Danish Cricket Yearbook 2019
n Af Thomas Kentorp Dansk Cricket-Forbunds repræsentantskabsmøde 2019 fandt sted den 10. marts 2019 i Idrættens Hus, hvor 60 personer og 22 klubber deltog. Formand Umair Butt bad forsamlingen om 1 minuts stil- hed til ære for Folmer Christiansen, Herning Cricketklubs mangeårige formand, hvorefter Umair Butt aflagde besty- relsens beretning for året 2018. Beretningen orienterede om de vigtigste aktiviteter i dansk cricket i 2018, herun- der landsholdene, Elitedivisionen, 1. division og de øvrige rækker inkl. ungdomscricket. Desuden blev der efter 5 år taget afsked med Masterklubprojektet, som havde været særskilt støttet af Danmarks Idrætsforbund (DIF). DCF’s projektleder Thomas Kronby blev takket for sin indsats i den forbindelse. Beretningen blev vedtaget, og formand Umair Butt kunne derefter sammen med DCF’s chefkonsulent Ole Roland overrække diplomer og pokaler til de vindende klubber. Cricketklubben ’Vestjyden’ i Esbjerg blev hædret med Fair Play pokalen i Elitedivisionen, og landsholdsan- fører Hamid Shah fra Svanholm blev årets spiller og mod- tog Thomas Provis pokalen. Desuden fik den utrættelige leder og træner Rasmus Koefoed fra Glostrup FIB’s Ung- domslederlegat. DCF’s næstformand Carsten Pedersen, som selv har spillet 100 landskampe for Danmark, tog derefter helt naturligt ordet for at hædre Frederik Klokker, som er blot den an- den spiller i DCF’s historie, der har opnået et century af landskampe. Hvis den veltrænede Frederik Klokker har ly- sten, bør der være yderligere 50 landskampe i ”Freddie”. DCF’s økonomiansvarlige John Møller præsenterede forbundets regnskab for 2018. Med et 0-resultat og en egenkapital på den rigtige side af 3 mio. kr. var der ros og kun få bemærkninger til bestyrelsen. Baggrunden for den solide økonomi er blandt andet, at DCF i modsætning til mange andre mindre danske sportsgrene er i stand til at få støtte til landsholdsaktiviteter og breddearbejde fra såvel det international forbund (dvs. ICC) som DIF. DIF’s formand Niels Nygaard havde inviteret sig selv til re- præsentantskabsmødet, så det var dejligt, at forbundet kunne rapportere om et højt cricketaktivitetsniveau, for- nuftige sportslige landsholdsresultater og en solid øko- nomi. Niels Nygaard kvitterede da også i sit indlæg til for- samlingen med at takke DCF’s bestyrelse samt ledere og trænere i klubberne for indsatsen for cricketsporten, som er stor på verdensplan, men blandt de mindre sportsgrene i DIF-familien. Niels Nygaard har noteret forbundets evne til at lægge udviklingsplaner og gennemføre disse med fornuftige resultater, også vedrørende landsholds- og eli- tearbejdet. Desuden kom Niels Nygaard ind på ’Bevæg dig for livet’ partnerskabet mellem DIF, DGI, Nordea-fonden og Tryg Fonden, hvor der er fokus på, at idræt og motion skal være sjovt og byde på socialt samvær, velvære og give danskerne overskud både fysisk og psykisk i hverdagen. Efter frokosten sagde Niels Nygaard tak for besøget, og det var så tid til at drøfte og beslutte de forskellige for- slag, der var kommet fra bestyrelsen og klubberne. Glo- strup og AB havde stillet forslag om, at der bør indføres et spillercertifikat/spillerpas i DCF’s turneringer. Der har i de seneste år været hyppige klubskifter, som blandt andet betyder, at en given spiller skal have betalt kontingent i sin ’gamle’ klub, før han kan spille for sin ’nye’ klub. Et spillercertifikat med et entydigt navn og øvrige person- lige data vil kunne være med til at sikre, at alt går rigtigt til. Efter en længere drøftelse af fordele og ulemper, her- under den administrative byrde, som både DCF og klub- berne vil pålægges, blev forslaget forkastet. Der var dog enighed om, at det overordnet set er en god idé at få styr på de aktive cricketspillere og deres overholdelse af foreningskulturen. DCF’s repræsentantskabsmøde 2019 Mikkel Grøn, Carsten Pedersen og Shargiil Bashir Forsamlingen til repræsentantskabsmødet I 14 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 19
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=