Danish Cricket Yearbook 2017

n Af Gitte Vejen 2017 blev et skelsættende år for kommunikationen i og om dansk cricket. Med øremærkede midler fra ICC og ryk- ken rundt på budgetposterne blev der til ansættelse af en kommunikationskonsulent i DCF’s sekretariat. Nemlig undertegnede der ’smugstartede’ i oktober 2016. Det blev tydeligt for klubberne, da spørgeskemaundersø- gelsen ”Kommunikation i og om din klub” løb af stablen fra slutningen af november til slutningen af december 2016. Konklusionen på den samlede undersøgelse, som blev formidlet til alle 18 deltagende klubber i marts 2017, pegede blandt andet på at: • En fælles løsning vedr. hjemmesider tilbudt af forbun- det kan være en vej frem. • Klubbernes administrationen er ikke-digital og en ad- ministrationsløsning tilbudt af forbundet er ønskelig. Dette blev selvfølgelig inkluderet i den kommunikations- strategi for dansk cricket, der lå klar i starten af maj. Den skal blandt andet sikre fokus på sportens synlighed og løs- ninger til klubberne. Efter en del systemtests og forhandlinger er vi derfor rig- tig glade for det gratis tilbud, der nu foreligger til alle klubber, om at benytte Klubmodul. Det er et velafprøvet system, som fx kan bruges til: • Adgang til klubbens egne data • Kalender, events og fildeling • Økonomisystem • Medlemsregistrering • Hjemmeside (standarddesign) Ønsker din klub at tage imod tilbuddet? Så kontakt blot DCF’s sekretariat. Vi sørger derpå for, at I bliver sat i for- bindelse med Klubmodul, som i øvrigt står for al oplæring og support. Som mange bemærkede havde vi i forbundet også fornø- jelsen af ’ubudne gæster’ på den gamle hjemmeside til- bage i januar. Det betød, at vi måtte lappe den synkende skude samtidig med at vi byggede en ny flot og funktio- nel hurtigfærge, der kan få os ud i verden. Vi valgte at blive på open source platformen WordPress og indgå kon- trakt med Nordic Custom Made om at designe og udvikle det nye Cricket.dk. Da den nye hjemmeside gik i luften i september havde vi: • Flyttet 46.000 billedfiler fra det gamle website • Flyttet 429 indlæg over i Nyheder • Flyttet 1585 indlæg over i Nyhedsarkiv • Oprettet og redigeret 55 sider • Oprettet 162 unikke links Tilstedeværelsen på de sociale medier er samtidig mobi- liseret, og vi arbejder med anerkendelse og inddragelse af frivillige. Dette ser du både af designet på Cricket.dk, som er testet af unge brugere, og på Cricket.dk’s forside, hvor der nu er løbende nyt på engelsk fra Twitter og flotte fotos fra Instagram. Vil du også være med? Så husk at tagge dine cricket-fotos på Instagram med #dkcricket. På Facebook forsøger vi at skrive engagerende opslag på vores side og at bakke tydeligere op om de tre landsholdsgrupper. Indsatsen i årets løb har heldigvis båret frugt. ICC’s Ed Shuttleworth kom med uforbeholden ros i forbindelse med Nordic Conference i Idrættens Hus i november: ”This is a great example of how strategic work should be done. You have done a fantastic job. Really impressive what you have achieved in just one year”. Forhåbentlig kommer kommunikation også fremadret- tet til at indgå som et naturligt element i arbejdet med at fremme dansk cricket. Foreløbig er det i hvert tilfælde godt at have bygget bro mellem det gamle medie og de nye. Årsskriftet er nemlig også gået online og kan læses som pdf’er på Cricket.dk. Kommunikation som strategisk indsats I 40 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 17

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=