede sin over rigtigt fint ved kun at koste 7 points. Jannick klarede således opgaven til top- karakter. Den sidste over skulle bowles af Saad Ahmed til gærdespillerne nr. 10 og nr. 11 fra ACE. Saad Ahmad havde indtil da bowlet rigtig tæt og havde kun kostet 20 points på sine første 7 overe. Den første bold bliver ham- ret til 4, og nu må man sige, at vi er under pres, næste bold 1 point, næste bold en prik, og så skal ACE lave 3 points på 3 bolde. Her vælger Saad så at bowle en af sine yorkere, som gærdespilleren prøver at slå på tværs af, og midterpinden ryger!! Der var stor glæde blandt U19 spil- lerne, og selvfølgelig også tilfredshed hos os ledere. En- delig fik vi vist, at vi faktisk godt kan spille kvalitetscricket under pres. Dejligt at vi sluttede turen af med en sejr over en stærk modstander. Der skal lyde en tak til alle U19 spillere for en rimelig god tur, som dog nok vil gå over i DCF historien, som en af de mere problemfyldte på grund af sygdom og afbud lige før afrejsen, skader undervejs samt udlån af vores anfører Anders Bülow til landsholdet. Mati Malik overrasket over farten I 25 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 13

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=