Danish Cricket Yearbook 2015

n Af Dennis Seier I dagene den 20. til den 24. juli 2015 var U19 landsholdet sammen med U15 i Holland, hvor U19 skulle spille to 50 overs kampe og en T20 kamp til slut. Kampene skulle spilles på de hurtige baner i Deventer, og U19 tabte den første kamp til Holland trods flot kast- ning af Anique Uddin, som tog 6 gærder for 22 på sine 10 overs. Holland fik ellers en fin start med 150 for 2 gær- der efter halvdelen af overne, men da Anique kom på, brød Holland nærmest sammen og magtede kun at lægge 50 points på for de sidste 8 gærder. Desværre kunne vi ikke følge op på markpræstationen, og vores gærdeside kunne slet ikke byde hollænderne modstand. U19 scorede skuffende 98 for alle gærder. Det var kun Wahab Hashmi, der kunne være sin indsats bekendt, da han holdt lidt sammen på det danske hold og scorede 25 flotte points. Danmark tabte med 103 points. Jeg vil fremhæve vores manglende teknik på græspitchen som det største problem. Vores gærdespillere kommer ikke i position og ind i boldens bane, og landstræner Je- remy Bray mener, at dette kun kan forbedres, hvis der spil- les flere kampe på græs og hurtigere baner. I den anden kamp gik det bedre, og det danske U19 lands- hold scorede 233 for alle. Selvom vi battede alle 50 overs, mente jeg som træner, at vi burde have lavet 300. U19 spillerne fik ikke ordentlig gang i de hurtige løb mellem gærderne i opbygningen af vores halvleg. Det er lidt no- get, som vi har hørt før, når de danske hold kommer ud på de hurtige udenlandske baner. Mads Henriksen holdt sammen på den danske halvleg og scorede 85 points. Saif Ahmad med 47 og de to Viborg akademispillere Frederik Mikkelsen og Shangeev Thas, der fik scoret henholdsvis 23 og 21, gjorde det godt. Vi tog efterfølgende Holland for 193 all out. Magnus Kri- stensen bowlede udmærket i starten og tog 1 for 14. Men det var især, da vores spinnere Anique Uddin (3/30) og Saif Ahmed (3/24) kom ind i kasteangrebet, at der skete noget. Generelt var der lidt for mange løse bolde fra dan- skernes side, men vi vandt kampen med 40 points. Da T20 kampen måtte aflyses dagen efter, blev det til en sejr og et nederlag til U19 landsholdet på turen til Hol- land. Tak til U19 spillerne og trænerteamet for en lærerig tur. U19 i Holland Anique Uddin 6/22 mod Holland U19 U19 landsholdets allrounder Shangeev Thas Sammenhold på U19 landsholdet I 18 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 15

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=