Danish Cricket Yearbook 2015

Hvad har været din værste cricketoplevelse: Hver gang der er modstandere, som ikke respekterer spillet, og det cricket står for, eller hvis man spiller med talentfulde spillere, som ikke rigtigt gider gøre en eks- tra indsats. Den værste tur, som jeg har været på, var, da landsholdet spillede VM kvalifikation i Sydafrika i 2009. Jeg var anfører, og jeg synes egentlig, at der var en god stemning på holdet, og at vi ville kunne gøre det godt. Men nej, vi tabte alle vores kampe, og jeg brækkede des- uden min pegefinger undervejs i turneringen. De dårlige resultater førte i øvrigt også til, at min far fik fyresedlen som landstræner, så det er selvfølgelig noget af det vær- ste, som jeg har oplevet med cricket. Hvordan tror du, at Danmark klarer sig internationalt i fremtiden: Jeg tror på, at vi kan komme op i ICC’s 3 division, og må- ske med lidt held også videre op i 2 division. Der er in- gen tvivl om, at vi har talenterne til det, men som vi alle sammen ved, så er det jo ikke nok. For at vi kan komme videre, bliver landsholdsspillerne nødt til at tage mere ejerskab til deres spil. Vores spillere skal til udlandet, så de kan blive udfordret meget mere, end de gør herhjemme. Vi skal også have sikret en kultur, hvor alle spillerne ved, hvor stor betydning fysisk træning har. Kan vi gøre det, og med den talentmasse, som vi har, så tror jeg godt, at vi kan komme op i 2. division om nogle år. Hvem ser du som den næste danske topspiller: Jeg var så heldig at være med U15 landsholdet i Holland og England i sommeren 2015. Jonas Henriksen fra Svan- holm var den bedste kaster og gærdespiller på holdet. Hver gang vi spillede mod de førende nationer, var Jonas farlig og tog gærder. Desuden er Jonas aldrig bange for at spille aggressivt ved gærdet og prøve at gå efter bow- lerne. Der er selvfølgelig stadig rigtig meget, som Jonas kan lære, så jo hurtigere han kan komme væk hjemmefra desto bedre. Hvem er dit cricketidol: Steve Waugh fra Australien, fordi han altid var bedst, når hans hold havde mest brug for det. Steve Waugh var is- kold, selv i de mest pressede situationer. Hvilket landshold har været det bedste at spille på: Der skiftes jo ud hele tiden på landsholdet, så man kan godt sige, at jeg har spillet på et par forskellige landshold. Selvom turen til Sydafrika i 2009 som nævnt var en slem tur, så synes jeg faktisk, at det hold, vi havde i årene op til og på turen, var rigtig godt at spille på. Der var altid en god og positiv stemning på holdet, hvor alle kunne lide at være sammen både under og efter kampene, og det var faktisk uanset, om vi vandt eller tabte. Hvordan ser fremtiden i Skanderborg ud: Jeg synes, at den ser fornuftigt ud, men holdet kan ikke bare læne sige tilbage og sige, at vi er tilfredse med vores DM titler. Skanderborg bliver nødt til at udvikle sig hele ti- den, ligesom alle andre klubber selvfølgelig. Vi skal sørge for at fastholde og udvikle ungdomsspillere, og klubben skal løbende have bedre faciliteter, også selvom vi ikke kan klage over forholdene. Endelig skal vi blive ved med at sætte det sociale højt, både i hverdagen og når vi får andre hold på besøg. Gør vi ikke det, bliver det svært at overleve som cricketklub i Jylland. Hvad er dit råd til Dansk Cricket: Forbundet skal forsøge at bruge alle de uddannede træ- ner, som vi har. Ikke kun til at træne i klubberne, men også til at få gang i ’en til en’ træning med de talentfulde spillere. Efter min mening bliver der trænet alt for lidt individuelt i Danmark. Hvis ungdomsspillerne skal have en chance for at udvikle sig, er det på tide at få alle de ud- dannede trænere aktiveret. Vi er det land i Europa, bort- set fra England, som har uddannet flest trænere, så der burde være nok at tage af. Vi skal sørge for at prioritere ungdommen. Der skal spilles så mange kampe som mu- ligt, hvilket kræver, at der er ledere og frivillige til at tage med ud til kampene. Og hvis denne ungdomsprioritering vil komme til at ske på bekostning af seniorkampene, så er det bare ærgerligt. I 33 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 15

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=