Danish Cricket Yearbook 2019

Hvordan tror Du, Danmark klarer sig internationalt i fremtiden: Jeg mener, at Danmark går en svær og sej fremtid i møde. Vi har uden tvivl en masse talent, men vi spiller alt for få kampe. Dette mærkes tydeligt, når vi er i udlandet, og der skal spilles på græs. Vi starter altid ud helt i bund, men når turneringen så er kommet i gang, formår vi hen ad vejen at følge trop med de øvrige hold. Vi skal vænne os til at spille på græs pitch i forbindelse med hver turnering. Baneforholdene skal helt klart tages med i overvejelserne og forbedres herhjemme, så vi som spillere er bedre klædt på, når vi tager i udlandet. Der skal muligvis arrangeres flere øst/vest kampe, hvor der er gejst på, og de bedste spillere i Danmark spiller mod hinanden. Hvem ser du som den næste danske top gærdespiller: Hamid Shah Hvem ser du som den næste danske topbowler: Nikolaj Damgaard. Jeg er positivt overrasket over, hvor godt Nicolaj har klaret sig som spinbowler, når man tager i betragtning, at han startede ud som fastbowler. Nicolaj har gjort det utroligt godt på landsholdet på kort tid. Lucky Malik (Svenholm) ser jeg også som kæmpetalent. Hvem er dit cricketidol: Wasim Akram fra Pakistan. Siden jeg var en helt lille dreng, har mit ønske altid været at blive en ligeså god en fastbowler som Wasim Akram, men til min store ”fortry- delse” lå min styrke desværre i spinbowling. Hvilket landshold har været det bedste at spille på: Det bedste landshold var som tidligere nævnt holdet i 2009 til ICC-turneringen i Sydafrika. Der fik jeg mulighe- den for at spille med de spillere, som jeg selv så op til på det tidspunkt. Spillere som Søren Vestergaard, Morten Hedegaard, Thomas Hansen og Carsten Pedersen. Jeg kan ikke undgå at nævne holdet fra 2011, hvor vi vandt T20 EM-turneringen på Jersey. Vi havde et stærkt hold med sammenhold og gensidig respekt for hinandens spil, hvilket resulterede i, at vi vandt. Dette oplever vi des- værre ikke så meget mere på landsholdet! Hvordan ser fremtiden i KB ud: Fremtiden ser rigtig god ud for KB. KB’s formand Shargiil Bashir er dygtig, og han har et tydelig og klart mål. Shar- giil ved, hvor han vil hen med 1. holdet og klubben, og dette ses på resultaterne. Vores træner Keith Dabengwa gør også et fremragende arbejde, både som træner og spiller. Keith tager på skolebesøg og introducerer cricket for eleverne, hvilket har resulteret i, at vi har fået mange nye unge spillere til KB. Hvad er Dit råd til Dansk Cricket: Der skal investeres mere i ungdommen. Brug flere res- sourcer på de unge, så interessen for cricket bliver større. Samtidig vil jeg også rådgive de unge om at blive ved med at bevare gejsten for spillet, selvom man måske har nået sit mål. Der opleves ofte i Danmark, at cricketdrenge med et kæmpe talent tager spillet for givet. Spillerne mangler viljen til at kæmpe lidt ekstra. I 21 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 19

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg4Mzg=