Danish Cricket Yearbook 2018

PROFILEN Michael Pedersen n PROFIL Michael Pedersen n Alder: 32 år n LANDSKAMPE: 66 ODI og 37 T20 n DEBUT: ICC Trophy 2005 i Irland Hvornår begyndte du at spille cricket: Jeg startede med at spille, da jeg var 6-7 år gammel. Min tidligere nabo og den mangeårige ungdomsleder i Herning Cricket Club, Ivan Thomsen, tog mig med, og så har jeg spillet lige siden. Omgivelserne var dog ikke helt uvante for mig, da jeg var kommet i cricketklubben i flere år for at se min bror, Carsten, spille. Hvad er det bedste og mest spændende ved at spille cricket: En af de bedste ting ved cricket er alle de venskaber, man får med spillere i både Danmark og ude i verden. Der er plads til alle i cricket, og man får venner for livet. Spillet er meget socialt, og der er altid noget at snakke om efter kampen. Derudover tiltaler de mange ”kampe i kampen” mig. Et godt greb, en løbet ud eller én gærdespiller, der rammer dagen, kan ændre forløbet af en kamp. Man kan således altid være med til at gøre en forskel for sit hold, og det synes jeg er spændende. Hvilke trænere har haft en positiv indflydelse på din cricket karriere: For de første år vil jeg nævne Ivan Thomsen. Ikke for det cricketmæssige, hvor hans nok bedste råd var, at man skal ”kig’ på bolden” (dem, der kender Ivan, ved hvordan det skal udtales!). Han lærte mig, hvad det betyder at være engageret og måske vigtigst; at det kræver hårdt arbejde, at blive god til cricket. Ivan stod altid klar til at låse klub- ben op, når vi gerne ville træne, og han sørgede for, at rammerne og forplejningen var i orden, så vi kunne kon- centrere os om at blive bedre til spillet på banen. Det be- tød meget for min udvikling. I de unge seniorår, hvor jeg spillede i England, var det min daværende træner, Clive Radley. Uden at have været et kæmpe talent selv, havde han med hårdt arbejde nået at spille for England og et hav af kampe for Middlesex. Han havde en meget simpel tilgang til spillet, og hans bed- ste råd til os var; ”You’ve got to work it out yourselves”. Han gav naturligvis input til, hvilke ting vi kunne prøve, men beslutningen om, hvad der fungerede for os, skulle vi selv træffe. For mig gjorde det, at jeg blev meget mere opmærksom på mit eget spil, og hvad jeg var god/mindre god til. Mange spillere har en (i min optik) forkert for- ventning om, at trænere har alle svarene i stedet for selv at tage ansvar for eget spil. Derudover har min bror igennem alle årene altid været en god trænings- og sparringspartner. Vi kender hinandens spil godt og har derfor altid kunne give et par gode råd med på vejen. I de yngre år var det naturligvis også altid ekstra motiverende for mig som den yngste at forsøge at leve op til min brors niveau. Hvad har været Din sjoveste cricketoplevelse: Jeg spillede i vinteren 2005/06 en sæson i Australien, hvor jeg så til som non-striker, da tre af mine holdkammerater var ude på kampens tre første bolde. Vores femtegærde kom nærmest løbende på banen uden udstyr, da gærde- faldene var sket hurtigere, end han havde regnet med. Han overbeviste mig om, at der ikke var nogen chance for, at han ville gå som det fjerde gærde allerede på fjerde bold, for han havde en plan. Den viste sig at gå ud på, at han sprintede frem ad pitchen, da kasteren lagde an til af- levering. Det medførte, at han godt nok blev ramt af bol- den, men fordi det skete midt på pitchen, var der ingen risiko for at gå med ben for. Alle på og uden for banen havde svært ved at fatte, hvad de netop havde overværet. Selvom det var mit eget hold, det gik ud over, var det et øjeblik, som er sjovt at se tilbage på! Hvad er det største du har oplevet rent cricketmæssigt: Der har været mange store oplevelser i løbet af årene på både klub- og landshold. På klubplan har det været at vinde DM- og pokaltitler. Særligt det første mesterskab med Herning var en stor oplevelse. Folmer Christiansen, Ivan Thomsen m.fl . i klubben havde efter mange års hårdt arbejde om nogen fortjent at opleve stemningen efter et vundet mesterskab. I landsholdsregi var turneringssejren ved T20 EM i 2011 en stor oplevelse. Vi havde i et par år haft det svært, så den selvtillid det gav at vinde en turnering betød meget. Det var et ungt hold, og vi fik sendt et signal om, at der stadig var noget ”fight” tilbage i landsholdet efter et par svære år. I 26 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 18