Danish Cricket Yearbook 2013

Cricket- og kulturrejse til Indien (Redigeret uddrag af Niels Torps notater fra turen) Ole Mortensen organiserede i november 2013 en cricket og kulturrejse til Indien. I løbet af sommeren meldte 23 personer sig til turen, og den 9. november tog rejseholdet af sted fra København. Alle deltagerne blev indkvarteret på ”The Janpath Hotel” i Delhi, der blev et glimrende til- holdssted og centralt placeret tæt på det pulserende liv i den travle millionby. Den første cricketmæssige opgave var en kamp mod et udvalgt hold fra Hamdard University i Delhi, hvor der blev spillet et 20 overs opgør med start kl.18.00 og i kunstigt lys. Hjemmeholdet scorede 251 for fem gærde efter et fornemt gærdespil med et væld af smukke grænseslag. Derefter gik danskerne til gærdet og scorede 151 for 5, og topscorer blev Ole Mortensen med 42. Det var absolut en hæderlig indsats mod overmagten, idet flere af ungdoms- spillerne havde spillet eller var på vej til at spille første- klasses cricket i Delhi og omegn. Den næste kamp var på Guri Singh College i Delhi. Det var atter en alt for stor opgave med et udvalgt universitets- hold. Ole Mortensen vandt lodtrækningen og gik til gær- det. Det blev en score på blot 78 for 7 gærder. Topscorer Ole Mortensen 20. Denne total passerede universitetshol- det for tabet af tre gærder. Det blev besluttet inden det sidste opgør på 30 overs per hold på Hamdard University at vælge to mixed hold, så- ledes at nogle af de unge og trænede atleter var med på Ole Mortensens IX mod Mohammad Azharuddin IX. Der deltog yderligere to eks-indiske testspillere. Det blev et jævnbyrdigt og velspillet opgør med masser af god cricket. Mohammad Azharuddin gik til gærdet som nr. tre, efter at Ole Mortensen havde fjernet åbningsgærdet med en uspillelig bold. Azharuddin viste sin store klasse med nogle imponerende grænseslag og scorede 71 point og havde i øvrigt en flot gærdestand med Claus Rasthøj, Odense (28 point) – inden han blev stokket ud af Niels Torp. Derefter gik Ole Mortensen XL til gærdet, og kaptajnen åbnede selv og scorede 86 point og havde sammen med viceanføreren, Aman (60 point), en åbningsstand på 125 point. Længe så det ud til, at det ville lykkedes at passere den flotte total, men den endelige score blev på 249 for 5 gærder. Efter opgøret hastede selskabet tilbage på hotellet til en hurtig omklædning (jakke/slips samt fine kjoler) og der- efter af sted til en reception i den private residens hos den danske ambassadør, Freddy Svane. Under den hyg- gelige seance blev der holdt nogle fine taler, og der blev udvekslet gaver. Ole Mortensen medbragte smukke gaver fra både Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund. Den dejlige tur sluttede med nogle imponerende kultu- relle oplevelser i bl.a. Agra og Jaipur. I 35 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 13

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=