Danish Cricket Yearbook 2017

n Af Frederik Klokker Højt at flyve, dybt at falde. Det er et ordsprog, som Dan- marks U18 landshold hurtigt fandt ud af denne sæson. Vi havde ikke tabt en kamp i 2016, men vi vidste alle sam- men, at U18 ville blive udfordret i 2017, når vi skulle til Jersey og spille mod Irland, Skotland og Jersey. I min tid som træner i DCF kan jeg ikke huske et ungdoms- hold, som har trænet så meget op til en turnering som dette hold. Det vil være dejligt, hvis alle vores ungdoms- hold i fremtiden vil kunne få lige så mange samlinger og ture, inden de skal afsted til en vigtig turnering. Inden turen til Jersey, hvor der skulle spilles om en plads til VM, havde vi en opvarmningstur til Holland, hvor vi spil- lede mod deres U19 landshold. Hollands U18 landshold bestod af de samme spillere, som vi havde slået to gange i 2016. Vi mente, at det ville være en overkommelig opgave, og at vi kunne prøve nogle ting af mod Holland. Vi tabte imidlertid alle fire kampe stort, efter at U18 havde under- vurderet Holland i den første kamp, og efter at vores se- niorspillere ikke havde vist samme spil som i sidste års tur- nering. Det skal så lige siges, at vi havde taget tre nye U15 spillere med, fordi nogle seniorspillerne ikke kom med pga. dårlig opførsel. Det var dog ikke deres skyld, at de fire kampe blev tabt. Da U18 ankommer til Jersey efter turen til Holland, er det med godt humør. Vi har hele tiden troen på, at vi kan følge med de andre hold, og at hvis vi spiller op til vores bedste, kan vi slå Jersey i begge kampe. Vi skal spille mod de tre nationer to gange, og det hold, som ligger øverst til sidst, går videre til VM i New Zealand i 2018. Danmark taber alle kampe stort, undtagen den sidste mod Jersey, hvor vi taber med 12 point. Vi må bare er- kende, at vi ikke har bredden til at være med mod de store cricketnationer. Der skal arbejdes hårdt, hvis vi skal vinde ICC Division 2 i 2018 og rykke op i Division 1 igen. En af grundene til, at U18 landsholdet aldrig rigtig kom ind i turneringen, var, at de seniorspillere, vi havde på holdet, ikke fik deres spil til at fungere. Vores bedste spil- lere fik simpelthen ikke lov af modstanderne, som var over dem hele tiden. Noget som vi ikke rigtig er vant til herhjemme. U18 landsholdet kunne mærke, at Irlands og Skotlands spillere træner mere og er på et højere ni- veau end os. De eneste to spillere, som gjorde væsen af sig, var Shangeev Thas og Oliver Hald. Shangeev scorede 220 point, hvilket var flest i turneringen, med en høje- U18 tilbage på jorden efter en hård sommer Taktikmøde Magnus Kristensen bowler Bekymrede miner Daniel Kølbæk ved gærdet I 32 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 17