Danish Cricket Yearbook 2019

n Af Ole Christiansen Den bedste sæson i mange år 2019 var nok den bedste Dansk XL-sæson i mange år. Mest fordi vi i år kunne mønstre 18 spillere, én dommer Tho- mas Kentorp, AB og én regnskabsfører Ole Christiansen, FREM, til 4-kantturneringen i Neston, Wirral, England, der blev spillet i dagene den 22. juli til den 26. juli 2019. Havde der ikke været 18 spillere fra start, så havde det været svært at gennemføre de to Forty-turneringer (45 overs og T20). Frafaldet startede allerede efter den før- ste kamp. I 45 overs kampen mod Spanien fik Flemming Søndergaard (Nyk. F.) problemer med ryggen og kom ikke til at spille mere i England, og heller ikke i resten af sæ- sonen i Danmark. Krishna Reddy Mogule (FREM) faldt i marken i et forsøg på at stoppe en bold, der var på vej ud til firer og beskadigede sin hånd, så markreserve Ole Helmersen (Ringsted) måtte ind resten af kampen. Dagen efter mod England, fik Alan Matthews (FREM) et vrid i det knæ, som ikke havde det for godt i forvejen. Dermed var også Alan færdig med at spille i 2019. Glenn Larsen (Glostrup) og andre havde store problemer med varmen (35-37 grader), så det blev noget af et puslespil for UK at besætte alle pladser på holdet. Krishna fik forbundet hånden og vendte tilbage og spillede de sidste kampe. Det viste sig, da Krishna kom tilbage til Danmark, at han havde et kompliceret brud i hånden, så han måtte have opereret en støtte ind i hånden midlertidigt. Krishna var dermed også færdig med cricket i 2019. Svær start for Dansk XL Dansk XL lægger ud mod henholdsvis sidste års vinder Spanien og nr. to England. Vores første kamp i 45 overs-turneringen bliver spillet den 22. juli 2019 mod Spanien. Anfører Michael Jeppesen (Glostrup) vinder lodtrækningen og vælger klogeligt at gå til gærdet. Ian Moore (52) og Mark Scotland (8) læg- ger stille ud, og der er 36 på tavlen, da det første gærde falder i over nr. 8. Krishna Mogule (26) falder ved 75, og det ser stadig fornuftig ud. Peter Mortensen (14) falder i over nr. 24 med 111 på tavlen. Derefter går det desværre lidt langsomt, og da det femte gærder falder, er scoren kun kommet op på 139. Heldigvis spiller Peter Crawford, Aarhus, som er kommet ind som nr. 8, en rigtig god halv- leg på 36x. Sammen med Glenn Larsen (18x) holder Peter Crawford stand og bruger alle 45 overs. Dansk XL’s halvleg slutter med 187 for 9 gærder. En rigtig pæn score, som dog viser sig at være for lille. Danmark tager kun 5 gær- der, inden Spanien passerer. Peter Mortensen med 3 for 44 er vores bedste kaster. Det tabende hold mod Spanien Mod England næste dag (den 23. juli 2019) vælger vi at gå i marken, og det skulle vi måske ikke have gjort. Vi må lægge ryg til en score på 324 efter 45 overs, hvor følgende engelske gærdespillere hygger sig: Zulfie Shade (93), Amir Raza (73) og Jon Thornton (61). Henrik Saxe tager 3 gærder for 70. Det er ikke mange forhåbninger til, at vi kan nå den høje score, da Ian Moore falder ved 18. Mark Scotland holder dog stand længe og får scoret 44 points. Michael Jeppesen med 25 points og Alan Matthews med 28 gør det også godt. Danmark holder i 44 overs og slutter på 170 ’all out’. I denne kamp bliver fire danske spillere dømt ud med ben for, hvilket er én ben for mere end i vores første kamp. Vi har ikke dommertække, er den generelle holdning. Den finurlige engelske venstrehåndskaster Ash Aurora tager 3 gærder for 24. T20 turneringen mod de samme to hold onsdag den 24. juli 2019 Igen vinder Dansk XL lodtrækningen og vælger at gå til gærdet mod Spanien. Topscoren fra dagen før Mark Scot- land har meldt fra på forhånd til dagens første kamp. Så Ian Moore (24) og Peter Mortensen (10) bliver sendt ind for at åbne. Michael Jeppesen scorer 32x som nr. 3, mens Henrik Saxe får 19 points som nr. 4, og Krishna Mogule scorer 15. Dermed får vi rimelig god start, hvorefter re- sten af holdet ikke helt kan følge trop, og vi slutter med 118 for 6 gærdefald på de 20 overs. I denne kamp blev der kun dømt to ben for imod os. Der var ikke mange, som troede, at en total på 118 var nok til en sejr, men vores kastere ville det anderledes. Gamle Jan Hansen, Ringsted, og Jan Østergaard, Fredericia, bowlede de første 8 overs og tog ét gærde hver. Ian Moore tog også ét gærde, mens Henrik Saxe og Peter Mortensen begge fik 2 gærder for 18. Sejren var dermed hjemme over det stærke hold fra Spanien, der overraskende kun fik en total på 111 points. Superflot indsats i marken af Dansk XL, der vandt den utrolig spændende kamp med 7 points. Det var nogle trætte danske spillere, der allerede en halv time efter sejren over Spanien måtte en tur i marken igen. I den anden T20-kamp valgte England at gå til gærdet, og først ved 110 points på tavlen fik Ole Helmersen det ene åbningsgærde, hvilket også var det eneste gærde, som Danmark formåede at tage. England stoppede først ved 181 points efter 20 overs. Efterfølgende var det kun Krishna Mogule (29), der fik en tocifret score. Dansk XL mistede 8 gærder, heraf 3 ben for, i en total på 75 point. Dansk XL CC 2019 Stående fra venstre: Flemming Søndergaard, Peter Mortensen, Jan Rasmussen, Glenn Larsen, Ian Moore, Alan Matthews og Peter Crawford. Siddende: Regnskabsfører Ole Christiansen, Henrik Saxe, Michael Jeppesen, Krishna R. Mogule og Mark Scotland I 11 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 19

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=