Danish Cricket Yearbook 2014
kampe og måtte ty til en udsat kamp mod KB II, der blev spillet som en T20 kamp. Dermed var førstepladsen sik- ret for akademikerne. Esbjerg nøjedes med 2. pladsen og dermed retten til at spille oprykningskamp mod Husum fra Elitedivisionen. Årets præstation må have fundet sted i Koldings kamp mod Skanderborg II, hvor de to brødre Martin og Minik Pedersen begge scorede century og havde en åbningsgærdestand på over 200 i en halvleg, hvor Kolding scorede over 400. 2. division vest blev vundet af Aalborg, der slog Århus i finalen. Dermed sikrede Aalborg sig oprykning til 1. divi- sion og erstatter Skanderborg II, mens Ishøj II vandt i øst og erstatter Taastrup i 1. division. Oprykningskamp til Elitedivisionen Dramaet i oprykningskampen mellem Esbjerg og Husum skete allerede, inden kampen kom i gang. For det første var baneforholdene uegnet til elitecricket. På grund af dug og regn var det løse afklippede græs blevet fugtigt og klistrede sig til spillernes støvler. Det var umuligt at stå fast. Dommerne valgt at udskyde kampstarten, ind- til i det mindste indercirklen af banen var blevet tørret af solen, der skinnede fra en blå himmel. Kampen kom i gang ved 12 tiden, men på det tidspunkt havde der været problemer med Esbjergs holdkort. Husum opdagede, at en af Esbjergs spillerne var under 15 år, og således ikke havde tilladelse til at spille i Elitedivisionen. Husum med- delte, at holdet ville spille under protest, hvis spilleren blev anvendt. Umiddelbart inden kampstart indrømmede Esbjerg så, at der i øvrigt var yderligere en spiller under 15 år på holdkortet. Resultatet blev, at Esbjerg spillede med 9 mand. Dette satte selvfølgelig sit præg på kampen, da Esbjerg var i marken, men inden da havde Esbjerg haft en fin tur ved gærdet. Henrik Øre scorede century, da Esbjerg nåede 214 for 5 efter 50 overs. Husum svarede godt igen med Hauke Müller (71) i førersædet, som sammen med sin bror Gerrit Müller havde en flot gærdestand. Hauke mi- stede dog sit gærde, hvorefter der kom lidt mere pres på Husum. Men den rutinerede Gerrit Müller, som har spillet på både det tyske og det danske landshold, sørgede for, at Husum forblev i Elitedivisionen. T20 Turneringen I 49 år har DCF pokalturneringen altid åbnet cricketsæ- sonen, og pokalturneringen er af mange klubber blevet brugt som opvarmning til selve hovedturneringen. Ud- viklingen i international cricket har imidlertid betydet, at mange af de vigtige turneringer er 20 overs cricket (den internationale betegnelse er T20). Derfor har DCF beslut- tet, at vi i Danmark, for at kunne klare os internationalt, skal spille mere T20 cricket. Pokalturneringen er således blevet afløst af T20 turneringen. Der er lavet flere puljer med seedning, hvor der sker op- og nedrykning. Interes- sen er især koncentreret omkring serie 1 Øst og serie 1 Vest, hvor de bedste hold findes. De første kampe blev spillet i april 2014 og videre frem til finalen den 5. juli 2014. I øst startede KB med at slå Glostrup i en typisk åbningskamp med masser af rust, men alligevel kunne Yasir Iqbal tage 6 gærder for 8 på 4 overs. Svanholm spillede to kampe mod henholdsvis Ishøj og Nørrebro og vandt dem begge uden besvær. Svanholm slog Glostrup, mens Glostrup slog Nørrebro. Ishøj vandt over Nørrebro i en meget tæt kamp. Både KB og Svan- holm var ubesejret, og derfor var deres indbyrdes kamp finalen i øst. KB indledte med 121/8 takket være nogle store slag fra Hammad Khan. KBs bane var fugtig og med langt græs, var således ikke egnet til poleret cricket. Svan- holms spillere havde problemer med at slå bolden ud af banen, som er en nødvendighed i T20 cricket. Svanholm endte på 94. I vest dominerede Skanderborg de fleste af sine kampe. Efter at Skanderborg havde vundet en højt scorende kamp mod Kolding, løb holdet dog ind i problemer i en kamp mod Herning, hvor brødrene Lars og Morten Hede- gaard formåede at batte op til Skanderborgs indledende 124 for 7. Den tabte kamp kunne dog ikke true Skander- borgs topplacering, så holdet var klar til finalen mod KB. Finalen, som blev afviklet i Skanderborg den 5. juli 2014, havde i øvrigt som optakt en miniputturnering arrange- ret af Jörg Krüger fra Husum. Godt initiativ, vi er som be- kendt nødt til at få nogle nye unge cricketspillere i gang. KB vandt lodtrækningen i T20 finalen og sendte Skander- borg til gærdet. Skanderborg startede godt med Frederik Klokker og Carsten Pedersen. Klokker slog grænseslag, så snart det var muligt, og supplerede med de sædvanlige enere. Da Frederik Klokker havde scoret 54, blev han ka- stet ud, og det var Kamran Mahmoods (54) tur til at finde de store slag frem. Kamran sikre Skanderborg en solid total på 180. KB startede med at score 11 points på den første over fra Morten Kristensen, men Anders Bülow luk- kede KB ned med et par tætte overs efterfølgende. Det stod hurtigt klart, at KB havde rigtigt svært ved at forcere Skanderborgs præcise kastning. KBs dygtige landsholds- spiller Yasir Iqbal, som scorede 64, forsøgte at vende kam- pen, men da først Christian Peck havde fået Yasir grebet ud kollapsede KB. Christian Peck sikrede sig årets flotteste T20 kasterresultat med 6 for 36, og KB var all out for 133. Vinder af 1. Division – AB T20 vindere – Skanderborg I 7 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 14
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=