Danish Cricket Yearbook 2016

Der blev aftalt en T20 kamp, hvor det danske hold gik til gærdet og scorede 131 for 5. Tyskerne bowlede ud- mærket og viste god forståelse for denne hurtige form for cricket. Monty Singh (44) og Said Ahmed (41) var det danske holds topscorere. Men kampens bedste gærdespiller var nu en anden Singh, nemlig tyskernes med forbogstavet J., som spillede en me- get fin halvleg på 54 (40 bolde). Selvom flere af de øvrige tyske gærdespillere så fornuftige ud, fik J. Singh alligevel ikke tilstrækkelig hjælp af sine holdkammerater. Tyskerne endte med retfærdige 118 for 9. Bedste danske kaster var lidt overraskende Earth Gaj Nielsen, Esbjerg med 4 gær- der for 21. Earth skal dog sørge for at få fjernet sit ”trip- peri” i sit tilløb, som helt åbenlyst er til stor gene for ham selv. Danmark vandt således kampen med 14 points. Det tyske hold var et positivt bekendtskab, og holdet kan godt på længere sigt gå hen og blive en konkurrent til Danmark, når man får organiseret det stigende antal ak- tive spillere. Den tyske manager fortalte, at Tyskland nu er oppe på 4.000 registrerede spillere, men at der skal 10.000 medlemmer til for at blive optaget i det tyske idrætsfor- bund, hvor det er muligt at opnå økonomisk støtte til vi- dereudvikling af cricketsporten. Danmark vandt den anden kamp, hvor Monty Singh scorede century Det andet opgør mellem Danmark og Tyskland blev et op- gør med masser af points. Det virkede som om, at begge holds markspillere havde sæbe på hænderne. Jeg nåede ikke at tælle præcist, hvor mange drop der var i denne kamp, men i hvert fald 10 af slagsen. Danmark gik til gærdet først og scorede 244 for 7 med en velspillende Monty Singh, der scorede et cen- tury (101 not out). Wahib Hashmi lavede 52 på 68 bolde i en fremragende gærdestand på 142 sammen med Monty Singh. Selvom det danske hold smed en masse oplagte greb, fik holdet alligevel med møje og besvær hevet sej- ren hjem med 13 points. Tyskland U19 gjorde det godt og endte med 231 for alle gærder, hvor den yngste af Shah- brødrene Asad Shah kastede fjendtligt til sidst og tog 4 gærder for 36 points. Tyskland vandt den sidste kamp Tyskland fik revanche i den sidste kamp, hvor de to hold endnu engang spillede en god og tæt kamp. Tyskland vandt med 29 points. Tyskerne lavede 227 for 8 i en kamp, hvor det danske hold på ny droppede en del gribechan- cer. I denne kamp var det brødrene Jeppe Gaj (3 for 36) og Earth Gaj Nielsen (2 for 16), der blev de bedste dan- ske bowlere. Det danske hold mistede hurtigt de tre før- ste gærder for 20 points, men Mads Henriksen (49 på 50 bolde) og lidt senere Monty Singh (58 på 65 bolde) fik stoppet gærdefaldene og sikre Danmark en hæderlig halvleg. De sidste gærdespillere kunne dog ikke holde sig inde, og det danske hold sluttede med 198 for alle på 44 overs. To gange Singh samt Earth Gaj Nielsen fra Tysklandskampen Wahab prøver at vise dommeren at der var bat på sin ben for I 22 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 16

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=