Danish Cricket Yearbook 2015
Til gærdet kom vi aldrig rigtig i gang, og det viste sig hur- tigt, at scoren var for høj for os. Vi mistede jævnligt gær- der, og ingen nåede at komme i gang udover Mads (26 på 17 bolde), Amjad (22 på 21 bolde) og Zameer (21 på 21 bolde), som alle tre fik fornuftige starter. Kamp 4 – The Hills Den sidste kamp var mod The Hills en klub lidt uden for Dublin. Vi vandt lodtræningen og valgte at gå først til gærdet på en lettere fugtig bane. Vi fik ikke en optimal start, men arbejdede os stille og roligt ind i kampen, så vi efter 8 overs havde 56 for 2. Efter 16 overs havde vi 118, hvorefter vi formåede at hæve totalen til 171 for 5 gærder på vores 20 overs med en stærk afslutning. Aftab battede igennem vores 20 overs og sluttede med 60 not out, mens Frederik (37) og Amjad (20) ligeledes bidrog til totalen. Irerne startede relativt forsigtigt, hvilket i høj grad også skyldtes, at vi løbende tog gærder. Efter 8 overs havde de 51 for 4, og The Hills skulle således lave 10 points pr. over i de sidste 12 overs. Efter 15 overs havde de 101 for 6, da den irske landsholdsspiller Max Sorensen besluttede sig for at forsøge at vinde kampe på egen hånd. Han slog den ene store sekser efter den anden, og det bragte The Hills på 145 på 19 overs. Af de 26 point der manglede i den sidste over, nåede The Hills 19 points, og vi vandt således kun kampen med 7 point efter at have domineret stort set hele vejen igennem. Sorensens præstation var et meget godt eksempel på, hvor hurtigt T20 cricket kan gå, og det var således for os en reminder om aldrig at tro, at kampen er vundet, før den reelt er forbi. Refleksioner Landstræner Jeremy Bray havde forud for turen meldt ud, at turen ville være en god mulighed for at eksperi- mentere med folk i forskellige positioner og roller for på den måde at ’finde den rigtige formel’. Noget gik godt, mens andet gik mindre godt. Set over de 4 kampe kunne vi konstatere, at der naturligvis manglede et stykke, inden vi ville være helt klar til Jersey. Specielt vores markspil og vores kastning manglede de sidste par procent, men med det tidlige tidspunkt i sæsonen taget i betragtning, var det ikke alarmerende. Vores gærdespil fungerede i perio- der godt, men det var til tider også lidt ”rustent”. Det var den evigt tilbagevendende udfordring med manglende tid på græspitche, som plagede os mod de bedre bowlere. Den mest positive ting ved turen var, at vi formåede at hive os selv op til at præstere på et højt niveau og tilmed vinde den sidste kamp efter 3 hårde kampe på de foregå- ende 2 dage. T20 EM på Jersey I dagene 9.-til 13. maj 2015 spillede det danske landshold ICC Europe Division 1 T20-EM på Jersey. Der var tale om en alle-mod-alle turnering mod Jersey, Italien, Guernsey, Frankrig og Norge. Vi var forud for turneringen sammen med Italien og værterne fra Jersey spået som favoritter pga. resultater i tidligere års turneringer. Holdet bestod af Michael Pedersen (anfører), Frederik Klokker (keeper) og Kamran Mahmood, alle Skander- borg, Mads Henriksen, Amjad Khan, Saif Ahmed, Zishan Shah, Hamid Shah, Basit Javeed, Zameer Khan, alle Svan- holm, Aftab Ahmed, Bashir Shah og Yasir Iqbal, alle KB, og derudover Anique Uddin, AB. Kamp 1 og 2 – Gærdesiden brød sammen mod Guernsey, men vi slog Frankrig På førstedagen startede vi skidt mod Guernsey. Det var en af de kampe, hvor alt der kunne gå galt for os, gjorde det. På forhånd var vi svage favoritter, men Guernsey havde den fordel, at de spiller på græsbaner til dagligt, som min- der om dem, Jersey har. Guernsey battede først og nåede 131 point for 7 gærder på deres 20 overs. Umiddelbart ikke en skræmmende to- tal, men banen Grainville var tung pga. vejret, så vi var klar over, at de nok havde fået 20-25 point mere, end vi havde håbet på. Specielt taget i betragtning, at vi tabte deres topscorer (lavede 70 point) et par gange, inden han kom i gang. Bashir bowlede godt med 3 gærder for 22, mens Michael sluttede med 2 for 17. Frederik Klokker Landsholdet i Irland Taktikmøde ved EM I 14 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 15
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=