Danish Cricket Yearbook 2018
n Af Umair Butt 2018 har været et rekordår for vores landsholdsspillere i flere sammenhænge. Ultimo april 2018 var landsholdet i Malaysia til World Cricket League Division 4 (WCL Div 4), hvor vi sammen med Uganda kvalificerede os til World Cricket League Di- vision 3 (WCL Div 3). I august 2018 tog holdet så til Deven- ter i Holland for at deltage i den store europæiske T20 kvalifikationsturnering med deltagelse af 18 hold, hvor Danmark vandt sin gruppe suverænt. Dermed kvalifice- rede vi os til den europæiske T20 finaleturnering, som skal afholdes i juni 2019 i Guernsey, hvor vinderen får adgang til deltagelse i ICC 2020 Men’s World T20 Global Qualifier. I november 2018 fulgte vi igen landsholdet, da Danmark deltog i den sidste WCL Div 3 turnering i Oman. Det var en turnering med stærke hold. Vores unge landshold viste igennem den hårde turnering, at holdet med lidt mere erfaring i bagagen har potentiale til at komme højere op på ICC’s rangliste. Landsholdsspillerne har i 2018 ydet en kæmpeindsats, som har krævet mange dage væk fra familie og arbejde for at de kunne deltage i de mange cricketturneringer og de dertil hørende trænings- og forberedelsesarrangementer. Vores to ungdomslandshold U15 og U17 havde også op- gaver i 2018. U17-landsholdet, som vil være U19 i 2020, deltog i den vigtige turnering ICC U19 Cricket World Cup Qualifier Europe Division 2 i Essex og kvalificerede sig lige akkurat som det tredje hold ud af 9 nationer til ICC U19 Cricket World Cup Qualifier Europe Division 1, hvor 6 hold i 2019 (inkl. Holland, Irland og Skotland) skal spille om blot en enkelt direkte plads til ICC U19 Cricket World Cup i Sydafrika i 2020. 2018 var året, hvor DCF fik afsluttet vores 4-årige ma- sterklubprojekt støttet af DIF. Bestyrelsen og ledelsen har evalueret projektet og taget læring med videre i arbejdet med vores strategispor under DIF, hvor der er fokus på at hjælpe de cricketklubber, der har viljen og lysten til at for- bedre forholdene i klubberne samt forstærke koblingen mellem de unges forældre og klubberne. Rekrutteringen og fastholdelse af unge spillere (drenge og piger) vedbli- ver med at være en vigtig opgave for forbundet og de danske cricketklubber. Der er ingen tvivl om, at cricket som breddeidræt er blom- stret blandt seniorspillere i de seneste år, men samtidig skal DCF sammen med klubberne have etableret en ny og attraktiv model for vores ungdomsturnering, som kan sikre, at nye ungdomsspillere får en oplevelse og bliver fastholdt i klubberne. PR-mæssigt har DCF’s administration haft fuld fokus på at være mere aktive på de sociale medier. Der har i årets løb været en række cricketvideoer og -artikler gjort tilgænge- lige på forskellige online medier, som alle har været med at sprede det generelle kendskab til cricketsporten. Forbundet har i 2018 underskrevet en aftale om delta- gelse i European Cricket League (ECL), hvormed DCF for- pligter sig til hvert år at sende et klubhold som deltager i denne nye turnering. Som meddelt til klubberne på eva- lueringsmødet i oktober 2018 i Odense, vil alle de invol- verede europæiske klubbers udgifter i forbindelse med turneringen være dækket af ECL. DCF vil i den kommende periode vurdere, hvordan vi kan få styrket den hjemlige T20-turnering og sikre, at de danske klubber fokuserer lige så meget på T20-formatet som på 50 overs’ turne- ringen. Igen i 2019 er der vigtige landsholdsopgaver. Vi skal gå efter 1. pladsen i Guernsey, som giver adgangsbilletten til ICC 2020 Men’s World T20 Global Qualifier. I 50 overs’ for- matet skal vi spille i ICC’s nye turneringsstruktur, som fører holdene videre mod World Cup i 2023. I den nye struktur bliver vi placeret i Cricket World Cup Challenge League, hvorfra to hold har mulighed for at kvalificere sig videre til det næste niveau. Jeg vil igen i år sige tak til vores ledere og de frivillige ude i klubberne, samt alle de cricketentusiaster, der følger med i dansk crickets store og små begivenheder, fx på de sociale medier. DCF forsøger hele tiden på at støtte klub- berne i jeres stræben efter at få flere til at dyrke cricket og for at forbedre forholdene for cricketsporten. Rammerne for aktiviteterne i 2019 bliver planlagt sam- men med DCF’s budget for 2019. Snart er det forår og en ny travl cricketsæson venter os. Læn jer tilbage og få genbesøgt vores oplevelser fra den forgangne sæson i årsskriftet for 2018. God læselyst. Formanden har ordet I 3 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 18 Umair Butt
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=