Danish Cricket Yearbook 2018

U-17 landsholdet startede dårligt, og vi var hurtigt 6 gær- der nede for næsten ingenting. Det krævede derfor no- get helt specielt fra Bilal Ahmed med 53 not out, Hamza Ali Akhtar med 38 og Sami Zeb med 9 not out for at få holdet over stregen. Danmark vandt med 10 overs igen en sejr på 2 stående gærder. Norges hurtige kaster endte med 4 billige gærder og et par skræmte danske gærde- spillere, men den norske fastbowler kunne heldigvis ikke vinde kampen alene. Den fjerde kamp mod Spanien tilhørte Lucky Ali Malik og Abdullah Mahmood. Begge spillere leverede deres hidtil bedste resultater for det danske U-17 landshold. Lucky spillede forsigtigt og byggede stille og roligt sin halvleg op og endte med at score flotte 101 point. Det kunne dog have blevet til meget mere, hvis han ikke på grund af træthed smed sit gærde væk med en del overs tilbage. Danmark formåede at samle 292 point sammen, som ikke var en kæmpetotal, da banen var lille og meget hurtig. U-17 landsholdet var igen gode i marken, hvilket hjalp vo- res lidt løse kastning. Abdullah Mahmood viste også sit potentiale som kaster og tog 6 for 28 på 8 overs. Danmark slog Spanien med 174 point. De tre sejre og et nederlag betød, at U-17 landsholdet endte som nr. 2 i puljen og skulle møde Guernsey fra den anden pulje i en ”alt eller intet-kamp” om at rykke op i Division 1. Trænerne kunne sagtens mærke på spillerne under opvarmningen til Guernsey-kampen, at der var ner- vøsitet og koncentration. Danmark fik en god start ved gærdet, men som i de tidligere kampe fik holdet proble- mer med at score point, da spinnerne kom på. Heldigvis tog Abdullah Mahmood igen ansvar med battet og sør- gede for, at Danmark fik en fin total på 230. Abdullah Mahmood scorede 53 point på lige så mange bolde. I marken var det spinnerne, som kastede bedst. Abdullah Mahmood gik forrest med 4 for 16 på 10 over og endte med en velfortjent ’man of the match’. Danmark besej- rede Guernsey, hvilket sendte holdet videre til Division 1, som spilles i Holland i 2019. Efter en turnering, hvor vi var noget i tvivl om U-17 lands- holdets niveau, var det skønt at rejse fra de dejlige cricket- baner i Essex med en oprykning i bagagen. Et synligt bevis på, at Danmarks U-17 landshold stadig er blandt de fem bedste ungdomshold i Europa. Der er ingen tvivl om, at fremtiden ser lys ud for dansk cricket. Vi har nogle unge talenter, som blot skal have lov til at spille mere seriøs cricket, hvor de bliver sat under så meget pres som muligt. Det er tydeligt at se, at U-17 spillerne bliver bedre og bedre, jo flere kampe de spil- ler på turene. U-17 landsholdet har stadigvæk de samme udfordringer ved gærdet, hvor spillerne skal lære at spille spinbowling og blive bedre til at batte længere tid ad gangen. I U-17 landskampene i 2018 var holdets styrke kastningen. Vores pacebowlere har potentiale, men skal stadig have mere styr på deres længde og retning. Deri- mod var vores spinnere nok de bedste i Essex-turneringen. Abdullah Mahmood var i en klasse for sig og fik også sit gennembrud for Svanholm i Elitedivisionen senere på sæsonen. U-17 spillerne har talentet og potentialet til at blive rigtig gode cricketspillere. Det kræver bare disciplin og hårdt arbejde. Det bliver spændende at følge holdet i Division 1 i 2019 og se, om der kunne være et par spillere, der trænger sig på til A-landsholdet. En tak skal gå til de forældre og ledere, som har været med til at hjælpe U-17 landsholdet igennem cricketlejre og -ture i løbet af 2018. Tak for støtten. U17 holdet i Essex Bilal Ahmad, Musa Mahmood Abdullah Mahmood og Wahid Mahmood jubler Flot halvleg af Abdullah Mahmood I 29 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 18

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=