Danish Cricket Yearbook 2019

n Af Henrik Bjerregaard Niels Ove Bjerregaard – overalt kaldet NO – sov stille ind i sit hjem den 6. august 2019 efter nogen tids sygeleje. Han blev 80 år. NO stiftede bekendtskab med cricketspillet på Sorø Aka- demi, hvor han som 11-årig startede som alumne i 1950. Tiden var dengang, at al skrivning skulle foregå med højre hånd, omend NO var kejthåndet. Det skulle imidlertid vise sig at være en stor fordel at kunne kaste med venstre hånd – hvilket var legalt – og kimen blev lagt til den igen- nem årene for mange gærdespillere særdeles ubehage- lige leg-skruer. Efter studentereksamen fra akademiet i 1957 tilbragte NO nogle år i Ingeniørtropperne på Farum Kaserne og blev herefter uddannet svagstrømsingeniør fra det, der dengang var Polyteknisk Læreanstalt, i dag DTU. Cricketspillet havde i en del år været sat på pause grundet uddannelse, ægteskab og familieforøgelse, men i slutnin- gen af 1960’erne var NO blevet medlem af daværende ’Cricketklubben Soranerne’ hjemmehørende på Gentofte Stadion. En klub hovedsaligt sammensat af tidligere ele- ver fra Sorø Akademi, der for de flestes vedkommende havde bosat sig i det nordsjællandske. Sammen med Frank Pearson, der som keeper var bane- mand for et utal af stokninger på NOs kastning, blev der sat hold, pakket rekvisitter og sørget for regnskabsbog og –fører til alle kampene for klubben gennem 3 årtier. På daværende tidspunkt eksisterede de såkaldte gule og hvide skemaer, der skulle udfyldes i hånd eller på maskine og indsendes til forbundet pr. brev på kampdagen, og det er ikke usandsynligt, at NO har udfyldt i omegnen af et halvt tusinde af disse formularer gennem tiden. I mange år deltog NO aktivt på Forty-landsholdet. Både som spiller og som dommer. Ture til bl.a. England og Hol- land førte en lang række sjove historier, god cricket og en del fadøl i behageligt selskab med sig. Så vidt vides har der aldrig været tvivl om, at han havde en særlig evne til at fremkomme med en mere eller mindre stueren fortæl- ling fortalt med et glas øl i hånden og en cigaret mellem fingrene, især på ovennævnte ekskursioner. Med sin store forståelse for spillet og sit rolige gemyt blev NO mere og mere interesseret i dommergerningen, og i starten af 1980’erne blev han udpeget af DCF som dom- meransætter og senere forbundets officielle lovfortolker. Han indledte et samarbejde med Erling Froulund, som desværre forlod os alt for tidligt, og sammen afviklede de adskillige dommerkurser overalt i landet til udvidelse af dommerkorpset. Angiveligt til manges store tilfredshed. Højdepunktet for NO i dommermæssig sammenhæng er vel, da han i 1989 udpeges som den ene dommer til at dømme landskampen på Brøndby Stadion mellem Dan- mark og verdensmestrene fra Australien. Selv søgte han altid at dømme fair og uden at forstyrre spillet unødigt. Han var særdeles begejstret ved at se Hans Jensens gigan- tiske grænseslag til 6 fremover og meget imponeret over Steen Thomsens præcise kastning, som han mente kunne sammenlignes med et schweizisk urværk. Han nød på denne måde at kunne se det bedste cricketspil i Danmark stående i første række. Som dommeransætter valgte NO selv, hvor han ville dømme, og oftest faldt valget på Glo- strups og Svanholms baner, da han mente, at traktemen- tet før, under og efter kampene altid var bedst her. Tilmed også et publikum til en god fortælling og selvfølgelig mu- lighed for at få et glas øl. Efter pensioneringen fra Radiometer, hvor han var ansat i 32 år, blev der gradvist trappet ned for dommerarbejdet. I årene op til hans bortgang blev tiden på cricket mest brugt i forbindelse med arrangementer på Sorø Akademi, hvor han sædvanligvis kunne bidrage som regnskabsfører ved den årlige kamp mellem tidligere og nuværende ele- ver på skolen. NO var meget glad for sin tid på akademiet og lagde aldrig skjul på dette. Noget af det sjoveste NO efter eget udsagn oplevede på en cricketbane, var som dommer i en kamp på KBs bane, hvor Svanholm er ved gærdet. Søren Henriksen modta- ger en kort bold, som han slår på tværs af og rammer usædvanlig klokkerent. NO bemærker, at absolut ingen af markspillerne bevæger sig, og bolden forsvinder fuld- stændig fra jordens tyngdefelt, ude af syne for enhver. Svagt høres på lang afstand lyden fra kombinationen af et smæld og et klik. Alle kigger over mod den daværende KB-hal og pludselig går det op for spillerne, at bolden har ramt et af de små vinduer øverst oppe på hallen med så- dan en kraft, at den er gået rent gennem glasset og kun har efterladt det absolut nødvendige tværsnit. Historien er blevet fortalt igen og igen – særligt i hjemmet – og vi har alle altid hylet af grin, når den er blevet gengivet. Hvil i fred far – æret være dit minde. NO BJERREGAARD in memoriam I 27 I DANSK CRICKET ÅRSSKRIFT 20 19