Danish Cricket Yearbook 2014

n Af Ole Christiansen På vej til Durban i Sydafrika, sammen med den af Ole Mortensen planlagte cricket tur for The Vikings, var der rig lejlighed til i flyverne at genlæse nogle af de gamle sportsbøger og artikler. Her læste jeg igen om Knud Lund- berg, som i 1953 skrev ”Mens legen er god: fodbolderin- dringer i tide” . Jeg havde egentlig glemt, at Knud Lund- berg havde spillet cricket og også, at Lundberg mente, som han skriver: At kricket nok var den sportsgren, jeg har størst talent for. Unægtelig en udtalelse, da vi i dag ved, at Knud Lundberg var på landsholdet i tre andre sportsgrene, nemlig fod- bold, håndbold og basketball. Jeg vil herefter citere, i uddrag, noget af det, han skrev. En sportsgren, der giver stærke nerver Kricket er måske netop den sportsgren, der kræver størst nervekontrol. Som en overkirurg sagde til mig engang ef- ter en spændende operation, da jeg stillede ham spørgs- målet om nerver: • Nerver? Nej, ikke her. Dette her er ingenting imod at være åbningsgærde i kricket. Nej, når man har gået i den skole, så har man lært sig et hold over nerverne, der aldrig glipper siden. Kricket og koncentrationsevne hører sammen. Det er i hvert fald en afgjort sag. Lundberg havde spillet cricket, siden han var en halv snes år gammel og nåede at være anfører for Københavns ud- valgte juniorhold. Lundberg refererer til tiden på det udvalgte juniorhold: • Vi spillede mod Jylland på Frederiksberg Idrætspark, en kamp, jeg sent vil glemme. Jyderne var bedre end vi. Jeg havde været med 3 gange til den samme årlige be- givenhed. To gange havde vi vundet i Jylland; én gang tabte vi i København – for resten mest på grund af Eigil Nielsen, der dengang spillede for Esbjerg. Men denne gang var der næppe meget at gøre. Vort hold var lovlig tyndt, med en alt for lang ”hale”, mens næsten alle jyderne var habile gærdespillere. • Nå vi skulle jo i hvert fald spille om det, og vi tog den chance at bluffe. Jeg kastede en halvhård legskruer og en lidt hårdere, der skruede fra ”off”, men jeg stillede marken op, som om jeg var dæmon-bowler: 4-5 mand i ”slip” og i det hele taget næsten alle mand bag gær- det, som om mine jernhårde bolde overhovedet ikke kunne drives fremefter. • Jyderne gik på den. Erik Hvilsted (Målmand i fodbold), var foruden en fremragende gærdespiller et unikum i ”slip”. Næsten alle snittede bolde kastede han sig efter – i elegant målmandsstil – og holdt bolden i én hånd. Vi fik mange gode jyder på den måde. • Vi fik dem alle sammen for 60-70 points, ca. en tredje- del af hvad de var værd. Så gik vi til gærdet. Meget for- sigtigt. Det var ved at blive mørkt. Hvilsted, vort bedste kort, var hurtigscorer. Han skulle helst gemmes til det gode lys dagen efter. Jeg gik ind sammen med en an- den ”prikker”. Vi scorede næsten ikke, men vi skulle jo bare holde vores gærde. Så gik den anden, og Hvilsted kom ind. Jeg bad ham så mindeligt om bare at gå i dækning i de tyve minutter, der var tilbage den aften. Men det passede ikke rigtig hans natur. Han holdt sig i skindet det meste af en over – så lå bolden ude til 4. Jeg jamrede højt. Han lovede igen at spille forsigtigt, holdt det et par bolde, så svingede han igen, uden at ramme. Men heldigvis ramte bolden ikke gærdet. Jeg er bange for, at jeg bandede. I bevægede 20 minutter holdt Hvilsted marken og mig i ånde med et par firere, et par rene kiksere og en lang serie parader. Efter hver enkelt af de sidste så han ubeskrivelig stolt ud. Når han havde slået en firer, hang han derimod brødbetynget med ørerne. Vi slap igennem, og næste dag scorede han i smuk stil 101 points. Jeg havde 94, da jeg pom- pøst ville slutte af med en sekser. Fint skal det være. Den blev grebet ud. Vi fik i alt 235. I begyndelsen gik de på den samme som i første halvleg, først de allersid- ste gærder opdagede, hvor ringe vi i virkeligheden var. Men da var det for sent. Vi vandt med en halvleg og 100 points over et hold, der afgjort var bedre en vores. Havde det samme hold mødt os en uge senere, havde vi uvægerlig fået klø. Mere kan læses om Knud Lundbergs indsigt i sport i bo- gen ”Mens legen er god; fodbolderindringer i tide” fra 1953, udgivet på forlaget Branner og Korch. Cricket nostalgi Knud Lundberg I 43 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 14