Danish Cricket Yearbook 2014

n Af Søren Nissen DCF sendte i dagene den 6. og 7. juni 2014 sit U19 lands- hold med lidt forstærkninger til Helsinki, hvor holdet var med til at åbne Finlands første græsbane. Indtil da havde al cricket i Finland foregået på grusbaner (dvs. at outfiel- den normalt er af grus i Finland). Man måtte imponeres over den entusiasme, som det fin- ske forbund har udvist. Banen ligger ca. 30 km udenfor Helsinki og kaldes Kerava National Cricket Ground. Ker- ava er navnet på den lille lidt fjerne forstad til Helsinki, hvis borgmesteren har sagt ja til at frigive et stykke jord til cricketspillerne, der derefter selv skulle få en cricketbane ud af det. Der er bygget et nydeligt klubhus med om- klædningsum. Rundt om banen er der opsat et hvidmalet træhegn. Alt dette er bortset fra lidt håndværkerhjælp i klubhuset lavet med egen hånd af det finske forbunds entusiatiske bestyrelse, hvis medlemmer også kørte rundt med græsslåmaskinen. På grund af permafrosten i den finske undergrund og deraf problemer med græsvækst har græsbaner hidtil været et lukket land for cricketspil- lere, men nu har Finland altså fået sin første græsbane smukt beliggende omkranset af en af de utallige finske skove. Pitchen er en kunstgræspitch, og der er bygget to små kastegårde. Det finske forbunds økonomi er en uendelig problematisk sag med masser udgifter – herunder ved- ligeholdelsen af banen – og kun små indtægter fra ICC Europe. Så henset til det, var det en kongelig behandling danskerne med Thomas Kentorp som medrejsende dom- mer fik. I T20 kampen mod Finland startede det danske U19 hold ved gærdet med en score på 132 points. Der var ikke mange spillere med finske navne – skal vi være helt nøj- agtige ingen – men overalt i denne verden er der tilflyt- tede og indfødte indere, pakistanere m.m., der kan spille cricket. Selv i de fjerneste finske egne spilles der cricket på grusbaner. Finnerne var langt bedre end det hold, der blev stillet til ICC EM 2. division for et par år siden. Her på hjemmebane kunne finnerne stille med cremen af, hvad der findes i Fin- land, uanset hvor længe de pågældende spillere har boet i Finland. Mange er indiske studerende, der har fundet vej til universiteter højt mod nord. Anders Bülov, Skanderborg (63) og Saif Ahmad, Svanholm (30) havde en god åbning, og Mads Henriksen, Svanholm (32) fulgte op. Det endte med en ganske pæn dansk U19 score på 132/5. Men finnerne havde nogle slagkraf- tige herrer (nogle af dem hentet oppe tæt den russiske grænse) og passerede for tabet af 8 gærder i sidste over i en underholdende T20 kamp, der sluttende sent i mid- natssolens land. Det kan spilles til langt ud på aftenen, bortset fra at solen bliver ved med at stå lige ind i øjnene på regnskabsføreren og den ene halvdel af markholdet, skal DCF’s udsendte referent og regnskabsfører hilse at sige. Aqeel Amjad, Skanderborg og Saif Ahmad, Svan- holm leverede med deres spinnere kasteresultater på hen- holdsvis 2/12 og 2/21. Finnerne havde det sværere med spinnerne end fastbowlerne. Og vi skal også lige have med, at Odense Cricket Clubs juniorkeeper Abdul Hashmi i sin første internationale op- træden (og dagen efter) præsterede en særdeles kompe- tent indsats. Ham kan DCF med sindsro sætte bag pindene hvor som helst. MCC’s hold fik et forklaringsproblem ved hjemkomsten til London Når MCC stiller hold til deres ture ude i verden, sker det på den måde, at MCC tilbyder de forskellige ture til alle deres ca. 7.000 medlemmer. Så udvælges der blandt de interes- serede et hold, som MCC synes er passende, således at der kan spilles nogle gode kampe, men stadig med MCC som vinder. MCC bryder sig aldeles ikke om at tabe og slet ikke ude i cricketverdenens yderste poster, som holdet gjorde i Finland både til DCF’s U19 landshold og det finske lands- hold. I MCC’s hovedkvarter på Lord’s Cricket Ground er man åbenbart ikke klar over, at der altid skal stilles et hold med en vis klasse og seriøsitet, da der overalt cricketverdenen findes hold med dygtige spillere med rødder i blandt an- det Indien, Pakistan, Australien og New Zealand. Der var i og for sig en del cricketnavne på MCC’s hold, der burde borge for kvaliteten, men det var altså mest en kvalitet, der havde et vist antal år på bagen. Det danske U19 hold gik til gærdet i 40 overs kampen mod MCC og scorede 220/4. Svanholms Saif Ahmad præsterede sit DCF-livs højeste innings på 99 runs og blev grebet ud på grænsen. Havde Saif lavet et century, ville MCC have tildelt Saif et større gavekort til MCC’s butik på Lord’s,” trøstede” MCC’s anfører ham med efter kampen. Det var DCF med til at åbne Finlands første bane på græs Svanholms Saif Ahmad scorede 99 mod MCC Fra U19s kamp mod Finland under åbningen af Kerava National Cricket Ground I 23 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 14

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=