Danish Cricket Yearbook 2014

n Af Thomas Kentorp Dette cricketårsskrift er 8’ende og sidste gang, at jeg har ordet som formand for Dansk Cricket-Forbund (DCF). I forbindelse med repræsentantskabsmødet den 14. marts 2015 træder jeg tilbage, og DCF har et nyt forslag til en formand klar til cricketklubberne. Jeg synes, at DCF bestyrelsen har opnået en del under mit formandskab. Der er kommet orden i økonomien, og der har aldrig været flere, der arbejder enten deltid eller fuld- tid som udviklingskonsulenter, projektledere, landstræ- nere og administratorer med henblik på at holde gang i cricket i Danmark. Selvom de frivillige ledere er grund- stammen i vores cricketklubber, så er det nødvendigt med professionelle i forbundsregi til at sikre fastholdelse og udvikling, ikke mindst vedrørende vores landshold. Vores økonomiske tilskud fra ICC (International Cricket Council) er i høj grad baseret på vores landsholds placeringer og præstationer. Cricket er et spil for livet. Vores spillere og ledere er utro- ligt loyale, hvilket kan aflæses i kampresultaterne og sta- tistikkerne i dette årsskrift. Det er de samme navne og ’tro væbnere’, som går igen år efter år i Elitedivisionen, 1. division og de øvrige rækker. Ja, selv formandsstatistik- ken viser, at DCF bare har haft tre formænd på 28 år siden 1987, nemlig Jørgen Holmen, Claus Hansen og jeg selv. Le- derne og ildsjælene i cricketklubberne er stabiliteten selv, hvilket er både godt og skidt, da der egentlig helst skal en vis udskiftning og fornyelse til for at sikre overlevelse og udvikling i cricketsporten. Men i DCF er vi er glade for alle vores godt 2.000 cricketaktive medlemmer, også selvom det er ’Tordenskjolds soldater’. Med Masterklubprojektet og støtten til snart 10 stude- rende cricketspillere på Sports Academy Viborg har DCF til dels taget konsekvensen af denne virkelighed og satser nu på at fastholde de ungdomsspillere, som trods alt er i de 10-12 klubber, der har ungdomshold. Som jeg skrev i min egen klub AB’s 125 års jubilæumsbog i 2014, så er de tider forbi, hvor klublederne på AB’s gamle anlæg på Nørre Allé kunne tvinge de unge fodboldspillerne til at stille op på juniorholdet i cricket om søndagen, når der manglede et par mand i marken. Derfor er det også tan- ken bag Masterklubprojektet, at de unge cricketspillere skal spille mere cricket med og mod hinanden. Derved sat- ser vi og Danmarks Idrætsforbund (DIF) på, at kvaliteten bliver bedre, og at de unge cricketspillerne fastholder in- teressen for spillet i mange år. En model, som DIF har haft gode erfaringer med i Danmarks Ishockey Union. Samti- dig har DCF økonomien til at arrangere interessante ung- domsture til de andre cricketspillende lande i Europa og invitere internationale hold til Danmark, hvor det impo- nerende Svanholm Park altid står klar. I forhold til andre sportsgrene har vi en ’konkurrencefordel’, når det gælder internationale oplevelser. Jeg mener selv, at jeg afleverer et DCF med en kompe- tent bestyrelse og nogle dygtige medarbejdere til min formandsafløser. Jeg har sat en ære i at være til stede, hver gang ICC har kaldt til internationale møder eksotiske steder som Melbourne, Dubai, London og Kuala Lumpur, men jeg har også deltaget i DIF’s mange politiske mø- der på kolde hverdagsaftener og weekender i Idrættens Hus, hvor dagens ret er en sandwich og en kop kaffe. Jeg har netværket for DCF og har i den grad nydt den udad- vendte del af formandsarbejdet, inkl. medaljeuddelinger og taler til cricketklubberne. Nu er det slut, men jeg skal ’advare’ de aktive cricketspillere: Jeg har ingen planer om at stoppe som cricketdommer. Tak for 8 år som formand Formanden har ordet I 3 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 14 Thomas Kentorp