Danish Cricket Yearbook 2013

n Af Thomas Kentorp I cricketåret 2013 har bestyrelsen for DCF kunnet kon- statere, at det i sportens verden går det op og ned. Der er ikke langt fra succes til fiasko. Vores landsholdshold imponerede alle de andre europæiske lande under T20 Europamesterskabet i Sussex, England med vores bredde, sammenhold og forståelse for spillet. Landsholdet vandt sin gruppe overlegent og slog Guernsey i semifinalen på county banen i Hove, hvilket gav adgang til ICC’s T20 VM- kvalifikationsturnering i Emiraterne, også selvom finalen blev tabt til Italiens ’købehold’ af australiere og srilan- kanere. Men på de flotte baner i Dubai og Abu Dhabi i november blev vores mangler udstillet, og landsholdet måtte lægge ryg til det ene nederlag efter det andet. Selvom vi synes, at DCF turneringerne er velorganiseret, og at vi udnytter vores sommermåneder optimalt, så spil- ler de bedste danske cricketspillere for få kvalitetskampe og træner for lidt til at kunne gøre sig gældende mod landene lige under de testspillende nationer, dvs. Irland, Afghanistan, Holland, Nepal og Hong Kong. I 2014 har vi besluttet, at der skal spilles flere T20 kampe på eliteplan, hvilket betyder, at vores hæderkronede pokalturnering (40 overs) er sat på standby. I årets løb gennemgik ICC Europe, som støtter de cricket- spillende lande i Europa, en større organisationsændring og effektivisering. Gode cricketkollegaer i ICC-Europe blev opsagt, og den nye topleder Nick Pink tog på rund- tur til de vigtigste samarbejdslande, herunder Danmark, for at berolige os i forhold til, at der også vil være cricket- kompetence og økonomisk støtte fremover. DCF bestyrel- sen havde i juni et godt møde med Nick Pink, som også oplevede et fuldt trænings- og kampprogram på Svan- holm Park, hvilket gjorde et godt indtryk. Vi må dog kon- statere, at cricket ligesom så mange andre sportsgrene er en forretning, hvor der skal leveres resultater både på banerne og i administrationskontorerne. Selvom vi i DCF bestyrelsen er amatørledere, så forventes det, at vi yder et stykke professionelt arbejde. Sådan er det bare. I 2013 blev der oprettet en cricketlinje på Sports Academy Viborg, hvor fem cricketspillere kombinerer uddannelse og sportskarriere i de fine faciliteter, som Viborg tilbyder både på uddannelses- og sportsfacilitetssiden. Cricket- spillerne bor på akademiet sammen med andre dygtige sportsudøvere, som gerne vil have en seriøs tilgang til kar- rieren. Vores udviklingskonsulent Lars Hedegaard er an- svarlig for cricketprogrammet i Viborg, og den tidligere DCF formand Ove Dalsgaard hjælper os med økonomien og de lokale kontakter. Jørgen Jønsson og vores udlands- prof Amjad Khan tog rundt til klubberne og markedsførte mulighederne i Viborg, og selvom vi havde håbet på en lidt større tilslutning, så er projektet kommet godt fra start, og der er løbende henvendelser fra unge cricket- talenter, som vil høre mere om akademimulighederne i Viborg i 2014. I den hjemlige cricketandedam vandt et stærkt Skander- borg hold med seks landsholdsspillere i spidsen vores tre eliteturneringer ret overlegent. Den største overraskelse var nok, at den mest vin- dende klub i DCF’s histo- rie Svanholm Cricketklub kom i nedrykningsfare og så sig nødsaget til at grave den gamle landsholdsspil- ler Søren Vestergaard frem til de sidste kampe. Det så længe ud til, at Kolding ville overleve sin første sæ- son i Elitedivisionen, men selvom holdet gjorde det over forventning i mange af kampene, så måtte man alligevel tilbage til 1. divi- sion sammen med Esbjerg. Et jubilæumsår på godt og ondt Formanden har ordet I 3 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 13 John Møller og Nick Pink Ove Dalsgaard Thomas Kentorp

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=