Danish Cricket Yearbook 2018

n Af Carsten Martensen Det synes passende at starte med de yngste i denne for- tælling om ungdomscricket i 2018. Hos mini’erne (under 12 år) i Øst finder vi den gode historie. Historien om ud- vikling og fremskridt, hvor et nyt spilformat, god orga- nisering hos lederne og nye hold har pustet nyt liv ind i klubberne. En omstilling fra parcricket til et ”bold pr. bat- ter” baseret spilformat har gjort, at vi igen har haft fokus på det væsentlige i ungdomscricket; er det sjovt og lærer jeg børnene noget? Dertil har vi ikke helt kunne svare ja med det tidligere format. Men det kan vi i højere grad nu, hvor udviklingen for den enkelte spiller, øvede som nybegynder, tages i betragtning i måden, vi spiller vores kampe på. At vi skal sikre sjovere og mere udfordrende kampe for alle, var noget af det, vi lærte fra indendørs- sæsonen i 2017-2018, hvor dette spilformat blev afprøvet hos klubber i Vest. I indendørs ser vi kampe med masser af point og fart over feltet. Derfor fortsætter vi denne for- tælling ved årets begyndelse og nærmere bestemt med indendørscricket og dets mange muligheder. Indendørs – gode muligheder for rekruttering og aktivitet Fokus i sidste års årsskrift var på, hvordan indendørskam- pene gav bedre muligheder for at score point og gennem- føre spændende kampe. Det var også tilfældet i år. En gennemgang af ”scoresheets” fra flere indendørskampe, hvor der blev afprøvet et format, der pt. går under nav- net ”bold pr. batter”, har vist en spændende tendens. Der scores nemlig langt over 1 point pr. bold, faktisk nærmere de 2 point pr. bold. I dette format er du som batter sikret et på forhånd bestemt antal bolde, ofte seks bolde, som giver spillerne en sikkerhed for, hvad de får ud af en given kamp. Det giver dem også flere bolde, da ingen risikerer kun at få tre bolde, som kunne ske med det tidligere par- cricket. Samtidig giver det mulighed for at afvikle kampe hurtigere. Alt i alt, ser vi at indendørscricket tilbyder et spil, som er sjovere og mere udfordrende for både øvede og nybegyndere. Mens det også giver gode muligheder for at rekruttere nye spillere, fordi de ved, hvad de får, uden risiko for regnvejrsafbrydelser og aflysninger. Det har særligt været miniputterne, som har været gen- stand for det nye bold pr. batter, hvor der er blevet afholdt stævner med deltagere fra hele landet i blandt andet Kol- ding, hvor syv hold deltog. Men også de ældre lilleputter har afprøvet formatet, ligesom det har været prøvet både udendørs og indendørs – men mere om det senere. Den videre fortælling om årets gang i ungdomscricket bringer os til Ishøj og finalestævnerne, der bød på stor dramatik og spænding. Hvad skulle vi gøre uden computerne – resultaterne fra Indendørs DM! Indendørssæsonens store drama fandt sted i Ishøj, da medaljerne skulle fordeles til junior (under 19 år) ræk- kens deltagere. Turneringsleder Søren Nissen beretter om, hvordan den store lommeregner blev fundet frem for at udregne placeringerne 2, 3 og 4 på baggrund af ”pointkvotientdifference-systemet” (ikke et ord man bru- ger hver dag…), fordi Køge, AB og KB alle slog hinanden indbyrdes. Uden et elektronisk scoringssystem ville det nok ikke være muligt. Der skulle ikke den store lomme- regner til at regne ud, at Svanholm blev mestre, da holdet vandt alle kampe. Mens Køge flot tog andenpladsen (hvil- ket, som vi skal læse om senere, var et varsel om talent), KB blev nr. 3 og AB måtte tage til takke med 4. pladsen. Stævnets bedste med battet blev Jonas Henriksen, ikke overraskende med sin status som seniorlandsholdsspiller. Det var ikke kun hos juniorerne, at der skulle regnes. Hos drengene (under 16 år) skulle der også kigges på tal, og sådan noget tager tid. Hele 20 min skulle der bruges for at finde frem til, at finalen skulle stå mellem Glostrup og Svanholm. Den finale vandt Glostrup overlegent, på trods Året der gik I 7 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 18